Svar: Kostsammensætning til 6½ mdr.
Kære Mette
Jeg synes umiddelbart ikke at du skal skære ned i antallet af måltider. Din datter har behov for hyppige måltider for at få sit energibehov dækket og lidt har også ret. Det er til gengæld en rigtig god idé at give hende to grøntsagsmåltider og kun 1 grødmåltid. Det er der intet i vejen for.
At sove længe om morgenen er jo en dejlig ting, at det skulle betyde at din datter ikke bliver sulten, tror jeg dog ikke. Mon ikke det i stedet handler om at hun er for optaget og interesseret i alt muligt andet, når hun vågner, så hun ikke kan koncentrere sig om at spise.
Nogle børn bliver meget let distraheret og taber hurtigt interessen. Det er meget vigtigt at du prøver at give hende maden i en lind og forholdsvis hurtig strøm, så hun ikke glemmer hvad hun er igang med (åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden, ind med maden, synke osv.) Altså en mekanink som holder hende fanget, så hun ikke fanges af alt muligt andet.
Deruover er det en god idé at skabe et rum for spisningen. Altså at hun sidder i sin høje stol ved bordet og holdes fast i det, det drejer sig om. Ikke lege med legetøj imens osv. Hvad der nu kan lade sig gøre, når man ikke er mere end 6 mdr. For nogle børn er det nødvendigt at man lige bruger 15 minutter på at ...
... tumle lidt rundt og lege først, så kan de bedre koncentrere sig om spisningen bagefter.
Prøv at tænke over om du selv gør noget anderledes i forhold til tidspunkterne, hvor du giver hende mad.
Jeg synes 6 timer er længe at undvære mad i løbet af dagen. 6 timer uden mad er i orden, men de bør ligge om natten. Det har i begge brug for. Prøv derfor at holde hende lidt til ilden i løbet af dagen og igen heller lidt end ingen ting.
Med den alder din datter har må du jo også meget gerne tilbyde hende en brødskorpe eller lignende, som hun selv kan sidde med i hånden. Mælk kan hun også tilbydes af en lille kop eller glas.
En plad for dagen i forhold til hendes alder kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: grød med frugtmos eller grøntsagsmos og evt. mælk af flaske eller kop
Frokost: grøntsagsmos med kogt kød/fisk, lidt frugtmos til dessert og evt. flaske. Du kan også vælge at give flaske her og så grøntsagsmos om eftermiddagen.
Eftermiddag: Flaske og/eller grøntsagsmos
Sen eftermiddag: Evt. flaske eller mælk af kop
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. lidt frugtmos til dessert og evt. mælk af flaske eller kop
Sen aften: Flaske
Ovenstående er naturligvis kun forslag og børn er forskellige.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







