Svar: Døgnrytme 8 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig om, hvad der vil være en god rytme og plan for jeres dreng nu i 8-9 måneders alderen.
De fleste børn vil i denne alder trives med 3 amninger i døgnet, og jeg anbefaler at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder faktisk netop det, som jeres dreng naturligt selv er begyndt at vise behov for - amning når han puttes til natten, igen omkring midnat, og så før han skal sove til middag. Han skal altså ikke længere ammes tidlig morgen og ikke længere ammes før formiddagslur - om formiddagen skal han i stedet tilbydes mellemmåltid.
Du skal være opmærksom på, at børn i din drengs alder nogle gange godt kan spise lidt for lidt - ikke fordi han ikke er sulten og glad for mad, men fordi han gerne vil spise mere og mere selv. Han kan begynde at lukke munden for skeen og vil styre måltidet mere og mere, og det er super godt. Det skal du naturligvis bakke op om, det er vigtigt med mad i hånden, små hapsere osv. så han kan øve sit pincetgreb osv. men han har stadig også brug for at få mos og grød, så han bliver mæt nok.
Det betyder også, at mange børn i denne alder kan have glæde af et godnatmåltid, som en fast del af deres putteritual. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød... eller blot en moset banan.
Godnatmåltidet kan med fordel lægges efter et bad. Badet kan være med til at stimulere ham rigtig godt motorisk og mentalt, og afsluttes det med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. så kan det hjælpe ham til større fysisk ro, når han skal finde roen til at overgive sig til søvnen. Mange børn er naturligt motoriske urolige i denne alder på grund af den store udvikling, de går igennem. Badet bør ligge ca en time før han puttes for at have effekt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først, mellemmåltidet erstatter denne amning.
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, mad i hånden at gumle på selv og suppleres stadig med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, som passer til hans alder. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske omkring kl 14
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige ...
... børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad til hånden og små hapsede og også stadig mos. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes et godnatmåltid måske ca kl 19.15, får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeammes og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se, så ligger middagsluren måske lidt senere i min dagsplan, end den gør hos jer lige nu - hvis du har mulighed for at skubbe luren lidt, så kan det gøre det lettere for ham at undvære den 3. lur og stadig holde sig vågen til 19.30... Hvis det ikke fungerer, må du naturligvis gerne give ham den 3. lur stadig væk, hvorfor han så vil gå lidt senere i seng.
Godnatmåltidet skulle gerne sammen med amningen aften og sen aften kunne gøre, at han begynder at kunne undvære mælken tidlig morgen. Du kan prøve at tage ham op og lægge ham til brystet sen aften, før du selv går i seng, for at se om han vil spise her - det kan være et forsøg værd. Alternativt kan du lade ham vågne af sig selv først på natten og lægge ham til, når han selv melder sig - mod så igen ikke at skulle amme ham tidlig morgen, men i stedet starte morgenen med grød.
Hvis han ikke vil have små bidder af en bolle/brød før formiddagsluren, så prøv med lidt frugt og frugtmos, så han får lidt indenbords stadigvæk - og vand af kop. Så han stadig tilbydes noget, før han puttes til dagens første lur :)
Det er i princippet helt okay, at han er vågen fra kl 15-19. De fleste børn vil i denne alder være vågne i omkring 4 timer, fra de står op af deres middagslur og til de puttes om aftenen, så det er super fint. For mange er det dog godt, hvis de 4 timer ligger fra ca. 16-19.30/20, fordi det netop giver bedre mulighed for at få tid til både aftensmad, bad og godnatmåltid. Det kan være svært at nå, med mindre I spiser allerede kl 17, og han så puttes kl 19... Der er dog intet i vejen for at han går i seng kl 19, og du så ammer ham kl 23, hvis han derefter kan sove resten af natten.
Hvis du oplever, at han er meget brystsøgende om morgenen, så kan det være nødvendigt at du stadig ammer ham lidt her, men prøv i givet fald at gøre det så kortvarigt som muligt, så han ikke vænnes til at skulle have mælk om morgenen mere. Gradvist vil det være godt at trappe ud af denne amning :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











