Brev:
3 årig udadreagerende opførsel
Hej Helen,
Vi har en søn på 3,5 år, som startede i børnehave i sommers, er enebarn (vi venter os pt. Nr. 2), og er to-sproget (engelsk og dansk).
Vi har til dagligt en glad dreng som er i trivsel (det hører vi også fra pædagogerne i børnehaven), men hans opførsel er til tider meget udreagerende og fysisk. Det begyndte egentligt kort tid efter start i børnehave (nyt sted end vuggestuen) Vi har længe forklaret det for os selv med, at hans sprog er lidt bagud og han har svært ved at udtrykke sig verbalt, og vi prøver at hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser når det føles som om, at han ikke ved hvordan han ellers skal udtrykke sig.
I en lang periode var det meget slå, sparke og skrige, når han søgte opmærksomhed og/eller blev gal over at få et nej eller lignende. Det gik meget ud over mig især og ikke så meget far, men jeg er også mere hjemme med vores søn end min mand er. Det gik mig meget på i den periode, da jeg Havde svært ved at håndtere, at mit barn var så fysisk “ude efter mig”, og samtidig havde jeg dårlig samvittighed over ikke at have så meget overskud til at altid håndtere det korrekt. Det blev til at jeg havde meget blandede reaktioner når han f.eks. Slog. Ofte var reaktionen hvad jeg ville kalde den rigtige; ned på huk, øjenkontakt, og gøre det klart at jeg ikke syntes det var okay at han slog. Andre gange var min reaktion en der gjorde mig mindre stolt, da jeg fik en følelse af afmagt når han slog for 4. Gang på en time, nemlig råben og opløftede/truende pegefingre, som selvfølgelig gjorde ham ked af det. Opførslen mod mig blev dog, efter hvad føles som mange uger senere, bedre, og nu er det lidt nogle andre ting vi oplever.
Nu er hans opførsel rettet mere mod andre børn og voksne. Jeg har set det med egne øjne i børnehaven hvor han helt umotiveret skubber eller slår et barn, som egentlig bare passer sig selv. Pædagogerne siger at flere af især drengene, er lige gode om det, og de tirre hinanden lidt på skift, så vores søn er måske ikke altid den der “starter” noget, men det føles så tungt om mit hjerte at se min dreng skubbe eller spytte. Når jeg siger til ham at det ikke er i orden at f.eks. Spytte og at det andet barn bliver ked af det, spytter han bare mere og det er lige i hovedet på mig. Det føles som ...
... om jeg ikke når ind til ham.
Det er Også svært for os at være i selskab med vennepar da han larmer utroligt meget; råber, skriger, kaster med tingene, spytter eller slår når han bliver sur. Han fylder rigtig meget, og dette på trods af, at vi samtidig med voksentid, er nede på legegulvet og bygge togbane med ham eller andet imens vi har vores voksensamtaler.
Min mand og jeg er generelt gode til at lege med ham og aktivere ham hver dag, så jeg syntes ikke han mangler vores opmærksomhed på den måde.
Jeg ved at børn går igennem deres faser og prøver grænser af og da han er tosproget kan den fase måske være lidt mere intens eller vedvarende, men jeg ville ønske vi vidste hvordan vi skulle reagere HVER gang vi oplever at hans opførsel er uacceptabel, og holde os til den reaktion uden undtagelse, og at vi så kunne mærke forbedring. En reaktion som jeg vidste jeg kunne bruge hver gang med en overbevisning der på sigt gav pote.
Det er ligesom om at den ene dårlige opførsel bare erstatter den anden og én ting var da det gik ud over mig, men at det går ud over andre børn, kan jeg slet ikke bære. Han er sikkert også ofte “offer” for andre børns lignende opførsel og de afspejler sig jo i hinanden, så jeg ved også, at han ikke er den eneste der prøver de grænser af. Men hvad handler det egentlig om? Får han for lidt opmærksomhed eller får han tværtimod for meget? Han får meget ros når han “gør noget godt” - rydder togbanen op eller selv tager tøj på, etc. Så jeg syntes også, at han får den positive opmærksomhed på mange måder...
Vi oplever desuden et utroligt høj lydniveau i børnehaven (måske meget normalt for en børnehave), men han er en smule sensitiv for lyde derhjemme har vi lagt mærke til; han holder sig feks for ørene og siger det larmer når jeg steger noget på en pande, eller fylder badekarret op med vand. Det er som om han tager støjen med hjem sig hjem nogle dage.
Jeg skriver mest af alt til dig pga. at vi ønsker råd og vejledning til hvad den rigtige måde er at håndtere hans opførsel på idet vi ser uacceptabel opførsel ske, enten mod os eller andre, men også hvordan vi håndtere, at han spytter eller slår ud efter os når vi irettesætter ham. Vi har lidt for ofte hævet stemmen og det gør det bare værre.
Mange hilsner fra os.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.