Svar: Flasker og D-vitamin
Kære Mor
Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder helt alderssvarende, det du fortæller.
Selvom jeres dreng får flaske, så kan hans spisemønster godt være lidt, som hvis han blev ammet. Og her vil rigtig mange børn spise hyppigere om aftenen, fordi de på den måde fylder sig lidt ekstra op til natten, hvor de så kan sove et lidt længere søvnstræk.
Dertil kommer, at han måske også er begyndt at lade sig forstyrre lidt i løbet af dagen, når han spiser. Han tager måske fat i flaske, slipper den, smiler til dig, tager fat og spiser lidt igen, slipper atter og begynder at pludre med dig, spiser lidt igen for så atter at slippe - og det kan nogle gange gøre, at han måske ikke helt spiser nok om dagen og derfor søger behovet ekstra dækket aften og nat. Det er derfor en god idé, hvis du kan forsøge at hjælpe ham med at spise tilstrækkeligt og koncentrere sig omkring flasken om dagen, så han får det, han har behov for - dækket hele dagen igennem :)
Hans udregnede væskebehov er lige nu ca. 825 ml i døgnet, da han vejer 5.5 kg og lige er blevet 3 måneder. Behovet øges i takt med at hans vægt stiger. Det betyder, at hvis han lige nu f.eks. spiser 7 flasker i døgnet, så vil han skulle have ca. 120 ml i hver flaske, - spiser han 6 gange i døgnet, så vil han skulle have knap 140 ml i hver flaske. Det er dog stadig vigtigt, at I er lidt fleksible, så han får det, som han viser behov for, så nogle gange vil han naturligt spise lidt mere og andre gange lidt mindre, og det er helt fint. I giver ham ofte ca. 135 ml, nogle gange en enkelt flaske med blot 100 ml, og det lyder meget fint! Samlet bliver hans behov fint dækket.
Og ja, de fleste børn vil i jeres drengs alder have behov for 6-8 flasker i døgnet, svarende til at de spiser hver 3-4 time. Det er helt normalt og forventeligt og med ca. 7 ...
... flasker i døgnet lige nu, så lyder det faktisk lige efter bogen :) I skal derfor ikke begynde at give ham færre flasker og større mængde i hver flaske. Han får sit behov rigtig fint dækket lige nu. Når han bliver 6 måneder, vil han begynde at kunne undvære en flaske om natten og vil derfor ofte trives med 6 flasker, og når han bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 flasker i døgnet. I takt med at han begynder at få skemad, drikker vand af kop osv. så vil antallet af flasker naturligt blive nedsat. Men lige nu er 7 flasker i døgnet meget fint og helt alderssvarende - og som du selv nævner, så er der ingen grund til at overfylde ham og han så gylper det op :)
Med hensyn til d-vitamin, så lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen nu: "Spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud".
Du skriver, at han får to typer erstatning NAN Sensilac, som har 1.5 mikrogram pr 100 ml færdig blandet erstatning og NAN Supreme, som har 1.1 mikrogram pr. 100 ml. Du fortæller, at han får ca. halvt af hver, hvilket betyder, at han faktisk ikke når op på 800 ml erstatning i døgnet, der har mere end 1.3 mikrogram D-vitamin. Derfor skal din dreng tilbydes 10 mikrogram d-dråber dagligt.
Hvis han udelukkende fik NAN Sensilac, så ville han være dækket ind via sin erstatning. Han får mere end 800 ml erstatning i døgnet og vil være dækket den vej igennem.
Hvis han udelukkende fik NAN Supreme, så ville hans behov for D-vitamin ikke blive dækket, selvom han fik 800 ml erstatning i døgnet, og han skulle derfor have d-dråber.
Da han får halvt af hver, så når han ikke op på 800 ml erstatning, som indeholder nok d-vitamin og skal derfor tilbydes dette ved siden af.
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









