Svar: 7 måneder og dagsrytme
Kære Mor til T
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Lad mig lige starte med at sige, at jeg bestemt ikke mener, at din dreng er overvægtig. Han vejer 9,1 kg og måler 70 cm. og det passer meget fint sammen. Og som du skriver, så har han ingen "folder" og synes ikke umiddelbart for stor. Hans vægt/længde ligger på 75% percentilen, og han lyder til at være en rigtig dejlig, sund og fin dreng i god trivsel!
Jeg anbefaler 4 flasker i 7 måneders alderen, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder i forhold til din nuværende dagsplan, at der skal laves lidt ændringer. I stedet for flaske før sin formiddagslur, så skal han tilbydes sit mellemmåltid her, og om eftermiddagen skal mellemmåltidet være lidt større og erstatte flasken før en evt. powernap. Han skal til gengæld tilbydes en drømmeflaske sen aften, når han søger flasken kl ca 22, og så skal han som sagt tilbydes en flaske tidlig morgen, når han har en af sine opvågninger.
Det betyder, at mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre indtil ca 6.30, hvor han vågner og dagen begynder.
Morgen 07: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Sen morgen/Formiddag 8.30: Små bidder af en blød bolle med lidt smør, frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden flaske. Mellemmåltidet erstatter flasken her.
Frokost 11: Bondebrød med smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, eller lignende i hånden og må også meget gerne blive tilbudt grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 12.30 som nu
Eftermiddag 15.30: Flerkorngrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Puttes evt. til en powernap, eller den springes måske over. Der gives umiddelbart ikke flaske... grøden som mellemmåltid erstatter flasken.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris... maden får mere og mere bid, mere smag. Der skal dog stadig være moset mad f.eks. kan han få kartofler moset og så spise lidt små bidder ved siden af. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet afhænger dog lidt af, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt.
Sen aften 22: Drømmeflaske og sover videre
Min umiddelbare tanke er, at hvis du får skabt en rytme jf. ovenstående dagsplan for skemad, flasker og lure, så vil det naturligt blive lettere for jeres dreng at sove om aftenen og også sove igennem om natten.
Når det så er ...
... sagt, så skal man naturligt tage hensyn til, at han motorisk er rigtig godt igang og derfor kan have svært ved at finde ro, når han skal sove. Det betyder, at han lige nu måske godt kan have brug for dine beroligende hænder, brug for at mærke dig, når han skal overgive sig til søvnen. Nogle gange kan det være en fordel at give ham flasken direkte i sengen, så han ikke oplever et skift fra favn og ned, hvor han skal sove - hvilket godt kan vække ham for meget. Hvis du vil forsøge om det hjælper at give ham flasken i sengen, så sørg for at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op...
Jeg tænker, at jeg er kommet lidt igennem dine spørgsmål, men for lige at opsummere:
Ad 1) I kan optimere dagen for ham ved at fjerne flaskerne formiddag og eftermiddag, men give fire flasker dagligt - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og så erstatte med mellemmåltiderne i stedet for flaske om dagen, eller snarere - flytte mellemmåltiderne i jeres tilfælde :)
Ad 2) Dagplejer kan sagtens tilbyde flaske før middagsluren, det skal hun være gearet til, for det er helt naturligt at små børn har brug for flaske. Det vil samtidig være trygt og dejligt for jeres dreng netop at kunne få sin flaske før middagsluren - fordi han er vant til dette og det er genkendeligt og dermed trygt for ham :) Og det er vigtigt, at han får en god lur, når han starter i dagpleje...
Ad 3) Flaske midt om natten skal væk. Det betyder, at I skal kunne forvente, at han sover 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 22-23 til 04/05... Det er for tidligt at fjerne flaskerne på ydertidspunkterne, det er lige nu et reelt behov at få mælk der :)
Ad 4) Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb, derudover vil hans alder og udvikling naturligt også gøre, at det kan være svært for ham at finde ro netop nu. Det er sandsynligvis en sammesætning af flere faktorer, som gør det ekstra svært for ham at finde ro og sove lige nu. Det er rigtigt, at i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så sover de ofte også dårligt - det vil sige i de perioder, som du kalder "spring". Men det er jo ikke sådan, at børn ikke udvikler sig imellem disse perioder, de udvikler sig hele tiden og derfor kan de sagtens have svært ved at sove, spise osv. uden for disse spring...:)
Og til sidst - lyt til din egen fornemmelse af din dreng. Det lyder som om, at du har en god fornemmelse af at han trives, og hvad han har behov for :)
Håber du kan bruge dette videre og stort knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.