Brev:
Søskendes konflikter
Hej Helen,
Vores to drenge er nu 15 måneder og 2,5 år. De udvikler sig begge rigtig fint og er begge meget glade. Vi begynder så småt at opleve at vores store dreng bliver voldsom overfor lillebror.
Han blev storebror da han var 17 måneder, derfor har han altid været lidt ”voldsom”, det er svært at forstå at man skal ”aae” og ikke slå baby. Det var dog blevet meget bedre, men nu er den helt gal.
Han slår, sparker og skubber. Det sker ofte hvis de leget sammen uden en voksen. Der skal ikke mange minutters alenetid før end vi har en konflikt. Det kan være mens vi henter et glas vand til dem, mens vi laver mad eller mens vi tænker de leger så godt vi lige kan nå en praktisk ting imens.
Der er ingen tvivl om vores store dreng tester os, han vil gerne se hvordan vi reagere.
Jeg synes vi har været gode til at tage det meget roligt når han gjorde noget fordi det var harmløst. Nu oplever vi bare nogle mere voldsomme episoder, hvor det går for meget ud over lillebror.
Hvis vi er sammen med dem og der opstår en konflikt forsøger vi at tage en i opløbet så vores store dreng ikke får mulighed for at slå, sparke, skubbe. Hvis der er sket noget harmløst siger vi nogenlunde dette ...
... ”Hov, man må ikke slå. Det gør ondt på lillebror, nu græder lillebror. Du kan ikke lide når der er nogen der slår dig, det kan lillebror heller ikke.”
Vores udfordring er når vi oplever episoderne bliver for voldsomme. Hvordan skal vi så reagere? Vi føler hurtigt konflikten eskalerer og vores dreng ikke lytter. Det kan udtrykkes ved at han griner når vi tager ham væk fra situationen. Det kan også være han bare snakker om noget helt andet, han slår os eller noget helt andet.
I går havde vi en rigtig hård dag fyldt med konflikter og vi skulle konstant være over den store dreng for at han ikke gjorde den lille ondt. På et tidspunkt i går skubbede han ham så han væltede for bagefter at sparke ham i hovedet. Det var langt over vores grænse og jeg var bare så presset da han havde været efter lillebror flere gange tidligere. Jeg føler vi ender med at skælde ham ud i afmagt. Følelsen af at han ikke lytter eller fjoller eller tror legen kan fortsætte uden andet frustrererede mig mere end normalt.
Jeg har virkelig brug for nogle råd til hvordan jeg skal agere, så jeg ikke ender i en situation ingen af os får noget godt ud af.
Håber du vil dele dine tanker med os.
Med venlig hilsen
Kris
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.