Brev:
Urolig ved sengetid

Kære Helen
Jeg har et spørgsmål vedr. putning af min datter. Jeg har en dejlig datter på 10 mdr. som har ændret sin adfærd ved putning. Min datter har altid haft svært ved at "koble fra" og falde til ro selv, men jeg har ved hjælp af amning kunne hjælpen hende i søvn. Vi har tidligere haft en god rytme med putningen, som har set således ud:
Kl. 19 får hun godnatgrød
Ca. kl. 19.20 får hun skiftet ble, får børstet tænder og puttet i natdragt.
Ca. 19.30 læser vi en godnat historie hvorefter hun ammes til hun er døsig. Ofte lykkes det at lægge hende i hendes egen seng hvorefter hun sover videre. Andre gange kræver det lige et forsøg til. Hun sover normalt kl. 20, hvilket jeg har fornemmet, har fungeret godt.
På det sidste er der sket det, at min datter ligger meget uroligt når hun ammes og hun vil ikke amme længe nok til at blive døsig. (Nogle dage er det startet allerede ved grød tid, hvor hun begynder at sidde meget uroligt i sin stol.) Vi har så forsøgt at lægge hende til at sove i hendes egen seng. Her tumler hun rundt. Hun bliver til sidst frustreret og ked af det over, at hun ikke kan finde ro. På intet tidspunkt ligger hun stille, men hun rejser sig hele tiden op, falder bagover, hiver i sengeranden osv. I starten gør hun det som sjov, men hurtigt bliver hun utrolig ked af det. Det tager som regel 1-1,5 time med gråd før hun giver efter og lader sig amme i søvn.
Vi har prøvet at putte ...
... hende tidligere og senere. Vi har forsøgt at gå fra værelset, men have døren på klem så hun kan høre os. Vi har prøvet at svøbe hende, at få hende til at falde til ro med en bamse og nusseklud. Vi har sunget, fortalt flere godnathistorier, båret rundt på hende, ligget med hende i vores seng, men det virker som om, at intet hjælper.
Jeg har ligeledes forsøgt at holde en hånd på hende, lægge hende hver gang hun rejser sig osv. Hun bliver bare mere og mere frustreret og bliver ved med at græde. Nogle gange har jeg kunne få hende til at stoppe med at græde ved at tage hende op. Hun falder ikke i søvn, men bliver bare stille. Når hun bliver lagt igen begynder gråden igen.
Min datter har aldrig ville tage sut. Vi har prøvet at introducere den igen, men den er mere et legetøj end et redskab til ro.
Vores SP siger, at med den alder hun har kan hun godt finde ro selv, men jeg har endnu ikke oplevet det. Jeg oplever mere, at hun kører sig selv op til et punkt hvor hun giver efter overfor amningen. Hvis hun ikke får den amning, fortsætter hun. Jeg har endnu ikke oplevet, at hun er gået omkuld af udmattelse.
Jeg føler, at vi har prøvet alt, men intet hjælper.
Hvordan får jeg min datter til at finde ro og falde i søvn? Når hun ikke længere vil finde ro med amning.
Min datter er endnu ikke startet vuggestue, men gør det her om en lille måneds tid.
Med venlig hilsen
En mor med en urolig datter
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.









