Brev:

Meget sensitiv - siger han er bange

Hej Helen

Min dreng har fra starten været ret sensitiv. Vi har tilpasset os dette i vores livsstil, så det er ikke noget vi længere mærker til dagligt. Han er især lydsensitiv, og så kan han slet ikke tåle når andre børn eller dyr græder. Han kan heller ikke tåle at læse en bog hvor et barn eller et dyr er ked af det. Han er meget kærlig med bamser, og er en stille dreng, der kan lide bøger og at tegne, musik, dyr og æstetiske ting såsom blomster og påskeæg. Han har sjældent slået sig, fordi han er så forsigtig, og han ødelægger sjældent noget fordi han behandler ting forsigtigt. I corona-tiden har vi stort set kun haft en 10-mands bobbel og han har nogle rigtigt gode og tætte relationer til farfar og farmor, som vi besøger 2 gange om ugen.

Dagplejemoderen, som blev uddannet for over 20 år siden, kommenterer også at han er mere end sædvanligt sensitiv og genert. Det mærker hun bl.a. ved at han reagerer kraftigt på det når eet af de andre børn fx laver et glædeshvin, eller hvis andre mennesker snakker til dem, når de er på tur.

På det seneste er han begyndt at sige ofte, at han er bange, og vi prøver at vise ham via vores ro og ord, at der ikke er noget at være bange for. Nogle gange har vi troet, at det bare var noget han sagde, men har måttet erkende, at den er god nok.

Nu er det ved at være dér, hvor jeg er bekymret. Et eksempel er at han fandt på et skørt ord "krups" og så grinede han af det. Det gjorde jeg også. Lige dén leg har vi haft før. Så skiftede vi til at sige "krups" og grine sammen mens vi sad på vores stole over aftengrøden. Pludseligt stopper han op og siger "bange", og jeg forsøger at slå det hen ved at sige "krups, krups, krups" og komme tættere på hans hånd med hovedet lidt a la når vi leger 'vuff vuff'. Han panikkede og ville op til sin far. Jeg tænkte om jeg grinte for højlydt, men det har vi bare ofte gjort før.

Der sker lidt andre ting, som måske kan være forbundet?

1) Jeg er gravid og har bækkensmerter. Det resulterer i at jeg en sjælden gang imellem får lavet et "gisp" eller "uh" når jeg lige får et jag i hoften. Det påvirker helt klart min dreng, som siger "bange". Jeg siger til ham, at jeg bare har av og er glad.
Jeg ligger ned engang imellem, hvilket han undrer sig over, og må ofte ...

... afvise at bære ham, og så reagerer han med at græde og skrige. Jeg har sagt, at jeg ikke kan bære, men har ikke villet fortælle ham, at det er fordi jeg bærer lillebror fordi jeg ikke vil have at han bliver irriteret på lillebror allerede nu.

Han kommenterer på at "mor tyk mave", men vi har ikke forklaret ham at jeg er gravid. Vi ville gerne anskaffe os nogle bøger om emnet først, men er pt i tvivl om det ville forårsage mere stress i denne tid, hvor han er særligt sensitiv. Vi har som opvarmning været på besøg hos to par, som har en baby, således at han ser hvad en baby er. Han virkede til at synes, at de er lidt uhyggelige, men snakker gerne om dem bagefter i glade toner. Jeg læste en bog om 'Lotte har en lillebror', men da vi så kommer til siden hvor lillebror hiver Lotte i håret, så bliver han mærkelig i ansigtet, siger "bange" og lukker bogen og skubber den væk, så jeg er lidt i tvivl om timingen er rigtig.

2) Derhjemme i weekender og vinterferien sover han 3 - 3½ timers middagslur og til gengæld en forholdsvist kort nat a la 20:00/20:30 - 06:00/06:30. Men dagplejemoderen siger, at de andre børn vækker ham, så han kun sover 2 timer. To af dem er stadig på to lure og den tredje (pige) er 5 måneder ældre end ham. Men han sover ikke længere om natten af den grund. Vi oplever klart, at han gik fra at være i glad trivsel til at være ekstremt irritabel da han startede hos dagplejen igen efter vinterferien, og efter et par dage, så græd han voldsomt over at skulle afsted. Nu sover han også uroligt om natten på trods af at have sovet igennem i mange måneder.

Han siger at det fordi den lille pige skriger, men jeg tænker måske også at den korte lur kan gøre ham ekstra sensitiv overfor skrigeriet.

Dagplejemoderen bruger ikke baby alarm, så jeg forestiller mig, at de andre får ham vækket med gråd eller anden larm inden hun opdager dem. Hun har alle barnevogne stående sammen i bag-terassen som hun kan se fra stuen og køkkenet, mens hun har to terasser, både den i baghaven og en i forhaven, hvor hun har dårligt udsyn inde fra stuen. Hun er meget ansvarsbevidst og jeg tror ikke hun tør stille ham ud foran, hvor hun ikke kan holde øje. Det ville jeg nok heller ikke selv turde (uden baby alarm og kamera).

Hvad gør vi?

Hilsen herfra

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: