Svar: Bonusdatter negative reaktion på ny lillesøster

---

Kære du

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres familie, og de oplevelser I har - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er ingen tvivl om, at jeres 8årige datter har det svært, og at hun et eller andet sted føler sin plads i familie truet, fordi der nu er kommet en lillesøster til verden. Det lyder som om, at hun og du har haft et ret nært forhold og meget hurtigt har hun følt sig særligt knyttet til dig, et forhold som hun ellers kun har haft til sin mor, så når hun er hos jer, så har du på mange måder haft mors rolle og været mere end blot bonusmor...

Og lillesøster er på den måde en rival. I en alder af 8 år, så ved jeres datter godt, at hun har en mor et andet sted, og at du er bonusmor - men du er lillesøsters rigtige mor. Og selvom hun er glad for sin mor, så gør det alligevel ondt i hende, når hun ser dig være tæt med lillesøster - din datter...

Søskendejalousi er naturligt - også mellem halvsøskende. Og man siger normalt, at der er tre store følelser på spil - sorg, vrede og angst:

Det er sorgen over ikke længere at have jer for sig selv. At hun er oprigtigt ked af, at hun nu skal dele jer - ikke bare med sin lillebror, som altid har været der, men med en lille ny, som naturligt kræver jer og især dig rigtig meget.

Det er vreden over at være bragt i denne situation. Det er ikke hendes valg, at der skulle komme en lillesøster ind i familien, det er noget hun må acceptere, og det kan gøre hende vred, at situationen nu er sådan. Vreden vil ofte gå ud over dig, fordi det er dig, som har været gravid, dig som ammer og er mest tæt med lillesøster.

Det er angsten for, at I vil synes bedre om lillesøster, end I synes om hende. En angst for, at I (og måske især du) vil elske hende højere, så der ikke længere er samme plads i dit hjerte til storesøster.

Sorg, vrede og angst er tre meget store følelser, og jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du (I) forsøger at lytte hende hende og giver hende lov til at reagere. Og det er rigtig vigtigt, at du/I viser hende, at I godt forstår, det kan være svært.

Man sammenligner det ofte med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede "hende elsker jeg, og nu skal hun bo her". Du kunne se, når de sad i sofaen, nussede, kælede, puttede - at de to havde noget helt særligt sammen, og du ville naturligt få tanken "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig", og det ville gøre rigtig ondt i dit hjerte. Og det er sandsynligvis sådan storesøster har det. Det er urolig svært for hende at se dig sammen med lillesøster og se den nærhed og det tætte bånd, der er imellem jer, fordi det bånd hun og du har sammen jo ikke er helt på samme måde, trods alt...

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du sætter ord på, hvor meget hun betyder for dig. At hun er den dejligste 8årige i verden, og at ingen nogensinde kan tage hendes plads. Du må gerne sætte ord på og fortælle hende, at hun altid vil være noget særligt for dig, du må gerne sætte ord på, hvor meget det betyder for dig, at hun tog så godt imod dig, da du mødte hendes far osv. Så hun direkte hører, at hun faktisk betyder noget for dig og bliver bekræftet i, at det ikke kun er hende, som holder af dig. Du skal sige til hende direkte, at selvom der er kommet en lille pige i familien, så ændrer det ikke på de følelser du har til hende og du vil naturligt stadig altid være der for hende, hjælpe hende osv. når hun har brug for det.

Og så skal du også lytte efter, hvad der ligger bag de ting, som hun siger. For mig lyder det som om, at alt hvad hun siger egentlig er "jeg ville ønske, at det bare var os to igen" - og det må du gerne anerkende. Du må gerne sige "jeg kan godt forstå du savner, da det bare var os" eller "jeg kan godt forstå, hvis ...

---

---

... du synes det er irriterende, at jeg er nødt til at tage mig af lillesøster" eller måske anerkende, at du også har det på samme måde "jeg savner også dig" - og samtidig kunne du måske lave en aftale med hende om, at I to laver noget sammen en dag, bare dig og hende, og far kan passe lillebror og lillesøster, netop så det bare er jer to. Så hun på den måde føler sig set og prioriteret og igen får lov til at mærke dig, din nærhed, din opmærksomhed. Bliver bekræftet i, at I naturligt stadig har noget sammen.

Hendes vrede og frustration vil som sagt ofte gå ud over dig, men ikke altid, nogle gange kan det også gå ud over lillesøster, og derfor skal du naturligvis være opmærksom, når de to er sammen. Du har højst sandsynligvis ret i, at det er 99% sikkert, at hun ikke vil gøre hende noget, men jeg synes det er helt okay, at du lige nu lige holder lidt ekstra øje, uden at hun naturligt må føle sig overvåget. Det er igen de samme følelser, som dukker op, som hvis din mand kom hjem med en anden kvinde, hende ville du måske også have lyst til at knibe i armen, også selvom du godt vidste, at du ikke burde.

Med den alder hun har, så tænker jeg faktisk også, at du gerne må sætte lidt ord på, at du bliver ked af det, når hun taler om at gøre lillesøster ondt. At du godt forstår, at det kan være svært, men at man jo ikke må gøre noget, som gør ondt på andre. Der er dog nok ingen tvivl om, at hun også siger de ting hun gør, fordi hun ved, at netop sætninger som disse, gør noget særligt ved dig. Hun mærker din reaktion og forsøger netop at finde ud af, hvordan du ville reagere... Og jeg synes faktisk det lyder helt okay, at du derfor nogle gange svarer "ja, N. ville dø, hvis... små babyer tåler ikke..", ligesom du nogle gange også vil kunne svare "du ville også dø, hvis ... - tænk hvis det skete, det ville være forfærdeligt".. Fordi hun gennem sine spørgsmål måske også søger en bekræftelse af, at I ville blive lige så kede af det, hvis der skete hende noget...

---

---

Jeg tænker også, at du/I godt kan tale med hende om, hvad der skal til for, at hun har det godt. I må godt sætte jer ned og invitere til en snak "vi kan mærke, at du nogle gange synes, det er lidt svært at være her, så vi vil gerne snakke med dig om, hvordan du kan have det godt" eller lignende. Hun kan med den alder hun har godt sætte ord på nogle af de ting, som er svære for hende, og I kan derfor naturligt godt lave nogle aftaler - og sætte ord på, at selvom I har fået en lillesøster, så skal der naturligt - og så er der - stadig plads til hende. Så hvad kan I alle sammen gøre, for at det igen bliver hyggeligt og dejligt hos jer, selvom I nu er 5 og ikke længere fire personer...

Jeg forstår godt, hvis hun hos sin mor ikke har lyst til at høre om lillesøster. Lillesøster fylder jo i forvejen meget hjemme hos jer, så når hun er hos mor, så er det måske rart at kunne slippe for dette - og også her bare have sin far for sig selv. Uden at skulle mindes om, at der er en lille ny. Og det vil hun måske også godt kunne sætte lidt ord på, måske sige "jeg gider ikke høre om lillesøster hele tiden" - hvilket I jo så naturligt skal anerkende. Hvis I kan finde ud af, hvad der kan være særligt svært for hende, så er det også lettere at løse det og dermed gøre situationen lidt bedre.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Derudover tænker jeg, at du jo også altid kan kontakte kommunen PPR og tale med en børnepsykolog eller en familierådgiver. Det er der i kommunen, hvor I bor. Der er også åben anonym rådgivning, hvor du kan ringe og anonymt få en snak - og det vil måske være meget rart, hvis du bekymrer dig om de udtalelser, som jeres 8årige datter kommer med, og hvordan du helt præcist skal håndtere det i situationen....

Stort knus med på vejen herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---