Annonce

Annonce

Brev:

Uro ved sengetid


4. januar 2021

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Uro ved sengetid

Hej Helen,

Vi oplever i øjeblikket en udfordring med, at vores datter på 4 år og 4 måneder har svært ved at finde ro, når hun skal sove om aftenen. Hun ligger og vender og drejer sig i sengen i en hel time, før hun falder i søvn.

Putningen foregår således, at hun bliver puttet i en dobbeltseng med sin storebror på 6 år omkring kl. 19.30. Her får de læst en bog eller fortalt en historie, så kysser jeg dem begge godnat og siger "tak for en dejlig dag, nu skal vi sove". Lyset slukkes, og så begynder hun ellers at rumstere i sengen. Hun er ikke ked af det, men hun mosler rundt, sparker dynen af, tager dynen på igen, drejer sig rundt, etc.. Samtidig vil hun gerne have, at min mand eller jeg bliver liggende hos hende, indtil hun sover (det er ikke nok, at storebror ligger ved siden af og sover). Hun græder og løber ud af rummet, hvis vi forlader det. Hun siger, hun er bange, men hun kan ikke forklare, hvad hun er bange for (og hun ellers en meget modig pige generelt, der ikke er bange for at gå rundt i vores hus, lege alene på et værelse, gå ud i vores mørke garage og tænde lyset osv.).

De sidste par måneder er hun vågnet cirka 3-4 gange hver aften mellem kl. 20-23.30, hvor hun græder og går ud af rummet for at finde os. Det er min oplevelse, at hun ikke er i stand til at genfinde på egen hånd - hun skal have hjælp til at falde i søvn igen, og samtidig vågner hun umiddelbart efter, vi forlader hende.

Om ...


Annonce

... natten sover vi alle sammen, så på den måde er hun aldrig blevet trænet i at sove alene. Samsovning fungerer fint for os, men det er muligt, vi skal begynde at ændre på det, hvis det samtidig er ensbetydende med, at hun ikke kan ligge alene om aftenen. For mig er aftenen jo ofte det tidspunkt på dagen, hvor man som forælder lige kan sætte sig ned, få ordnet noget vasketøj, få smurt madpakker, være lidt kærester osv., så den tid er virkelig kærkommen.

Jeg har funderet over, om der er sket noget særligt i hendes liv og hverdag, der har afstedkommet denne ændring i hendes sovemønster. Selvom hun aldrig har sovet igennem, plejer hun heller ikke at vågne så hyppigt i løbet af aftenen. Jeg synes ikke, at der er sket nogle ting andet end diverse Covid 19-restriktioner, der selvfølgelig påvirker samværsformerne i Børnehaven. Umiddelbart har hun dog været hurtig til at adaptere. Derudover er to af hendes gode venner flyttet børnehave pga. flytning fra en by til en anden. Måske kan det spille ind i forhold til tankemylder osv. Vi taler dog meget om det generelt, og hun er virkelig god til at sætte ord på hendes følelser og tanker.

Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op for at hjælpe hende videre. Det kunne være rart for hende at få en bedre nattesøvn. Om morgenen er jeg typisk nødt til at vække hende kl. 7.30. Hun vågner ikke af sig selv.

Jeg ser frem til at høre fra dig, Helen.

Kærlige hilsner
En lettere træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce