Svar: For meget i flasken?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din dreng er sulten og som om, at han lige nu har brug for den ekstra mælk. Jeg tænker dog også, at det vil være godt, hvis du kan starte lidt skemad op i løbet af dagen, samt tilbyde ham vand af kop - så vil han sandsynligvis begynde gradvist at kunne nøjes med 6 mælkemåltider i døgnet.
Er han startet med skemad? Ellers vil jeg anbefale dig, at du giver ham lidt grød til frokost og øger ham stille og roligt. Når han kan spise godt ½ dl. og det går fint, så starter du op med lidt grøntsagsmos om aftenen. Sammen med grød og mos skal han tilbydes vand af kop, og stille og roligt skal du forsøge at skabe en rytme, hvor han får skemad og vand, når han vågner, og så bliver han ammet eller får flaske, før han skal sove. Det vil sige, at en dagsplan med to skemåltider kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Vågner og dagen begynder stille og roligt
Formiddag 09: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 12.30-13 - det afhænger af, hvornår formiddagsluren ligger
Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet afhænger af, hvornår han er stået op fra dagens 3. lur
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre. Hvis de lige nu fungerer bedre, at han vågner af sig selv og får flaske kl 01-01.30, så er det også ...
... rigtig fint.
Nat 03: Ammes evt. men det lyder som om, at denne amning nok stille og roligt kan trappes ud i takt med at hans øvrige indtag øges dagen igennem :)
De 7 mælkemåltider i døgnet lyder helt alderssvarende, de fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 6 mælkemåltider og i 7 måneders alderen trappes ned til 4 mælkemåltider :)
Hans udregnede døgnbehov ligger mellem 850-900 ml væske med den vægt han har. Og det vil sandsynligvis være fint at give ham 200 ml i flaske aften og sen aften, så han får 400 ml mme den vej igennem og resten dækkes så af dine amninger og det han kan drikke af en kop. Har han brug for en flaske med 230 ml er det også helt okay og kan han nøjes med 180 ml er det også rigtig fint :)
Han vil sandsynligvis drikke lidt mere af flaskerne om aftenen, end han drikker af hvert bryst i løbet af dagen - både fordi mælken løber lettere til ham via flaske og han derfor let får lidt ekstra, men også fordi han på den måde fylder sig ekstra op til natten. Samtidig vil skemaden og vand af kop naturligt også fylde i maven i dagtimerne og mængden af mælk derfor fylde lidt mindre - og det er helt okay og ligesom de skal være. Netop ved at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og brystet (eller flasken) før han skal sove, så sikrer du ham bedst mulig plads i maven til begge dele.
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Børn & Mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. oplag 2019.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











