Brev:
Bange for at sove - 14 mdr.
Kære Helen
Så er det blevet tid til endnu at benytte os af dine altid gode råd.
Vi kæmper i disse dage med en dreng, som bliver fuldstændig ulykkelig ved puttetid. Han har altid været meget nem at putte ved sengetid omkring kl. 19. Den sidste måneds tid er det dog blevet mere tydeligt, at han har lidt af noget der minder om seperationsangst. Han er blevet ked af det, når en af os har taget ham med ovenpå til putning, eller når den ene af os er gået ned efter bad. Han bliver på et kort øjeblik meget ulykkelig og kaster sig nærmest ud af armene på den ene for at komme over til den anden. Nogle dage er vi således begge blevet til putteseancen, og han er trygt faldet i søvn. Vi har ca. tre gange fået ham passet (inkl. putning) fra han var omring 11 måneder af dem, han har virket allermest tryg ved, og det er gået helt fint. Han har rejst sig op nogle gange, men ellers ikke beklaget sig. Han er endnu ikke startet i dagpleje, men gør det faktisk i næste uge.
I fredags blev han så for første gang passet af sin morfar, som han ikke kender helt ligeså godt som tidligere børnepassere. Det var gået ok. Han blev ikke ked af det, da vi sagde farvel og kørte afsted og var heller ikke blevet det efterfølgende. Men han havde været meget svær at putte. Min far havde taget ham op af sengen, når han blev ked af det og taget ham ind i vores seng med sin bamse og læst historie. Til sidst var han faldet i søvn og flyttet tilbage i sin seng. Et par timer efter var han vågnet med gråd, og min far havde igen kæmpet med at få ham til at falde til ro. Det var dog lykkedes efter et kvarters tid.
De efterfølgende dage har det været så hårdt at putte ham. Han bliver simpelthen så ulykkelig og nægter at komme ned i sin seng. Han græder, rejser af, strækker armene ud og græder videre, når han kommer op. Derudover viser han tegn til, at han vil ...
... nedenunder, hvor vi typisk er om dagen. Han er meget tydelig i sit kropssprog, og det er tydeligvis det eneste, han vil. I nat vågnede han to gange med gråd, hvor vi forsøgte at trøste. Hver gang viste han tegn til at ville nedenunder (ovenpå ligger kun vores soveværelser og badeværelse). Det endte med, at han efter megen gråd, faldt i søvn i mine arme og sov der resten af natten (hvilket han i øvrigt aldrig har kunnet før).
Her til aften tog vi den beslutning at flytte hans seng ind i vores soveværelser. Vi vil så gerne forsøge at gøre ham tryg og glad for sin seng og puttesituationen igen. Ligeså snart vi startede vores ritual, begyndte han at vise tegn til at ville ned og gå. Han løb lidt rundt om sig selv, forsøgte at åbne døren for at komme ud. Vi fik ham dog op i vores seng og læste historie (som er vores faste ritual). Da vi efterfølgende ville lægge ham over, blev han helt ulykkelig ligesom dagene før. Vi endte med at ligge og putte i sengen og synge, indtil han faldt i søvn i min arm, hvorefter jeg flyttede ham over. Han nåede at registere, at jeg lagde ham, men sov straks videre.
Vi er godt nok meget i tvivl om, hvordan vi bedst griber situationen an. Vi har aldrig oplevet nogen former for seperationsangst før. Vores søn er ekstremt selvstændig og selvkørende, men vi forsøger alligevel altid at stille os til rådighed for ham. Det er simpelthen så hårdt at opleve ham sådan her, og vi vil så gerne hjælpe ham bedst muligt. Det gør det absolut heller ikke nemmere, at han netop skal starte indkøring i dagplejen på mandag. Det føles som et frygteligt tidspunkt, selvom vi nu nok tror, at det vil gå fint. Han plejer ikke at græde, når han bliver passet, og han er ekstremt social og elsker børn omkring sig, så vi har faktisk glædet os lidt på hans vegne.
Håber du vil hjælpe os med dine tanker og gode råd.
Med venlig hilsen
M og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.