Annonce

Annonce

Svar: Vågner og mad hver time


19. oktober 2019

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte Sofie

Tak for dit brev :)

Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så tænker jeg, at hun har brug for noget mere mad - og at det er tid til at begynde med lidt skemad. Det, at hun søger brystet så hyppigt, er netop tegn på, at hun forsøger at få mælkeproduktionen op - og det er ikke tilstrækkeligt for hende. Selvom hun spiser hyppigt hos dig, og du producerer masser af mælk, så har hun nu brug for noget ekstra.

Jeg vil anbefale dig, at du begynder med skemad f.eks. grød til frokost. Start med et par skefulde og øg hende til ½ dl. og når hun kan spise dette og hendes mave fungere, så begynder du at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen, så hun får grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.

Derudover skal du forsøge stille og roligt at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur - og tilbydes brystet før hun puttes. Det vil være rigtig godt hvis du kan forsøge at holde hende godt igang ved brystet om dagen, gerne amme hende af samme bryst, evt. med en skiftning undervejs, for på den måde at få hende til at spise lidt længere fra et bryst af gangen. Jo bedre hun tømmer et bryst af gangen, jo mere vil mælken mætte hende og give ro i maven og bedre søvn - hvis hun kan spise 20 minutter så er det derfor godt hvis du kan hjælpe hende med at spise 20 minutter fra et bryst eller f.eks. 17 minutter fra et bryst og 3 minutter fra modsatte bryst - og ikke giver hende 10 minutter fra hver side...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Tilbydes brystet igen, når det er tid til at vågne og dagen begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til ...


Annonce

... formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes grød, f.eks. majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød og vand af kop. Der gives få skefulde til ½ dl. i begyndelsen.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til middagslur - måske kl 12.30-13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16-16.30: Ammes - evt. ammes-skiftes-ammes - så hun fyldes rigtig godt op og puttes derefter til dagens 3. lur som ofte er den korteste lur

Aften 18: tilbydes lidt grøntsagsmos f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål.. grøntsagsmosen introduceres når grøden til frokost fungerer godt og der gives få skefulde til ½ dl. i begyndelsen. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - igen evt. amme hende, skifte hende, amme hende og først derefter putte hende. Tidspunktet kan variere efter hvor lang dagens 3. lur er og hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Som du kan se af denne plan, så ammer du stadig mange gange dagligt - amningerne ligger ca hver 3-4 time, så det er dog mindre end du gør lige nu :) - og derudover så er der også plads til to måltider skemad. At starte op med skemaden og samtidig holde fokus på, at din datter skal tage godt fra, spise rigtig godt hos dig, når hun ammes, tænker jeg vil hjælpe jer videre. Samtidig vil opstart med skemad naturligt begynde at give jer lidt mere rytme, så du får lidt mere overblik over dagen :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave, 1. Oplag 2018). I den guider jeg dig igennem måned for måned, fra de første smagsprøver til jeres datter er igang med familiemaden (0-18 måneder) og du finder opskrifter, dagsplaner osv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce