Annonce

Annonce

Brev:

Manglende søvn


13. april 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Manglende søvn

Hej Helen

Tak for en god brevkasse. Den har vi benyttet os af mange gange. Men nu blev det vores tur, til at blive medlem og spørge dig til råds, om vores konkrete problematik.

For 7 uger siden, fik vi endnu en datter – Aya. Jeg gik 9 dage over termin, fødslen gik rigtig fint, og amning kom godt i gang, og kører stadig rigtig godt. Hun er en sulten pige – spiser tit og længe. Hun vejede 3540 g og var 53 cm ved fødslen, og ved 5 ugers undersøgelsen vejede hun 4500g og målte 58 cm.

Det vi har brug for råd til omhandler hendes søvn, for det kører virkelig ikke særlig godt!

De første 4 uger sov hun nemt og kunne sove alt imellem 1 – 3 timer til hendes lure. Om natten sov hun også gerne 2- 3 timer af gangen, før hun vågnede og ville ammes. I starten kunne vi også tilbyde hende sutten. Men da hun var omkring 1 måned gammel blev hun forkølet. Dette generede al søvn, og suttebrug. Forkølelsen er væk, men søvnen er nærmest også væk, på nær om natten. Og sutten nægter hun nu.

Den sidste måneds tid har hun kun sovet lure som er 35 minutter lange. Det er så præcist at vi kan stille uret efter hende. Og det er naturligvis ikke nok for hende. Hun vågner og er tydeligt stadig træt. Nogen gange vågner hun ked af det, andre gange lysvågen. Når hun så er vågen, går der ikke længe før hun igen er træt og trænger til at sove. Dette begrænser også tiden til at lege med motorik m.m.

Når vi putter hende går vi med hende, svøbt i en dyne. Når hun sover ligger vi hende i liften. Den første måned faldt hun meget hurtigt i søvn, men nu kan vi gå længe med hende før hun sover. Og når hun skal puttes, er hun ofte så træt, at hun græder og græder og græder. Til tider tager det 1 time at få hende til at sove, og så sover hun stadig kun 35 minutter.

Vi har købt din bog om børn og søvn for at få gode råd, samt ledt og læst efter råd her på din brevkasse. Og vi har forsøgt med forskellige tiltag, men alt uden held.

Vi har prøvet at gå med hende, til hun er liiige ved at sove, og når hun er på det punkt, så ligger vi hende i liften. Men så vågner hun meget op, og er meget energisk eller meget ked af det. Så det endte ofte med at vi måtte tage hende op, ligge hende, tage hende op, ligge hende osv. Det lykkedes ganske få gange at få hende til at falde i søvn nede i den. Men søvnen blev ikke forlænget.

Så har vi ...


Annonce

... prøvet at putte hende i barnevognen og gå med hende, men heller ikke her var der meget held. Her græd hun også utrolig meget. Og når hun endelig faldt i søvn, vågnede hun med det samme barnevognen stod stille.

Vi er nu gået tilbage til udgangspunktet – at vi går med hende til hun sover. Og når hun så sover, ligger vi hende. Men desværre er hun nu også begyndt at vågne kort efter det. Når vi forsøger at få hende til at sove videre efter en opvågning, er det også uden held.

Det er så synd for hende, for hun er på ingen måde udhvilet. Og derudover er det hårdt ikke at have ordentlig tid til storesøster på 4 år, ordne hverdags ting eller bare at slappe af.

Storesøster’s lurer var på samme måde – dog lurer på 40 minutter. Dette ændrede sig først efter et par måneder i vuggestue. Vi håber ikke det er det samme med Aya. Vi har for en lille uge siden købt en tyngdepose, for at håbe på at den kunne hjælpe hende til at blive i søvnen. Men det er ikke meget den har hjulpet. Hun har et par gange sovet 42 minutter – det er det.

Om natten sover Aya fint. Omkring kl. 18.30 sover hun i mine arme i stuen. Her sover hun ofte et par timer, vågner og bliver ammet og sover igen kl. 21.30. Så ligger jeg hende i vuggen i soveværelset, og går selv i seng. Herefter sover hun 3 -4 timer. Bliver ammet. Så 1 – 2 timer søvn efterfulgt af amning, frem til om morgenen ca. kl. 07.30. Herefter begynder de 35 minutters lurer resten af dagen.

Det betyder at fra hun står op til kl. 19.00 kun sover 3-4 lurer (afhængig af hvor lang tid der går på at få hende til at falde i søvn) af 35 minutter pr gang.

Vi gør hvad vi kan for at gøre det genkendeligt/rutine op til hver lur. Vågne, bleskift, amme, snakke/lege/bad (eller lign), bleskift, amme, i tyngdepose, putte – vi har hende på armen, synger og vugger hende. Når hun sover puttes hun i liften i vores soveværelse. (Vågner hun flere gange, sidder vi med hende.) Dette forsøgt gentaget ved hver lur, såfremt muligt.

Hendes generelle trivsel er ellers god. Hun er en stærk, god øjenkontakt, opmærksom pige, som i tiden undersøge alle de lyde hun kan lave. Dog kommer hun ofte af med afføring og den er oftere grøn end gul. Hvilket vi gætter på er pga. den manglende søvn…?

Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores lille pige til bedre søvn?

På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Ayas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce