Svar: Natflaske eller ej - 8 mdr.
Kære forvirrede og frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at I bliver både forvirrede og frustrerede, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Som udgangspunkt er det børnelægens anbefaling, der skal følges. Hans/hendes viden og anbefalinger vægter højere, end det jeg som sundhedsplejerske kan byde ind med, men jeg forstår til fulde jeres frustration, for hvorfor ændrer noget, som tilsyneladende fungerer...
Når børn får flaske, så er man altid meget opmærksom på deres vægtøgning og deres mælkeindtag. Det er let at spise af en flaske, mælken flyder meget let til jeres dreng, og der er derfor en risiko for, at han kommer til at overspise - og derfor får mere mælk, end han egentlig behøver, og derfor også tager for meget på. Når børn tilbydes flaske, så vil de have en tendens til blot at spise den mængde, som tilbydes i flasken, og de vil derfor ikke altid regulere deres behov ind, men vil mere eller mindre bare spise... og jeg kunne forestille mig, at det er dette, som børnelægen er urolig for - altså at jeres dreng simpelthen spiser mere mælk, end han måske har behov for og derfor tager så meget på - og derfor anbefaler lægen, at I fjerne flasken om natten...
Jeg ved dog fra jeres tidligere breve, at jeres dreng faktisk hele tiden har været ret god til at regulere sit behov. Han har taget meget på i vægt, ja, men det lyder ikke som om, at det skyldes overspisning - for nogle gange har han kun spist en flaske på 40 ml, andre gange har han kunne spise 200, og så vidt jeg har forstået på jer, så har I gjort meget ud af netop at lade ham selv styre sit behov - hverken presse ham til at spise ekstra eller holdt igen, når han har virket til at ville drikke en større flaske. Han har aldrig drukket mere end 200 ml og det har været givet som et tilbud, som han selv har kunne regulere - og sådan synes jeg det bør være :)
For at vurdere, om det er relevant at skære ned til to flasker i døgnet, så skal I naturligt se på hvor meget mælk, han samlet drikker. Da han er en fysisk stor dreng, så er hans væskebehov naturligt også stort, men I skal finde balancen mellem modermælkserstatning og vand.
Kunne løsningen hos jer måske ikke være, at I skærer lidt ned i mængden af mælk i flaskerne, hvis han f.eks. plejer at drikke 200 ml, så kunne I skære ned til 150-180 ml. I kunne evt. give den mindste flaske om natten og på den måde gradvist vænne ham til, at han ikke behøver mælk om natten mere. Når det så er sagt, så vil de fleste børn dog trives rigtig godt med 3 flasker i 8 måneders alderen og trappe ned til 2 flasker, når de bliver 10 måneder, men igen - hvis lægen mener, at hans mælkeindtag er for stort og gerne vil have jer til at trappe ud af en flaske, så prøv om det kan gøres gradvist.
I kan også forsøge at indføre en godnatgrød, for at se om den kan mætte ham lidt mere til natten og dermed gøre, at han så ikke behøver sin flaske. Grøden kan laves på mme og dermed være med til at dække noget af hans mælkebehov, men den vil ...
... naturligt ikke sikre hans væskebehov på samme måde, som flasken gør.
Jeg tænker også, at det må være med i overvejelserne, hvornår han skal passes ude - for hvis han ikke kan få en flaske før sin middagslur, og stadig har behov for to flasker dagligt, så vil det være fint at bibeholde flasken aften og nat - netop for at sikre hans behov for både mælk og væske lettest muligt...
Det er rigtig godt, at I er blevet henvist til en diætist, som sammen med jer kan lægge en plan for, hvordan jeres drengs mad, væske og mælkebehov kan sammensættes bedst muligt - og så han naturligt stadig trives, sover, er glad, udvikler sig i god retning osv.
Mit forslag til en dagsplan til en 8-9 måneders dreng ville se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - kød, fisk, kartofler, grøntsager, 1/2 hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød/fiskedelle) eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller færdiglavet babymos. Vand af kop.
Flaske og putte til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker - større gnavestykker til hånden og mindre hapsere som spises med fingrene, og der skal være moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage, gøres klar til natten...
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30. Vand af kop. Det kan være en lidt grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Den kan være med til at mætte ekstra, så det måske bliver lettere at trappe ud af flasken om natten... Får børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Drømmeflaske - som måske trappes ud.
Man kan naturligt diskutere, hvorvidt det gør nogen større forskel, om han tilbydes en godnatgrød, som mætter ham lidt ekstra eller tilbydes en natflaske. Om han får 100 ml MME i sin grød eller i sin flaske, gør vel ikke den store forskel, hvis man ser på mængden. Men hvis lægen har anbefalet jer, at stoppe med flasken om natten, så kan det være en måde at gøre det på, altså tilbyde godnatgrød i stedet og så skruet gradvist ned for mængden af mme nat... Om han vil kunne det allerede nu og ikke først når han er 10 måneder må komme an på en prøve :)
Og ellers - så tænker jeg, at det vil være relevant at tale med diætister om. For i godnatgrøden er der jo også andet end blot mme og hvis de synes han er for stor og gerne vil holde hans indtag nede, så vil de måske fraråde godnatgrøden...
Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre og ikke kun giver yderligere forvirring og frustration :) Og husk at nyde jeres dejlige dreng, for det lyder han virkelig til at være!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor









