Brev:
Barn afviser far
Kære Helen.
Vi har en dreng på snart 4 år som altid har været meget morsyg. Vi havde en lidt hård start hvor vi havde svært ved amningen og han tabte sig en del og derfor har jeg været meget obs omkring mad altid, og nok også givet ham ret lang snor ift mad som nu har resulteret i et ret kræsent barn. Og det er desværre karakteristisk i meget af min opdragelse. Jeg er blød og eftergivende, far er den strenge der sætter grænser. Og tager kampene.
Vores barn har altid foretrukket mig, selv fra helt lille, og han har fået sin vilje. det var mig der skiftede ble, gav bad, puttede, trøstede osv. det var nemmest og det er altid også mig der har taget morgenerne fordi min mand sover dårligt og jeg ikke har problemer med at stå tidligt op.
Og det har resulteret i at det nu er mig der gør alt og far må intet hvis jeg er hjemme. Barnet vil ind i mellem hellere tisse i bukserne end at far går med på wc. Og hvis han vågner om natten og kalder, smider han far ud hvis han kommer ud. Du skal gå ud far, GÅ! Det er kun mor! Nej, far! Du skal GÅ! Og så kommer min mand grædende ud derfra. Det knuser min mand som bare vil vores søn SÅ meget og hopper på tungen for at gøre ham glad. Fra han var helt lille har jeg slået det hen som en fase og ...
... håbet/troet på det ville gå over. Men nu har det stået på snart 4 år. Og min man bebrejder mig for ikke at have taget det seriøst før nu og altid ladet ham være skurken. Han bebrejder nu mig for deres dårlige forhold og det gør jeg efterhånden også selv.
Jeg ved godt jeg har været og er for blød og eftergivende og helst bare vil putte og kramme. Det har også givet bagslag for mig, for vores søn har ingen respekt for mig. Han råber af mig, slår mig og ignorerer mig når jeg sætter grænser. Og det gør så også ofte at min mand må skride ind som ham den sure når situationen eskalerer fordi han ikke engang behøver at hæve stemmen for at barnet retter ind. Så far er igen skurken og det bliver barnet så bekræftet i.
Vi har nu nummer to på vej om 2,5 mdr og jeg er dels bange for at gentage det hele, jeg er bange for hvad det gør ved vores situation for jeg KAN ikke være så meget på med en nyfødt som jeg er nu. Og min mand føler jeg ligger som jeg selv har redt, selvom der er intet i verden han hellere vil end at aflaste mig.
Så mit spørgsmål i denne lange smøre er, hvad gør jeg? Kan deres forhold reddes? Og hvordan skal jeg agere for at gøre det godt igen? Og hvordan undgår vi at historien gentager sig med nr 2?
Med venlig hilsen
den desperate mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire