Annonce

Annonce

Brev:

Hyppige natteamninger


27. januar 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Hyppige natteamninger

Kære Helen

Vi har en dejlig søn på 6 måneder, som er glad og i trivsel og udvikler sig som han skal. Han er det man kalder et "nemt" barn, og har ikke givet os de store udfordringer, foruden den nuværende nattesøvn, hvilket er grunden til at jeg nu skriver til dig.

Udfordring:
V har de sidste par måneder vågnet hver anden time, og vil ikke sove igen før han kommer til brystet. På det seneste er det blevet mere og mere på klokkeslettet, og vi må nok indse at det er blevet en dårlig vane og ikke går over af sig selv.

Jeg har forsøgt at berolige ham på anden vis, men det resulterer kun i, at han bliver mere og mere arrig, og det har også være mit indtryk at han rent faktisk er sulten, da han spiser godt hver gang han kommer til brystet. Han tisser 1-2 bleer ud i løbet af natten, hvilket jeg tænker også vidner om at får en del mælk i sig. Vi havde håbet at han ville komme til at sove bedre efter at være startet på skemad. Dog har vi ikke set nogen ændring, hverken værre eller bedre, i forbindelse med opstart af grød/mos. Nu er jeg ved at være nået min maksgrense for søvnløshed, og jeg kan mærke at der skal ske noget inden, at det begynder at blive uforsvarligt. Du får lige noget baggrundsinformation.

Søvn og amning i løbet af dagen (en typisk dag):
Kl 7/8: Vågner
Kl 8.30: Ammes
Kl 9/9.30: Formiddagslur
Kl 10.30/11: Grød (spiser omkring 0,5dl). Ammes.
Kl 12.30/13: Ammes og middagslur
Kl 13.45: Ammes inden vi skal hente storebror i vuggestuen.
Kl 15.30/16: Ammes og sover eftermiddagslur
Kl 18: Spiser mos (ca 0,5dl). Ammes.
Kl 19.30/20: Ammes og puttes til natten.

Han tager altså tre lure, hvoraf 1-2 af dem typisk er af 1,5t-2,5t varighed, mens de(n) resterende er omkring 35min.

Det er svingende hvor meget mælk han får i sig under dagamningerne, og jeg har indtryk af at han får store dele af næringen i sig om natten (måske 50/50). Jeg har fast "ammestation" i et relativt mørkt værelse og gør mig umage med at begrænse distraktioner under amningen, evt også dele den op med et bleskift imellem.

Aftenputning:
Jeg ammer ham i stuen, hvor han næsten falder i søvn, hvorefter min mand eller jeg putter ham i bedsiden inde i vores soveværelse. Vi er meget opmærksomme på at han skal falde i søvn i sin egen seng og ikke ved mit bryst. Vi ligger ved siden af ham og holder hans hænder/krop, og han er rimelig nem at få til at falde i søvn på denne måde. Vågner igen to timer senere, hvorefter "natteshowet" starter. Vi skifter lige om ...


Annonce

... lidt til en større tremmeseng, som kommer til at stå separat fra vores seng. Han er ved at vokse ud af den lille bedside babyseng.

Skemad og mave:
Han har responderet fint på skemad og spiser en lille portion til frokost og aften. Han ser ikke ud til at have reageret med mavegener, og uroen om natten er ikke ændret efter at skemaden blev indført. Vi havde først en uge med grød til frokost. Da dette gik fint, indførte vi også aftensmos.

Storebror:
Vs storebror er 2år og 3mnd og sover pt i et værelse, der støder op til vores værelse, uden dør imellem. Indenfor den næste måned får vi blendet døren, så de to værelser bliver adskildt. Grunden til at jeg fortæller dig dette er fordi vi har været lidt tilbageholdende med at lade lillebror skrige for meget om natten, af hensyn til storebror. Når de to værelser bliver separate har vi en plan om at gå i gang med at øve at V skal lære at falde i søvn selv, i sin egen seng.

Vi har en tanke om at sende storebror en enkelt nat væk til farfar, mens vi "ammeafvænder" lillebror. Han har dog ikke prøvet at være flere nætter end en enkelt væk, så det bliver nok kun til en enkelt nat.

Trøst:
V lader sig typisk ikke trøste med at ages på kinden, blive sunget for, blive nusset eller lignende, hvorfor jeg er skeptisk til at vi skal kunne berolige ham på anden vis end blot at "være der". Det skal dog siges at vi har meget lidt "træning" i at trøste ham, da han har været så nem. Og måske har vi været lidt hurtige til at lægge ham til brystet, da hensynet til storebror ofte er kommet først.

Så til spørgsmålene:

- Hvordan går vi helt lavpraktisk til verks når vi skal lære V at sove længere stræk i løbet af natten?

Skal vi køre en "kold tyrker" og fjerne alle overflødige amninger, eller tager vi en ad gangen?

- Hvad er den bedste rollefordeling i projektet, mellem min mand og mig? V lader sig bedst trøste af mig, men jeg er selvfølgelig også den, der dufter af mælk.

- Hvor længe er det forsvarligt at lade ham skrige, før vi "giver op" og lægger ham til brystet? Jeg er med på at han selvfølgelig ikke blot skal ligge og skrige sig selv i søvn, men er der nogen maks for hvor længe han kan tåle at vi holder fast uden at give ham bryst?

- Hvor lang tid kan vi regne med at sådan en "afvænding" tager?

- Er der øvrige faktorer du studser over, når du ser min beskrivelse af dagen og forholdene?

Jeg er meget interesseret i lavpraktisk råd til hvordan vi griber situationen an.

Mange hilsner, M.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce