Svar: Madlyst
Kære Mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres datter :)
Jeg tænker umiddelbart, at der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer - det er ikke kun én ting, som gør, at jeres datter har svært ved at spise, og at lysten til mad ikke er ret stor, det er et sammensurium af flere ting...
For det første, så har dagplejestarten været rigtig svær. Som jeg læser din beskrivelse, så har det taget 3-4 måneder at få hende vænnet til dagplejen, og først nu er hun begyndt at kunne spise lidt, imens hun er der.
Det er rigtig lang tid, og det lyder umiddelbart som om, at kemien måske ikke helt er der. Det lyder ikke som om, at hverken du eller din datter er særlig tryg ved dagplejer og hendes måde at håndtere tingene på, og du nævner, at I har holdt et møde med lederen af dagplejen som har givet dagplejer råd til, hvordan hun kan håndtere hverdagen (og din datter) bedre.
Og det går tilsyneladende bedre nu. I hvert fald skriver du, at du har en fornemmelse af, at hun har det godt og trives der, hun er generelt glad, glad for de andre børn, som hun interagerer mere og mere med - et enkelt gæstebarn har gjort hende rigtig ked af det, men ellers går det godt - NU. Hvis du ikke havde skrevet det, så ville jeg have sagt, at du burde flytte hende til et andet sted, men det lyder som om, at hun er ved at lande i hverdagen, og at det nok skal kunne fungere for jer :)
At hun har fået konstateret astma gør naturligt ikke hendes overskud større. Når man har astma, så bliver man naturligt hurtigere træt og større børn vil man ofte opleve trække sig fordi de mangler overskud til at løbe, lege og være lige så aktive som deres kammerater. Er astmaen velbehandlet bliver symptomerne naturligt mindre og barnet vil have større overskud til at lege og være aktiv på niveau med de andre børn.
Jeg forstår ikke helt, at jeres læge har sagt, at jeres datter ikke kan miste appetitten.. Det kan godt være, at medicinen ikke har den bivirkning, men det at have astma kan godt gøre, at appetitten i perioder er nedsat og i perioder med anfald er det helt ...
... normalt, at barnets aktivitetsniveu er nedsat, at barnet virker uoplagt, har nedsat humør og overskud - og nedsat appetit.
Samtidig har hun en alder, hvor hun naturligt vil spise mere selektivt. Hendes naturlige lyst til at komme i munden, smage og undersøge med munden er betydeligt mindre nu, og hun vil være langt mere skeptisk overfor forskellige fødevarer. Det kan være mere spændende at undersøge maden på en anden måde - f.eks. klemme den mellem fingrene, eller måske tygge på den og så tage den ud af munden for at se, hvordan den så ser ud, eller lade maden falde på gulvet for at se, hvad der så sker - ligesom hun naturligt er interesseret i at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved dig.
Det er helt rigtigt, at hvis hun generelt let bliver snottet, så vil hendes appetit naturligt nedsættes yderligere, for netop fordi hun har astma, så vil luftvejsinfektioner påvirke hende ekstra meget.
Og så er der jo hele problematikken med tandfrembrud, som naturligt ikke gør det særligt spændende at komme mad i munden, og hun forstår jo ikke, hvorfor hun har ondt eller hvad der sker. Hun mærker bare ubehag og klemmer derfor munden sammen...
Jeg synes generelt, at det er en god ide at holde fast i små hyppige måltider. Netop sådan at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste. Det er lang tid at gå uden mad, hvis hun skal springe sine mellemmåltider over både formiddag og eftermiddag.
Jeg kan godt forstå, at du mistænker, at hendes dårlige start i dagpleje stadig spiller ind, og det kan naturligvis ikke udelukkes - men det er sandsynligvis en blanding af mange forskellige ting, som gør, at det med maden er svært. Det vigtigste er, at du fornemmer, at det trods alt går bedre i dagplejen - også med at spise, selvom det ikke er meget hun indtager. Og så må du bibeholde jeres rutiner med at tilbyde hende mad, når du henter hende, da hun lyder til ofte at spise mest på dette tidspunkt. Det er en god prioritering :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







