Brev:
Urolig nattesøvn - 11 mdr.
Hej Helen
Tak for dit sidste svar du gav os. Det hjalp rigtig meget, og vi har haft en god lang periode hvor det gik godt med putning og nattesøvn. :)
Vi gik fra mange mange amninger ned til kun 2 gange. 1 Amning til putning og igen omkring kl. 03.00 om natten. Og vi var faktisk klar til at fjerne endnu en af amningerne.
(Hvilken vil være bedst af fjerne først i øvrigt?)
Men.... Nu har vi brug for dine gode råd igen. Ayas nattesøvn er blevet noget vi
drømmer om.
De sidste 3, ja næsten 4 uger, har Aya sovet meget uroligt om natten. Jeg putter hende som vi plejer kl. 18.00/18.20. Først bliver hun ammet, lagt ned i hendes seng hvor jeg synger for hende. Er hun "vild" og tumler går jeg ud af rummet, og går ind til hende når hun er ked af det. Så ligger jeg hende igen, og når hun bliver liggende synger jeg for hende imens jeg har en hånd på hendes ryg, hvorefter hun falder i søvn.
Så sover hun fra ca. 18.45-23.00, men her begynder uroen.
Tidligere har jeg kunne ligge hende, og nusse/synge hende i søvn igen. Evt give en tår vand, hvorefter hun sover videre indtil okring 02.00/03.00 hvor hun bliver ammet. Men nu vågner hun og er rigtig ked af det. Hun står op i sengen og græder. Ligger jeg hende ned bliver hun endnu mere ulykkelig. Hun vil ikke have vand, og sang og nussen er ikke trøst nok.
Hun er så ulykkelig at jeg må tage hende op og trøste og synge for hende, med hende i armene tæt inde ved mig. Det hjælper. Men ligger jeg hende igen når hun er rolig, starter det forfra. Vi har haft nætter hvor hun græd i op til 3 timer. Jeg forsøgte at amme i håb om at det ville trøste og få hende til at sove. Og det hjalp egentlig også - så længe hun lå hos mig. Men når jeg lagde hende i sengen, begyndte vi forfra. Så det er jeg gået fra igen, og holder nu ved natamning kl. ca. 03.00.
Jeg har også oplevet at jeg kan have hende i armene længe nok til hun falder i søvn. Så kan hun ligges og sove videre. Men hun vågner ...
... igen kort efter. alt fra 10-40 min sover hun, og så vågner hun igen. Sådan fortsætter uroen i 2-3 timer.
Jeg har forsøgt at lade hende ligge i sengen og trøste hende her, men så bliver hun hysterisk ulykkelig - sparker, slår, skriger og skælver.
Når hun endelig falder til ro og sover - hvilket ofte først bliver omkring kl.02.00 - sover hun fint igen. Fx i nat var hun urolig fra 23.25-01.45. Herefter sov hun fra 01.45-04.47. Her ammede jeg hende, hvorefter hun sov videre til kl. 07.00 hvor vi vækkede hende.
Andre gange har hun været urolig frem til kl. 02.15, hvor jeg så har ammet hende, hvorefter hun er faldet i søvn, og sover indtil 06.00/06.30.
Vi har i starten tænkt, at der sker meget for hende lige nu, så det går nok over snart. Først passede det med tigerspring - hun reagerede dag og nat, med næsten alle tænkelige tigerspringstegn.
Derudover er jeg startet arbejde, og min mand overtog barslen.
Hun lærte at gå i starten af januar.
Hun fik 2 nye tænder.
D. 18 januar startede hun i vuggestue.
Hun er ved at lære at kravle - hun kan ikke helt endnu, da hun foretrækker at gå, men hun prøver.
Så der er sket/sker meget for den bette pige, på bare 1 måned.
Men er det normalt og forventeligt at hun har så dårlig søvn i så lang tid?
Og hvad kan vi dog gøre for at hjælpe hende? Og os selv til mere søvn... (Heldigvis sover vores store pige fra det - pyh...)
Og et tillægsspørgsmål - til putning og om natten vil hun kun have mig. Hvis min mand forsøger at putte, eller trøste (om natten) accepterer hun det på ingen måde. Hun græder blot mere og rækker ud efter døren (mig).
Hun vil rigtig gerne farmand om dagen - virkelig gerne! Men til puttetid, duer han slet ikke for hende!
Så lige nu er det kun mig som er på. Og det er jo også hårdt. Vi vil gerne kunne gøre det begge to. Så har du nogle gode råd hertil?
Det blev en lang smøre.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
En efterhånden meget træt mor...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder