Brev:
Hvordan starter vi op på mellemmåltider?
Kære Helen
Mange tak for dine svar og især dine råd omkring mad og rytme. Vi valgte at satse på at give vores datter oftere skemad og efter få dage oplevede vi en positiv effekt :) Således tilbyder vi hende nu fire skemåltider - morgengrød, grønsagsmos til formiddag/frokost, frugtmos om eftermiddagen og grød eller grønsagsmos til aften. Selvom vi oplever, at hun spiser mindre ved skemaden end tidligere, så har vi stadig kunne strække tiden og først give mælk tæt på putningen. Og nu spiser hun ca. 180-200ml hver gang :)
Vi er derfor nede på 5 flasker i døgnet. Lyder det alderssvarende?
Dog er vi nødt til at give hende vand løbende mellem skemaden og mælken, da hun småpiver efter at have tumlet grundet det vi tolker som tørst. Men efterhånden er hun vågen 3 timer mellem formiddags- og middagsluren, hvorfor der næsten er 2 timer mellem skemaden og mælken. Er det fx i denne længere vågentid, at vi kunne begynde at tilbyde mellemmåltider?
Jeg er stadig meget i tvivl om mellemmåltider (jeg venter stadig på at få fat på din bog om mad). Jeg har forsøgt at give hende en agurk, som hun kan sutte på. Men begge gange har hun vitterligt kaste op grundet smagen :( Og som tidligere nævnt har hun styrke bag hendes gummer, hvorfor jeg ikke tør give hende så meget endnu. Jeg tør næsten ikke starte på de såkaldte rugbrødsbjælker.
De nye ændringer har til vores ...
... store glæde ikke påvirket natterytmen (som tidligere nævnt ved vi, at det hurtigt kan ændre sig). Hun puttes mellem 20 og 21 og beder først om mælk ved 4-tiden. Af og til sover hun faktisk helt til kl. 6 uden at bede om mælk i løbet af natten. Dette fører mig til mit næste spørgsmål: Hvordan gør vi med morgengrøden de dage, hvor hun sover hele natten igennem? I princippet mangler hun jo en flaske. Skal vi springe morgengrøden over og give mælk i stedet? Eller skal vi bare gå direkte til morgengrøden? Den såkaldte drømmeflaske er ikke et hit og hun virker mere irriteret over at blive forstyrret end glad for den ekstra mælk.
Vi har stadig lidt udfordringer med grøden og hendes brækreflekser/”kræsenhed”, men det hjalp at gøre grøden mere flydende igen samt hver gang komme frugtmos på toppen. Men hvordan kan vi langsomt vænne hende til lidt tykkere konsistens? Vi har prøvet at tilbyde hende spaghetti bolognese på glas til 6 måneder, men den lidt kraftigere konsistens var slet ikke et hit.
Om en måned rammer vi de 7 måneder. Er der noget her, som vi skal være opmærksomme på i forhold til mælk og mad? :)
Endnu en gang tak. Og dine første råd gav virkelig den ønskede effekt, og vi oplever fortsat en glad pige, som pludselig også kan puttes i barnevognen uden at vi skal gå med hende – dog selvfølgelig stadig med lidt hjælp og lidt vuggen.
Venlig hilsen
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.