Svar: Mad + afvænning af flaske
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som en god beslutning, at I valgte at gå over til flaske, og heldigvis gik dette helt uden problemer - ingen tvivl om, at jeres datter er glad for flasken og har fået sit mælkebehov rigtig godt stillet. Der er dog heller ikke tvivl om, at hun har fået en del mælk, som har taget pladsen op for den egentlige mad, og det er derfor rigtig godt, at du har reageret på dette og skruet indtaget af flasker ned. Med den alder jeres datter har nu, vil det være passende med 3 flasker i døgnet - og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften :)
Det er også rigtig godt med godnatgrøden. Netop fordi jeres datter har en alder nu, hvor hun rigtig gerne vil spise selv - hvilket er super og noget I skal anerkende og støtte hende i, så vil hun ofte have behov for at få lidt ekstra i form af en godnatgrød. Det kræver rigtig stor koncentration at spise selv og hun risikerer meget let at blive for træt, før hun egentlig har fået nok mad i maven, så for at sikre, at hun ikke går sulten og seng og derfor vil søge flaske ekstra på grund af sult, så er det vigtigt, at hun får sin godnatgrød.
Det samme kan dog også gøre sig gældende om dagen, og det er derfor rigtig godt, hvis I kan holde fast i morgengrøden og også stadig kan give hende grøntsagsmos til frokost. Hvis hun ikke er meget for mosen til frokost, så husk, at denne kan bruges som smørbart pålæg på rugbrødshapsere, og det kan også være en måde at få lidt ekstra i hende på :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme og vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, f.eks. makrel, sildepostej, torskerogn, grøntsagsmos... og suppleres også med stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer og lignende. Og hun må også gerne få varm mad til frokost - grøntsagsmos med kød eller fisk. Enten som middagsret fra glas eller rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og får lidt babymassage.
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 sammen med lidt mme af en kop og får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder).
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover herefter uden mælk til næste morgen, hvor dagen starter med grød....
Når jeres datter vågner om natten, så kan det naturligvis godt hænge sammen med, at hun skal indtage lidt mere mad hele dagen igennem.. det skyldes dog sandsynligvis også alder og udvikling, og at hun lige nu brager igennem separationsfasen. Dette giver naturligt urolig søvn og et øget behov for nærhed og mærke jer - også selvom hun ikke på den måde er en pige, som tidligere har søgt jeres favn meget :)
Det er derfor vigtigt, at I forsøger at give hende den nærhed, som hun kan søge, men samtidig holder fast i at hun ikke længere behøver få mælk efter midnat. Hvis hun har fået mad og mælk jf. ovenstående dagsplan, så ...
... behøver hun ikke flaskerne om natten mere - ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt :) Men hun kan godt have behov for jer og for at mærke, at I er der.
Hun vil naturligt også have behov for jeres hjælp til stillingskift. Hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, lægger sig f.eks. op i kravlestilling eller får sig drejet og kan ikke selv finde ud af at komme ned i en rar stilling igen - og det skal I derfor hjælpe hende med.. men uden at give hende flaske. Prøv at hjælpe hende i egen seng, der hvor hun fra starten er puttet og netop hjælpe med stillingskift, en beroligende hånd, beroligende ord, dynen på som hun har sparket af...
Det er helt naturligt, at hun på den ene side kan søge jer og samtidig også skubbe jer væk. Det er den alder og udvikling, hun går igennem. Derudover fortæller du, at hun aldrig har brudt sig om at være i vikle eller sove tæt på jer - og det kan sagtens være hendes natur. Børn er forskellige, og når man f.eks. er i mødregruppe, så ser man ofte netop forskellighederne :)
Når børn oplever verden, så er alle deres sanser i brug - høresansen, følesansen, smagssansen, lugtesansen, synssansen. Nogle børn har lidt problemer med deres sanseintegration, og det kan vise sig på lidt forskellig måde. Følesansen er det der også kaldes den taktile sans, og nogle børn har en meget sensitiv taktil sans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de har svært ved berøring. De har svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. Berøring kan virke direkte ubehageligt for dem...
Hun kan også vise det ved, at hun ikke bryder sig om tøj, at hun bliver irriteret over vaskemærker eller sømme i tøj, hun synes måske, at tøjet kradser... Hun kan også protestere mod at blive vasket, eller tørret om munden, eller kan ikke lide at få redt hår osv. Problemet her er lidt, at sådan vil mange børn have det - de vil naturligt protestere mod bleskift og vaskeklude.. og det kan lige så godt høre alderen til, som handle om sanseintegrationsproblemer. Men du kan naturligt have det med i dine tanker fremadrettet, hvis du fortsat oplever det som et problem. Der findes ergoterapeuter og fysioterapeuter, som har taget specialuddannelse i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer...
Det kan også blot være, at hun er glad og tilfreds, er en tryg lille pige, som naturligt ikke behøver være i jeres favn - hun ved, at I er der, er helt bevidst om, hvor hendes base er, og derfor har hun ikke brug for at være tæt på jer hele tiden, men kravler fint ud i verden på egen hånd. Måske tjekker hun tilbage og I siger "hej skat, jeg er lige her, kravl du bare videre", og så gør hun det. Bliver verden lidt for stor og usikker, så vil hun naturligt søge jer. Det kan være, hvis I er nogen steder eller har gæster - hvilket jo er svært i øjeblikket pga Corona - men hjemme er hun sandsynligvis bare tryg ved det hele og nyder at bevæge sig mere og mere rundt i verden og dermed lidt væk fra jeres favn :)
Det behøver altså ikke være problematisk, at hun lige nu ikke viser stort behov for fysisk nærhed, eller at hun måske viser dette mere om natten end om dagen.. det kan være helt normalt for hende alder og den udvikling, som hun går igennem :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre og at dagsplanen også giver lidt idé om hvordan I kommer lidt videre, og hvad du kan forvente eller arbejde hen imod:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.