Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme - ernæring


1. februar 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristians mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det lyder som om, at dagsplanen fungerer for jer, og det lyder derfor som om, at din dreng trives, og du et eller andet sted må tro på, at han selv kan regulere sit behov. Når du tilbyder ham flaske, så drikker han det, som han har brug for - så du tilbyder ham 180 ml, men han drikker måske 120 og siger så pænt tak til mere.. Og når du giver ham skemad, så holder du mængden lidt nede, for netop stadig at sikre plads til mælken - og det lyder rigtig fint. Det er netop vigtigt, at du ikke giver ham så store mængder skemad, at han pludselig afviser sin flaske af den grund.

Når det så er sagt, så kan det dog godt være svært at give ham både skemad og mælk/væske nok, hvis han skal indtage det på blot 12 timer, fordi han ofte sover fra kl 19-07. Så på sigt, altså når han bliver omkring 7 måneder og sandsynligvis begynder at have behov for og også spiser større mængder grød og mos, så tænker jeg, at det vil være et forsøg værd at give ham flaske sen aften, så han mere eller mindre i søvne tilbydes et drømmemåltid der. Det kan f.eks. være kl. 23, før du selv går i seng. Hvis han samtidig ikke tilbydes flaske formiddag og eftermiddag, men kun til middag, så vil han måske godt kunne acceptere drømmeflasken, og døgnet derfor bedre hænge sammen for jer. Det må tiden vise.

I forhold til den nuværende rytme, så tænker jeg derfor, at du ikke behøver ændre så meget hvad angår tidspunkterne for grød, mos og mælk. Men - jeg vil anbefale dig, at du begynder at servere grøntsagsmos, kød og fisk om aftenen. Så jeres drengs aftensmad begynder at tage mere og mere udgangspunkt i den mad, som I andre spiser og så famiilemaden på den måde bliver en naturlig del af jeres drengs indtag også. På sigt vil det jo være rigtig dejligt, at I kan sidde sammen omkring middagsbordet og spise det samme om aftenen, og det starter så småt nu :)

Nogle børn begynder af sig selv at sove længere søvnstræk om natten, andre børn vil efter at have sovet et længere søvnstræk begynde at få behov for mælk sen aften igen - netop fordi deres indtag om dagen ændrer sig og behovet skal dækkes over 24 timer.

Hvis det viser sig, at jeres dreng fortsætter med at sove igennem hele natten og er god til at indtage sit behov for både mad, mælk og væske hele dagen igennem, så er det naturligvis rigtig dejligt, og så skal du ikke ændre noget. Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget der fungerer.

Det kan også være, at jeres dreng trives med 4-5 flasker nu og i 7 måneders alderen vil trives med 3-4 flasker - og det er også helt okay, selvom de fleste børn er 8-9 måneder før de kan ...


Annonce

... nøjes med 3 flasker i døgnet. Du skal blot sikre dig, at han stadig tisser godt, har godt gang i maven og gode tunge tissebleer, så du på den måde er sikker på, at han ikke mangler væske. Får han f.eks. tendens til forstoppelse, så kan det godt være tegn på, at han mangler væske. Og så skal du naturligvis stadig også give ham mme i og på grød og mos, så hans mad energiberiges, og han får lidt ekstra den vej igennem. Så kan han måske godt trives med 3 flasker i en alder af 7 måneder.

Fordelen ved at give flaske er jo, at du ved præcist hvor meget han indtager - og det kan så også være en ulempe, hvis han ikke drikker helt den mængde, som vi synes han bør. Her er det vigtigt at huske på, at hvis man ammer, så ved man jo aldrig hvor meget barnet egentlig får.. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun ser på antal milliliter, men også ser på hvordan han tisser, og generelt tager på, udvikler sig osv.

Når det så er sagt, så forstår jeg dog godt din bekymring, for i følge din dagsplan, så ligger hans indtag ofte på ca. 460 ml, hvilket ikke er ret meget, da han er en stor dreng på 9.2 kg. Selvom han måske er god til at drikke vand af kop og derfor får en del af sit væskebehov dækket på den måde, så synes jeg faktisk, at du skal se om ikke du kan få ham til at drikke lidt mere mme. Jeg vil derfor anbefale dig, at du prøver at skifte til en anden flaskesut, hvor mælken løber lettere til ham, altså en sut med et hurtigere flow. Du skal være opmærksom på, at flaskesutter ikke altid er ens, selvom de er fra samme producent - prøv lige at tjekke dem igennem, og se om mælken løber ens ud af dem.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover kan det være en god idé at skifte til en anden type erstatning for at give ham en anden smag. Det kan nemlig også være en forklaring på, hvorfor han ikke drikker særlig meget erstatning - altså at han er træt af smagen....

Så ja, du skal som udgangspunkt gå ud fra, at hvis du tilbyder, så tager han imod det, som han har behov for. Men alt med måde, og det lyder som en god idé lige at tjekke op på om flaskesutter eller smag kan spille ind. Det er også en god idé at du tilbyder ham mange små måltider dagen igennem, så han ikke pludselig går i længere tid uden vådt eller tørt. Han skal have vand til alle måltider, og så skal du naturligvis holde øje med ham. Du skal være opmærksom på, at selvom han lige nu kan sove 10 timer om natten uden mælk, så er det ikke sikkert, at han kan det, når han bliver 7, 8 eller 9 måneder, og det er så helt okay. Drømmeflasken kan være rigtig god og nødvendigt på dette tidspunkt, også selvom den måske ikke er det lige nu :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce