Brev:
Meget frustreret pige på to år
Kære Helen,
Tusind tak for dit sidste svar omkring vores søde M med den store nejhat - det var et svar vi kunne bruge rigtig meget, ikke mindst i at blive bekræftet i, at vi langt henad vejen gør det rigtige. Med dine gode råd oveni, er vi nu på den anden side med M. og hun virker i enorm balance lige nu. Især rådet med at inddrage pigerne mere i det daglige har virkelig hjulpet, så nu hjælper de ofte med madlavningen, skærer deres egne grøntsager og dækker bord. Hun kan stadig blive sur og vred, men slet ikke på samme måde som for et par måneder siden og hun kommer hurtigere over det. Hun kan stadig have brug for, at vi ikke rør ved hende, når hun er gal, men vil hurtigere trøstes.
Nu har vi brug for et råd til vores anden skønne pige K. K. er lige som sin tvillingesøster rigtig godt med både motorisk og sprogligt og beskrivelsen af M. passer også på K., så det er dejligt vi har to piger som er samme sted i udviklingen og som på mange punkter virker til at lære meget af hinanden.
Nu kommer så vores udfordring. K. har den sidste uge virket enormt frustreret som altid ender i et voldsomt nærmest anfald som hun har så svært ved at komme ud af. Det kan være alt der udløser det: En sko der er svær at få på, en jakke der driller, den forkerte sut, for lidt vand i koppen, dukkens dyne driller osv. Vi tager det altid stille og roligt og hjælper hende med det der nu driller, men er hun allerede blevet frustreret, så trapper det lige så langsomt op og så kan vi næsten ikke vende hende igen.
Et eksempel er her til aften hvor hun græd/skreg i en halv time, fordi der var noget galt med hendes stol og jeg var ikke hurtig nok til at finde ud af hvad det var. Hun smider sig på gulvet, sparker og græder og skriger. Jeg sætter ord på for hende (du bliver bare så ked af det lige nu, fordi der var noget med din stol.. mor vil gerne hjælpe dig og trøste dig.. jeg er lige her hos dig når du er klar til et kram..). Hver gang jeg kommer ...
... tæt på sparker hun og skriger endnu højere. Jeg forlader hende dog ikke, men er så hun kan se mig. På et tidspunkt vil hun op, men når jeg tager hende op vrider hun sig og gør alt for at komme ned, så jeg bliver nødt til at sætte hende ned igen hvilket hun blive endnu mere rasende over. Hun skriger og skriger og skriger så meget, at hun til sidst næsten ikke kan få vejret og spyttet bobler ud af munden på hende. Jeg fortæller hende hele tiden, at jeg så gerne vil trøste hende og hvis jeg går fortæller jeg hende, at jeg lige går ud i køkkenet og kommer tilbage igen. På et tidspunkt kan jeg få lov til at nusse hende stille på kinden og det ser ud til at virke, men efter to minutter starter hun igen. Jeg prøver at aflede og foreslå noget af det jeg ved hun godt kan lide at lave, men det virker ikke og efter en halv time tænder jeg fjernsynet og for Gurli Gris og så falder hun stille og roligt til ro.
Far er begyndt at trække M. ind på værelset når det her sker, så leger de derinde i mens, for hun bliver oftest meget ked af det, når K. er så ked af det.
Vi synes lidt vi ser de voldsomste udbrud før eller efter aftensmad, men det er ikke altid.
I dagplejen er der ikke samme voldsomme udbrud, men hun kan godt blive frustreret her også. En af de jævnaldrende børn hun var meget glad for stoppede for et par uger siden og så startede der en lille ny på 11 måneder, vi ved ikke om det kan have noget at sige.
Vi ved godt, at denne problematik virker meget som den vi var i med M. for et par måneder siden, det her virker bare så meget voldsommere. Vi er så kede af, at se vores lille pige være så ked af det i så lang tid og vi er så kede af at vi ikke kan nå ind til hende og få lov at trøste hende. Det virker helt umenneskeligt bare at skulle lade hende ligge når hun nærmest ikke kan få vejret af gråd.
Kan vi gøre andet end vi gør nu? Eller skal det bare have tid som med M.?
Hilsen
den stadig lidt trætte tvillingemor :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.