Svar: Søvn og mad - 7.5 mdr.
Kære tyndslidte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og hendes rytme - og alle dine tanker. Velkommen til og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Jeres datter har umiddelbart en rigtig fin dagsrytme, hun spiser, sover, er aktiv osv. og lyder til at være en rigtig dejlig pige i god trivsel - og hun lyder helt alderssvarende. De fleste børn har naturligt stadig brug for 4 flasker i døgnet i 7 måneders alderen, og det er vigtigt, at I bibeholder disse.
Jeres ønske om at kunne skrue ned til 3 flasker og dermed fjerne den tidlige morgenflaske er dog snart mulig - de fleste børn vil i 8-9 måneders alderen netop trives rigtig godt med 3 flasker, og de ligger ofte godt placeret før middagslur, aften og sen aften. Det betyder at det netop er morgenflasken, som trappes ud i denne alder. Og det betyder også, at hun ikke skal have flaske før formiddagsluren, i stedet kan hun tilbydes et mellemmåltid her.
For at nå dertil, hvor morgenflaske kan undværes, så er det ofte en god idé at man i 8-9 måneders alderen introducerer en godnatgrød. Det ligger ofte godt adskilt fra aftensmaden ved at man lægger et bad ind imellem. Grøden erstatter ikke aftenflasken og drømmeflaske sen aften, men giver lidt ekstra mæthed og vil sammen med de to flasker ofte gøre det lettere at trappe ud af flasken tidlig morgen.
Nogle børn (og forældre) trives bedst med en drømmeflaske sen aften, før mor og far går i seng. På den måde kan man være heldig at jeres datter sover et lidt længere søvnstræk og I derfor også kan få sovet mere sammenhængende, før hun vågner og har brug for mælk igen. Andre gange går det bedre, hvis I lader hende vågne og melde sig selv og giver flasken der. Og det kan godt være, at det vil fungere bedre for jer på denne måde, fordi det måske netop vil gøre, at hun bedre kan undvære flasken tidlig morgen. Altså, det kan naturligt nogle gange være lettere at undvære flasken tidlig morgen, hvis hun har fået drømmeflaske kl 01 og ikke kl 23... Det må komme an på en prøve.
Ellers vil man normalt skrue mængden af mælk ned i morgenflaske, så hun får mindre og mindre og på den måde gradvist vænnes til ikke at skulle drikke mælk om morgenen. I stedet kan det så være nødvendigt, at I står op og starter dagen :)
Og her kommer jo så næste udfordring - jeres datters tidlige morgener... Måske er jeres datter det man kalder for en lærke, det er dog fortidligt helt at sige noget om, men det kunne tænkes. Hos voksne taler vi om A og B mennesker, hos børn om Lærker og Ugler.
Lærkerne falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Uglerne derimod, de kan ikke lide at stå op, for dem er aftenen, det bedste tidspunkt på dagen, der er de mest aktive, vil lege, hopper rundt osv.
Hvis man selv er A menneske, så går det ofte fint med en lille lærke, for man har ikke noget problem med at stå tidligt op.. hvis man derimod er B menneske, så kan det være rigtig hårdt, at skulle starte dagen kl 05, fordi ens barn vågner der...
Man ...
... kan godt hjælpe børn til en rytme, som passer ind i forældrenes rytme eller ønske om rytme, men det er meget svært at ændre på en rytme, hos så lille et barn. Der sker så meget med jeres datter søvn med den alder hun har og de næste måneder frem, ligesom hendes søvn også vil ændre sig fysiologisk og jeg tænker derfor, at I lige nu nok må lade tiden arbejde lidt for jer og se hvad der sker...
Det er rigtig godt, at I putter jeres datter i seng, og at hun falder i søvn af sig selv med nussekanin osv. Hun forbinder på den måde sin seng med stedet, hvor hun skal sove og det er rigtig godt - samtidig får hun sin mælk, som en fast del af putteritualet, men falder ikke i søvn med flasken i munden, hvilket også er vigtigt. Det må I meget gerne holde fast i.
I skal dog være opmærksomme på, hvordan I hjælper hende om natten, når hun har sine opvågninger. I nævner blandt andet, at I ofte giver hende en sut, og det skal I være lidt påpasselige med, da hun godt kan blive uhensigtsmæssigt afhængig af den. I stedet er det godt, hvis I kan hjælpe hende med stillingskift, en beroligende hånd osv. om natten, ligesom det vil være rigtig godt, at I nogle gange forsøger at trække tiden lidt, før I reagerer på hende, så hun også får mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd. Det er naturligt, at hun har en masse lyde om natten, men det er ikke alle lyde, som I nødvendigvis skal reagere på - er hun ked af det og tydeligt viser behov for jer og jeres hjælp, så skal I naturligvis hjælpe hende :)
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder, lavet ud fra jeres angive tider, kan se således ud:
Tidlig morgen, kommer ind til jer og I forsøger at signalerer, at det stadig er sovetid og lidt for tidligt at stå op :)
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 09
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød/fisk - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, som passer til alderen. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13-14 som nu - afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, frugt, frugtmos, vand af kop.
Powernappen springes ofte over, det er dog helt okay, hvis hun har brug for den, når dagen starter så tidligt :)
Aften 17.30-18: Udgangspunktet er mere og mere familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad til hænderne og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.15-19.30, vand eller mme af kop og får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder :)
Flaske og puttes til natten 19.30-20...
Sen aften 23-01: Drømmeflaske, enten forsøge at give den før I går i seng, eller lad hende vågne og melde sig selv og tilbyde den der... Skal herefter sove uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød :)
Jeg håber, at ovenstående kan give lidt idé om, hvad I kan forvente af jeres datter og hvordan I kommer lidt videre det næste stykke tid :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!