Svar: Døgn rytme for en på 6 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at din dreng er kommet godt igang med skemaden og det er super dejligt. Nu hvor han er blevet 6 måneder gammel, så må du gerne begynde at tilbyde ham større variation af mad og også meget gerne indføre mellemmåltider.
Det er en god tommelfingerregel, at grød max udgør to af dagens måltider, og at resten af måltiderne er grøntsager og frugt. Det er med til at sikre ham så stor en variation af fødevarer som muligt.
Du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper nu og f.eks. tilbyde ham havregrød og øllebrød. Selvom han ikke er den store grødspiser, så er det godt at tilbyde ham grød, og han vil måske sætte pris på de lidt grovere typer, som smager af lidt mere. Øllebrød er også godt til at vænne ham til rugbrødssmagen :)
Det lyder som om, at du er begyndt med kød i mosen, og det er super godt, det er vigtigt, at du også tilbyder ham fisk. Og så må du gerne variere hans indtag af grøntsager, så han nu får så mange forskellige grøntsager som muligt: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til ham af dem. Så lærer han at spise det samme som jer og får naturlig variation.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum...
Kød og fisk skal koges eller tilberedes i ovn. Du skal så vidt muligt undgå at stege og panere på pande, så længe han ikke er ældre. Det er en fordel at begynde med hakket kød, da du kan variere mellem kylling, kalkun, svin, kalk, okse og lam. Og med hensyn til fisk, er det en god idé at variere mellem forskellige fede fisk som laks, sild og makrel, og de magre fisk som f.eks. torsk og rødspætte. Han må meget gerne få f.eks. indmaden af en fiskefrikadelle i sin grøntsagsmos...
Han har stadig brug for en del mælk, og de fleste børn har brug for at blive ammet 6 gange i døgnet i 6 måneders alderen. I takt med at hans indtag af skemad om dagen sættes op, antallet af måltider stiger, så vil han kunne begynde at undvære mælk om natten. Det betyder, at han kan begynde at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. mellem 23.30 og 05. Det er vigtigt, at du om dagen holder mængden af skemad på et niveau, som stadig gør, at han vil tage imod mælken. Det er bedre, at du giver ham 1 dl. grød eller mos og han så efterfølgende tager imod brystet, end at du giver ham 2 dl grød eller mos og ...
... han så ikke drikker nok eller afviser brystet helt.
Du fortæller, at han skal starte i vuggestue den 1 oktober.. Og det betyder, at han her vil være godt 7 måneder gammel? Har han nogensinde fået sutteflaske? Det kan være en fordel, hvis han vil tage imod en flaske, så han i vuggestuen kan tilbydes flaske før middagsluren - hjemme kan du så amme ham, som du plejer. I 7 måneders alderen vil han ofte trives med 4 mælkemåltider - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften og da han skal være i vuggestue om dagen, vil det være dejligt for ham og også rart for pædagogerne, hvis han kan få en flaske, før han puttes... Det er derfor en overvejelse værd, om du skal introducere en flaske for ham nu. Det er ikke sikkert, at han vil have den med den alder han har, men det kan forsøges :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre, vågner af sig selv lidt senere...
Morgen 6.30-07: Havregrød, vand af kop.
Sen morgen/Formiddag 8.30-9: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes (eller tilbydes flaske her, så han kan få dette i vuggestuen) og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Ammes også ofte stadig eftermiddag.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og gerne fra begge bryster og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen :) Det er altså et helt reelt behov, at han ofte ammes sen aften og tidlig morgen - og det betyder ikke noget, om det er kl 22 og 04 eller 23 og 05, hvad der fungerer bedst for ham og jer.
Jeg tænker, at jeres dagsplan og rytme godt kan passes ind i forhold til den hverdag, som han skal forventes at følge i vuggestuen. Min eneste tanke er, at han måske vil have glæde af en flaske midt på dagen, fordi han trods alt ikke er ældre end han er, når han begynder i vuggestuen og det vil være godt til både at sikre ham mælk i dagtimerne, men også til at sikre ham ro og hjælp til at sove, når han skal puttes af pædagogerne og et nyt sted :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.








