Brev:
Nattesøvn - 8 mdr.

Kære Helen
Vi har en sød og aktiv pige, som netop er blevet 8. mdr. Hun sidder selv, pludrer og griner og har længe møffet sig fremad på maven - det sidste stykke tid er hun begyndt at ligge sig i kravlestilling. Hun spiser selv med fingrene (undtagen skemad), og hun spiser godt! Hun drikker meget vand af kom - mellem 40 og 100 ml. pr måltid
Vi har alle 8 måneder haft udfordringer med nattesøvnen, og det er derfor, vi skriver til dig nu. Vores lille pige blev født ved akut kejsersnit, men uden komplikationer. Jeg tilføjer det, da det måske kan have en betydning!? Helt fra spæd har hun haft behov for at ligge i vores arme og falde i søvn og også sove. Når vi har lagt hende fra os, har hun grædt og været ulykkelig. Efterhånden er hun så stor, at det er svært at vugge hende i søvn og også at sidde med hende, når hun sover. Desuden er vi virkelig presset på søvnfronten, og vi kan mærke, at det påvirker vores humør og vores forhold.
Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive en typisk dag for os:
Mellem kl. 4 og 5.30 står vi op.
Vi er begyndt at droppe morgenamning efter at have læst i din bog “Børn & søvn”, at to amninger; aften og sen aften, er tilstrækkeligt. Vores pige er umiddelbart ikke brystsøgende og er nogle gange, vi har forsøgt at lægge hende, blevet hidsig over det. Desuden kan vi ikke få hende til at sove videre ved at amme tidlig morgen.
Hvis vi har været oppe før kl 5, giver vi en powernap i barnevognen. Her sover hun 30 minutter, og hun skal rulles i søvn.
Omkring kl. 6 morgenmad; grød og vand af kop
Omkring kl. 8 får hun en halv banan og lidt frugtmos, evt. lidt grødrester fra morgenmaden og vand af kop
Mellem 8 og 8.30 puttes i barnevognen til lur. Her er det ikke altid nødvendigt at rulle til søvn. Hun sover mellem 2 og 3 timer, og er ofte meget træt. Vi forestiller os, at hun her prøver at indhente alt det, hun ikke får sovet om natten.
Mellem 11 og 11.30 middagsmad, som består af grøntsagsmos med kød eller rester fra aftensmaden. Brød med pålæg, frugt og grønt. Vand af kop.
Ved 13-14-tiden begynder hun at blive træt igen, og hun ammes inden, hun bliver puttet i barnevognen. Her skal der lidt hjælp til, og vi ruller hende i søvn. Hun sover som regel mellem 40 minutter og halvanden time. Nogen gange prøver vi at gå med barnevognen, hvis vi synes, hun har sovet for lidt, og vi kan som regel rulle hende i søvn, så længe barnevognen er i bevægelse - men altså ikke, når den står stille!
Eftermiddagsmad ved 16-tiden; lidt grød, lidt brød, frugt og grønt
Aftensmad mellem kl. 18 og 18.30; hun spiser det, vi spiser - eller vi laver en portion til hende fx lasagne, boller i karry eller lign. Hun får altid grønt til. Vand af kop.
Omkring kl. 19.30 - måske før - starter vores putterutiner. Vi lytter til noget musik - de samme tre sange, mens hun ligger på ryggen med sin tandbørste (hun har én tand) og et ...
... stykke legetøj, som hun kigger på, mens jeg stryger hende ned ad benene, nusser fødderne og maven og masserer lidt. Hun ligger med bar numse og bare ben. Det tager måske 15 minutter.
Herefter sidder hun med mig eller far i sofaen, helt tæt, og kigger på noget legetøj indtil hun selv giver udtryk for, at nu er hun træt. Hun sidder mellem 5 og 15 minutter. Så går vi ind i soveværelset, hvor der er næsten mørkt, og hun lægges til mit bryst. Når hun har ammet, slynges hun i dynen med sin puttebamse og sut, og hun vugges, mens der synges for hende. Nogen gange kan hun lægges, inden hun sover, og selv falde i søvn - men det er efterhånden sjældent. For tiden skal hun vugges helt i søvn inden, hun lægges. Som regel er hun nem at få til at sove.
… Og så starter udfordringerne ellers! Hun sover ca 20 - 21 i sin seng, som står ved siden af vores seng. Fra 21 til måske kl 24 skal hun tages op flere gange og vugges i søvn. Hun græder i søvne eller er helt vågen. Når man lægger hende fra sig, starter hun igen. Hun er mest rolig, hvis man står op og vugger hende eller hvis man sidder med hende på armen og vugger hende. Således tilbringer vi mange timer, hvor vi kun får blundet lidt, fordi hun sover på vores arm. Indimellem er hun så lysvågen, at hun græder, skriger og bliver så hidsig, at vi går ind i stuen, hvor der er lidt lys. Så kan vi nogen gange få hende til at falde til ro igen og dernæst falde i søvn, mens vi andre gange - godt nok sjældent, er blevet nødt til at stå op med hende en times tid. Så sidder hun og leger indtil hun igen giver udtryk for at være træt. Ja - vi ved godt, det er bandlyst, og vi gør alt for at undgå det, men indimellem bliver vi bare så magtesløse! - Og det hjælper ikke med amning!
Fra kl 24 til 03 sover hun bedst og i sin egen seng. Kl. 3 er det op og vugges og op på armen igen. Jeg ammer gerne kl. 20 og ca kl. 23.30.
Vi ved, hun er i seperationsfasen, vi ved, der er flere tænder på vej, og vi ved, der sker så utrolig meget med vores lille pige både fysisk og mentalt! Vi tror ikke, der er noget med ørerne, da hun sover godt i barnevognen. Skal vi se det som en fase, vi skal igennem og holde ud?
Vi har forsøgt at følge dine råd fra din bog; lade hende ligge i sin seng, stryge hende ned over panden og næsen, holde vores hånd på hendes bryst, synge og sige “schhh" osv. Det kan nogen gange bruges når hun puttes om aftenen, men altså ikke resten af natten, hvor hun hele tiden skal tages op og vugges. I forhold til, at vi slynger eller “ruller” hende i dynen, har vi også forsøgt at lade være, men det forvirrer hende og bliver ked af det - hvad tænker du om det? Vi har i øvrigt forsøgt en slyngevugge på et tidspunkt, men det er som om, det kun er vores helt tætte nærhed, der sur - og helst moderens. Vi vil så gerne give hende nogle gode søvnrutiner og hjælpe hende, og vi vil så gerne have lidt søvn selv også!
Mange hilsner,
de trætte forældre!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder









