Brev:
Bange for soveværelset om natten
Kære Helen
Først og fremmest tak for en fantastisk brevkasse, som jeg har fulgt lige siden min datter kom til verden.
Min datter, der om få uger blir 2 år, har den seneste uge været panisk for at blive lagt i sin seng. Hun har altid været god til at sove og kom allerede som 7 mdr på eget værelse og i egen seng. Selvfølgelig har der været op og nedture, men aldrig noget vi tænkte var noget vi ikke kunne finde en løsning på.
Hun har krudt i numsen og er en meget udadvendt, selvstændig og modig lille pige.
En normal putte rutine er stille tid fra kl 18.45-19.15 (med bøger eller TV hos far eller mor), så tandbørstning og så sidde hos far eller mor i 5-10 min og så ind i seng. Der bliver sagt godnat og kysset på panden og så sover hun ellers.
Men fra den ene dag til den anden er hun blevet panisk angst for at sove på værelset om natten. Bare man ...
... nævner “nu skal du ind og sove” skriger og græder hun og råber “nej nej”. Bare at være på værelset om natten, selv i fars favn, bliver hun panisk af og stopper først når hun forlader værelset igen. Så vi kan ikke engang lægge hende og putte, blive i rummet oG vente til hun sover.Og det er tydeligt at det ikke handler om at hun bare er trodsig og vil være vågen, men en decideret angst.
Jeg tog hende ind i vores seng, i et mørkt rum, hvilket resulterede i at hun bare lå og kiggede og snakkede til kl 7 om morgenen. Så tror ikke det er mørket der skræmmer hende.
Det eneste der hjælper er at holde hende liggende i mine arme og vente til hun er i dyb søvn, for derpå at ligge hende ind på værelset. Og vågner hun starter vi forfra.
Men det er ikke en holdbar løsning og slider på os voksne da vi ikke får søvn eller ro.
- så har du et godt råd til os?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!