Brev:
Hvordan starter vi op på mellemmåltider?
Kære Helen
Mange tak for dine svar og især dine råd omkring mad og rytme. Vi valgte at satse på at give vores datter oftere skemad og efter få dage oplevede vi en positiv effekt :) Således tilbyder vi hende nu fire skemåltider - morgengrød, grønsagsmos til formiddag/frokost, frugtmos om eftermiddagen og grød eller grønsagsmos til aften. Selvom vi oplever, at hun spiser mindre ved skemaden end tidligere, så har vi stadig kunne strække tiden og først give mælk tæt på putningen. Og nu spiser hun ca. 180-200ml hver gang :)
Vi er derfor nede på 5 flasker i døgnet. Lyder det alderssvarende?
Dog er vi nødt til at give hende vand løbende mellem skemaden og mælken, da hun småpiver efter at have tumlet grundet det vi tolker som tørst. Men efterhånden er hun vågen 3 timer mellem formiddags- og middagsluren, hvorfor der næsten er 2 timer mellem skemaden og mælken. Er det fx i denne længere vågentid, at vi kunne begynde at tilbyde mellemmåltider?
Jeg er stadig meget i tvivl om mellemmåltider (jeg venter stadig på at få fat på din bog om mad). Jeg har forsøgt at give hende en agurk, som hun kan sutte på. Men begge gange har hun vitterligt kaste op grundet smagen :( Og som tidligere nævnt har hun styrke bag hendes gummer, hvorfor jeg ikke tør give hende så meget endnu. Jeg tør næsten ikke starte på de såkaldte rugbrødsbjælker.
De nye ændringer har til vores ...
... store glæde ikke påvirket natterytmen (som tidligere nævnt ved vi, at det hurtigt kan ændre sig). Hun puttes mellem 20 og 21 og beder først om mælk ved 4-tiden. Af og til sover hun faktisk helt til kl. 6 uden at bede om mælk i løbet af natten. Dette fører mig til mit næste spørgsmål: Hvordan gør vi med morgengrøden de dage, hvor hun sover hele natten igennem? I princippet mangler hun jo en flaske. Skal vi springe morgengrøden over og give mælk i stedet? Eller skal vi bare gå direkte til morgengrøden? Den såkaldte drømmeflaske er ikke et hit og hun virker mere irriteret over at blive forstyrret end glad for den ekstra mælk.
Vi har stadig lidt udfordringer med grøden og hendes brækreflekser/”kræsenhed”, men det hjalp at gøre grøden mere flydende igen samt hver gang komme frugtmos på toppen. Men hvordan kan vi langsomt vænne hende til lidt tykkere konsistens? Vi har prøvet at tilbyde hende spaghetti bolognese på glas til 6 måneder, men den lidt kraftigere konsistens var slet ikke et hit.
Om en måned rammer vi de 7 måneder. Er der noget her, som vi skal være opmærksomme på i forhold til mælk og mad? :)
Endnu en gang tak. Og dine første råd gav virkelig den ønskede effekt, og vi oplever fortsat en glad pige, som pludselig også kan puttes i barnevognen uden at vi skal gå med hende – dog selvfølgelig stadig med lidt hjælp og lidt vuggen.
Venlig hilsen
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.