Brev:
Søn på 4,5 år - social adfærd
Hej Helen
Vi er bekymrede for vores søns sociale adfærd. Vores søn på 4,5 bliver let fysisk overfor andre i en konflikt. Vi skriver for at få råd og vejledning til at guide ham i sprog og handlinger, da han jævnligt reagerer fysisk overfor andre børn. Vi er bange for, at han fortsætter i et negativt socialt mønster, hvis ikke vi griber ind med en særlig indsats nu!
Vi har fokus på, at han skal:
- lære at sætte ord på, hvad han gerne vil i en leg/relation
- lære at håndtere afvisninger
- være fleksibel og gå på kompromis med det, han ønsker, der skal ske i en leg
- lære at efterleve alderssvarende krav fra vi forældre og andre voksne
S. er en glad, nysgerrig og meget aktiv dreng på 3,5 år. Han er meget motorisk og fysisk stærk og har tidligt udviklet et godt og varieret sprog. Han elsker alt med fart og bolde, nyder at være i naturen, kan lide kreative aktiviteter med fordybelse og er meget aktiv og deltagende i musik og bevægelse (Samtale og noter fra vuggestuen). Alt i alt mange styrker. Hans store udfordring er den sociale adfærd, da han ofte bliver fysisk overfor de andre børn. Eksempelvis hvis han føler sig udenfor i en leg, møder afvisning, et ”forkert blik” og at skulle gå på kompromis/ ikke må bestemme i en leg. Vores fornemmelse er, at han reagerer fysisk pga. afmagt/forvirring i flere situationer, da han ikke aner, hvad han skal gøre. Indimellem kan vi føle, at han reagerer fysisk, for at se/ mærke vores reaktion på det, som en grænsesøgning. Ved en afvisning (eks. kusine/nevø) vil han ofte blive en drillepind, for stadig at få en form for opmærksomhed.
Vi forældre og personalet i vuggestuen (fra ca. 2,5 år) har haft stor opmærksomhed på at lære ham de sociale spilleregler ved at guide ham i, hvad man siger og gør for at skabe kontakt og at blive en del af en leg og at opbygge relationer. Desværre har han været den ældste i vuggestuen i 6 mdr. og med næsten 6 mdr. ned til det næste barn, hvor han ofte var meget hård ved særligt en dreng, som fysisk var mindre og ikke så veludviklet sprog pga. spansk afstamning. S. ...
... har altid set og søgt meget opad til ældre børn og været mere observerende og ydmyg i situationer, hvor større børn fanger hans interesse. Note fra vuggestuen: Pædagoger har ofte fortalt, at han trives godt i voksenstyrede aktiviteter, men når der er givet ”slip” er det svært for ham, hvad han lige skal gøre.
Han går nu i en stor Naturbørnehave med godt 100 børn, hvor der er meget frie rammer stort set udenfor dagen lang. Der er ikke daglige gruppesamlinger og faste aktiviteter. Børn skal ofte selv opsøge de aktiviteter, der bliver tilbudt af de voksne. Desuden er personaleressourcerne fordelt over et stort, uoverskueligt område (både inde og ude) Vi er særligt bekymrede for, at S. fortsætter i et negativt mønster og bliver set som ”ham, der slår” og at det også bliver hans eget selvbillede i en alt for tidlig alder. Vi er også kede af, hvis S. ikke får så meget hjælp og bliver guidet i legerelationerne. Han har så mange personlige styrker, hvormed han kan blive en attraktiv legekammerat. Vi vil gerne, at han lærer at bruge sine mange styrkesider positivt sammen med sit sprog og udtrykker, hvad han gerne vil.
1. Hvordan irettesætter/guider vi ham på en tydelig, anerkendende måde med ord og handling?
2. Hvordan får vi ham til at bruge sit veludviklede sprog overfor andre børn fremfor at skubbe/slå?
3. Hvordan guider vi ham til at vise og bruge alt det han kan på en positiv måde, så han bliver den attraktive legekammerat, som han har potentiale for at blive?
Dette brev blev skrevet for knap et år siden, men aldrig sendt i dette forum. Med hjælp fra børnehaven fik vi mulighed for at deltage i en familiegruppe, som har hjulpet vi forældre med forskellige opgaver, fokuspunkter og konkrete redskaber over en periode på 4 mdr, hvor vi var sammen i 3 timer med andre familier til leg og spisning og vi fik direkte sparring på de situationer vi oplevede der.
Jeg har med glæde læst din bog Børn og opdragelse, men her fandt jeg ikke lige råd ift. vores udfordringer med S. Håber du kan hjælpe os på vej...
På forhånd TAK!
Kærlig hilsen
S´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.