Brev:
Bange for at sove - 14 mdr.
Kære Helen
Så er det blevet tid til endnu at benytte os af dine altid gode råd.
Vi kæmper i disse dage med en dreng, som bliver fuldstændig ulykkelig ved puttetid. Han har altid været meget nem at putte ved sengetid omkring kl. 19. Den sidste måneds tid er det dog blevet mere tydeligt, at han har lidt af noget der minder om seperationsangst. Han er blevet ked af det, når en af os har taget ham med ovenpå til putning, eller når den ene af os er gået ned efter bad. Han bliver på et kort øjeblik meget ulykkelig og kaster sig nærmest ud af armene på den ene for at komme over til den anden. Nogle dage er vi således begge blevet til putteseancen, og han er trygt faldet i søvn. Vi har ca. tre gange fået ham passet (inkl. putning) fra han var omring 11 måneder af dem, han har virket allermest tryg ved, og det er gået helt fint. Han har rejst sig op nogle gange, men ellers ikke beklaget sig. Han er endnu ikke startet i dagpleje, men gør det faktisk i næste uge.
I fredags blev han så for første gang passet af sin morfar, som han ikke kender helt ligeså godt som tidligere børnepassere. Det var gået ok. Han blev ikke ked af det, da vi sagde farvel og kørte afsted og var heller ikke blevet det efterfølgende. Men han havde været meget svær at putte. Min far havde taget ham op af sengen, når han blev ked af det og taget ham ind i vores seng med sin bamse og læst historie. Til sidst var han faldet i søvn og flyttet tilbage i sin seng. Et par timer efter var han vågnet med gråd, og min far havde igen kæmpet med at få ham til at falde til ro. Det var dog lykkedes efter et kvarters tid.
De efterfølgende dage har det været så hårdt at putte ham. Han bliver simpelthen så ulykkelig og nægter at komme ned i sin seng. Han græder, rejser af, strækker armene ud og græder videre, når han kommer op. Derudover viser han tegn til, at han vil ...
... nedenunder, hvor vi typisk er om dagen. Han er meget tydelig i sit kropssprog, og det er tydeligvis det eneste, han vil. I nat vågnede han to gange med gråd, hvor vi forsøgte at trøste. Hver gang viste han tegn til at ville nedenunder (ovenpå ligger kun vores soveværelser og badeværelse). Det endte med, at han efter megen gråd, faldt i søvn i mine arme og sov der resten af natten (hvilket han i øvrigt aldrig har kunnet før).
Her til aften tog vi den beslutning at flytte hans seng ind i vores soveværelser. Vi vil så gerne forsøge at gøre ham tryg og glad for sin seng og puttesituationen igen. Ligeså snart vi startede vores ritual, begyndte han at vise tegn til at ville ned og gå. Han løb lidt rundt om sig selv, forsøgte at åbne døren for at komme ud. Vi fik ham dog op i vores seng og læste historie (som er vores faste ritual). Da vi efterfølgende ville lægge ham over, blev han helt ulykkelig ligesom dagene før. Vi endte med at ligge og putte i sengen og synge, indtil han faldt i søvn i min arm, hvorefter jeg flyttede ham over. Han nåede at registere, at jeg lagde ham, men sov straks videre.
Vi er godt nok meget i tvivl om, hvordan vi bedst griber situationen an. Vi har aldrig oplevet nogen former for seperationsangst før. Vores søn er ekstremt selvstændig og selvkørende, men vi forsøger alligevel altid at stille os til rådighed for ham. Det er simpelthen så hårdt at opleve ham sådan her, og vi vil så gerne hjælpe ham bedst muligt. Det gør det absolut heller ikke nemmere, at han netop skal starte indkøring i dagplejen på mandag. Det føles som et frygteligt tidspunkt, selvom vi nu nok tror, at det vil gå fint. Han plejer ikke at græde, når han bliver passet, og han er ekstremt social og elsker børn omkring sig, så vi har faktisk glædet os lidt på hans vegne.
Håber du vil hjælpe os med dine tanker og gode råd.
Med venlig hilsen
M og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.