Brev:
7 mdr. og springer et måltid over

Hej Helen,
Så er jeg tilbage, denne gang med et spørgsmål, det er lidt en fortsættelse af mit sidste.
Lucia er snart 7 mdr. gammel, og har spist skemad siden hun var 4 mdr. uden de store problemer. Hun får nu tre gange flaske om dagen, to gange grød og en gang mos. Hendes dagsplan ser sådan ud:
Kl. 6/6.30 - Flaske
Kl. 10/10.30 - Grød
Kl. 13/13.30 - Flaske
Kl. 16.00 - Mos
Kl. 18/18.30 - Grød
Kl. 20.30/21 – Flaske
Lucia hører ikke til de tykkeste babyer, og blev for en uge siden vejet til 6.440 gram og målt til 68,5. Det skal siges at hverken hendes far eller jeg (eller vores familier) på nogen måde er overvægtige, så det er vel nok meget naturligt. Da hun var ca. 5 mdr. tabte hun sig lidt, og havde derefter en måneds tid, hvor hun ikke tog på, men det blev opvejet da hun for en måneds tid siden accepterede flasken 100%, og derefter på en uge tog 260 gram på! Siden da har hun taget langsomt, men støt på.
Hun har aldrig været specielt sulten om formiddagen, heller ikke da hun var spæd, men på det seneste synes jeg, at det er helt ekstremt. I forvejen forsøger jeg at trække tiden fra hendes tidlige morgenflaske og til formiddagsgrøden, men 4 timer må vel være rigeligt? Alligevel nægter hun som regel stort set at spise noget på dette tidspunkt. Efter 2-3 skefulde begynder hun at spytte maden ud igen, vride sig, sparke med benene, vende hovedet væk, og i sidste instans (hvis jeg er rigtig stædig) at klynke.
Det er især det med, at hun spytter maden ud, der gør, at jeg ikke gider at insistere, for det ender altid med, at både hun og jeg er helt smurt ind i stadset til sidst...! I mit sidste spørgsmål til dig, nævnte jeg denne situation, og du rådede mig til ikke at springe et måltid over. Men jeg kan jo, på den anden side, heller ikke tvinge maden i hende...? Når vi når til hendes flaske ved 13-tiden er hun almindeligt sulten, og ikke ved at dø af sult, som man jo eller skulle tro.
Generelt synes jeg også at hun er blevet meget uengageret i skemaden. For en måned siden kunne hun snildt køre 1-1½ dl ...
... grød eller mos ind, uden pause, men de sidste uger er hun begyndt at lade sig distrahere af hvad som helst, det være sig en flue der flyver forbi eller vaskemaskinen der kører. Af samme grund får hun ikke lov at lege med legetøj under spisningen, og jeg er begyndt at sætte hende på mit skød, for bedre at have styr på hende (og evt. blokere hendes udsyn lidt). Når hun er sulten spiser hun så ½-3/4 dl og så begynder showet med at spytte mad ud igen.
Kan det evt. være fordi hun er træt af mos og grød, og gerne vil have mad med mere substans i? Jeg giver hende ind imellem et stykke grøntsag eller brød at tygge på, når hun sidder i sin høje stol, og det kan hun godt sidde med i lang tid. Måske skal jeg lade dette være en større del af måltidet i stedet for at lade det være en sjov mellemmad/legetøj? Jeg synes bare at det er meget tidligt at begynde på næste ”trin” på madskalaen...? Hun bliver først 7 mdr. d. 29/8.
Jeg trøster mig lidt med, at Lucia tager flasken uden problemer, og spiser/drikker af denne med stor appetit. Hun får i gennemsnit ca. 500 ml mælk i døgnet, og jeg håber at dette kan opveje den manglende ”opfedning” fra skemaden...
Motorisk er Lucia helt med. Hun ruller og ruller, og møver sig rundt på gulvet, eller hvor hun nu ligger. Hun kan ikke kravle eller krybe endnu, men vil gerne, og bliver mere og mere bevægelig for hver dag. Hun har taget ting med hænderne fra hun var tre måneder, og er rigtig dygtig til det (lidt for dygtig nogle gange...). Hun er for tiden ved at lære at sidde selv uden støtte. Hun fik desuden sine første to tænder for ca. 1½ måned siden.
Jeg håber, at du kan hjælpe mig med nogle gode råd, for som du kan se, så er jeg ved at køre lidt sur i måltiderne. Ud over, at jeg selvfølgelig gerne vil have at mit barn får de rigtige mængder mad, så er det ret frustrerende gang på gang at sidde med næsten et helt måltid mad, som jeg bare kan smide ud.
Tusind tak, i øvrigt, for en rigtig god brevkasse, med fyldestgørende, detaljerede og – frem for alt – positive og varme svar!
Hilsen Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









