Annonce

Annonce

Brev:

Har indtil nu altid sovet godt


17. september 2020

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Har indtil nu altid sovet godt

Kære Helen.

Jeg skriver til dig med et (desperat!) spørgsmål om søvn. Jeg beklager hvis det er blevet lidt langt:/

Vores dreng på 22 mdr. har altid sovet rigtig godt og har altid været glad for sin egen seng. Han plejer at falde i søvn i sin egen seng og har aldrig før haft problemer med at finde ro selv. Til tider har vi nærmest ikke haft brug for putteritualet, fordi han selv har peget på sengen og sagt “sove”. Når vi så lagde ham i sengen vinkede han selv farvel og “bad” os derved om at gå hvorefter han selv faldt i søvn. Han plejer at sove fra ca. 19.30/20.00 til omkring kl. 7. Derudover sover han 2-3 timers lur i vuggestuen. Han hænger slet ikke sammen hvis han ikke får sovet middagslur.

For en måned siden (hvor han iøvrigt blev storebror) ændrede hele puttesituationen sig. Nu nægter han benhårdt at blive puttet i sin egen seng. Han græder, skriger og råber og kører sig selv helt op hvis vi forsøger at putte i egen seng. Næsten så han kaster op og vi kan knapt nok komme i kontakt med ham. Det eneste der virker lige pt er at vi lægger os med ham i vores seng. I så fald kan vi putte ham uden skrig og skrål - han tumler rundt, griner og putter og er glad- men det tager ham stadig flere timer at falde i søvn.

Vi kan mærke at han ikke har samme ro under putteritualet som han havde før. Vi har virkelig prøvet at prioritere tid med ham efter søsters ankomst, for ligesom at vise ham at vi stadig elsker ham og stadig er der. I løbet af dagen har vi det smaddergodt sammen og der er ikke ret mange konflikter. Generelt er han en meget glad og munter dreng. Derfor var vi ikke så bekymrede i starten og tænkte at det nok ville gå over når han ...


Annonce

... havde “tanket op” på kærlighed og tryghed ovenpå søsters ankomst. Men nu er der gået 6 uger og vi er ved at blive møre af at vi slet ikke har noget voksentid om aftenen.
Nogen gange har hans far haft held med at tage en kort putte-timeout, hvor de går en runde i haven og siger godnat til blomsterne mv. Det har hjulpet ham med lige at falde ned når han er helt i opløsning.

Vi har forsøgt at bedsteforældrene putter ham i egen seng og det accepterer han. De må lige gå ind til ham nogle gange i løbet af aftenen, hvor han kalder på far, men han accepterer at det er bedstemor, som kommer og at han skal blive i sin egen seng. Så han kan jo godt - men nu har han jo lært at man kan blive puttet i mors og fars seng hvis man hyler:/

Hvad gør vi?? Kan vi tage en “kold tyrker” på putning i vores seng? Min fornuft siger mig at vi bør holde fast i putning i egen seng og putte ham med ro i tale og kropssprog, men resolut så han mærker, at der “ikke er noget at komme efter”. Holde os i nærheden så han ved at vi er der, og gå ind jævnligt og sige godnat indtil han lægger sig.

Det føles jo forkert at gå fra ham, når han skriger og græder allerede dét sekund, vi vender os om for at gå fra værelset:/ Konsekvensen vil blive at han ender med at skrige/græde sig selv i søvn (Men det er måske også okay de få (tænker jeg) dage det tager ham at acceptere situationen??). Jeg overvejer også at farmor måske kan hjælpe nogle dage siden han accepterer at blive puttet af hende. Måske et par dages putning af hende kan være en god start?

Vi håber meget på et svar fra dig da vi virkelig har brug for noget tid og ro om aftenen!
På forhånd 1000 tak!

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce