Brev:
Bange for at sove - 14 mdr.
Kære Helen
Så er det blevet tid til endnu at benytte os af dine altid gode råd.
Vi kæmper i disse dage med en dreng, som bliver fuldstændig ulykkelig ved puttetid. Han har altid været meget nem at putte ved sengetid omkring kl. 19. Den sidste måneds tid er det dog blevet mere tydeligt, at han har lidt af noget der minder om seperationsangst. Han er blevet ked af det, når en af os har taget ham med ovenpå til putning, eller når den ene af os er gået ned efter bad. Han bliver på et kort øjeblik meget ulykkelig og kaster sig nærmest ud af armene på den ene for at komme over til den anden. Nogle dage er vi således begge blevet til putteseancen, og han er trygt faldet i søvn. Vi har ca. tre gange fået ham passet (inkl. putning) fra han var omring 11 måneder af dem, han har virket allermest tryg ved, og det er gået helt fint. Han har rejst sig op nogle gange, men ellers ikke beklaget sig. Han er endnu ikke startet i dagpleje, men gør det faktisk i næste uge.
I fredags blev han så for første gang passet af sin morfar, som han ikke kender helt ligeså godt som tidligere børnepassere. Det var gået ok. Han blev ikke ked af det, da vi sagde farvel og kørte afsted og var heller ikke blevet det efterfølgende. Men han havde været meget svær at putte. Min far havde taget ham op af sengen, når han blev ked af det og taget ham ind i vores seng med sin bamse og læst historie. Til sidst var han faldet i søvn og flyttet tilbage i sin seng. Et par timer efter var han vågnet med gråd, og min far havde igen kæmpet med at få ham til at falde til ro. Det var dog lykkedes efter et kvarters tid.
De efterfølgende dage har det været så hårdt at putte ham. Han bliver simpelthen så ulykkelig og nægter at komme ned i sin seng. Han græder, rejser af, strækker armene ud og græder videre, når han kommer op. Derudover viser han tegn til, at han vil ...
... nedenunder, hvor vi typisk er om dagen. Han er meget tydelig i sit kropssprog, og det er tydeligvis det eneste, han vil. I nat vågnede han to gange med gråd, hvor vi forsøgte at trøste. Hver gang viste han tegn til at ville nedenunder (ovenpå ligger kun vores soveværelser og badeværelse). Det endte med, at han efter megen gråd, faldt i søvn i mine arme og sov der resten af natten (hvilket han i øvrigt aldrig har kunnet før).
Her til aften tog vi den beslutning at flytte hans seng ind i vores soveværelser. Vi vil så gerne forsøge at gøre ham tryg og glad for sin seng og puttesituationen igen. Ligeså snart vi startede vores ritual, begyndte han at vise tegn til at ville ned og gå. Han løb lidt rundt om sig selv, forsøgte at åbne døren for at komme ud. Vi fik ham dog op i vores seng og læste historie (som er vores faste ritual). Da vi efterfølgende ville lægge ham over, blev han helt ulykkelig ligesom dagene før. Vi endte med at ligge og putte i sengen og synge, indtil han faldt i søvn i min arm, hvorefter jeg flyttede ham over. Han nåede at registere, at jeg lagde ham, men sov straks videre.
Vi er godt nok meget i tvivl om, hvordan vi bedst griber situationen an. Vi har aldrig oplevet nogen former for seperationsangst før. Vores søn er ekstremt selvstændig og selvkørende, men vi forsøger alligevel altid at stille os til rådighed for ham. Det er simpelthen så hårdt at opleve ham sådan her, og vi vil så gerne hjælpe ham bedst muligt. Det gør det absolut heller ikke nemmere, at han netop skal starte indkøring i dagplejen på mandag. Det føles som et frygteligt tidspunkt, selvom vi nu nok tror, at det vil gå fint. Han plejer ikke at græde, når han bliver passet, og han er ekstremt social og elsker børn omkring sig, så vi har faktisk glædet os lidt på hans vegne.
Håber du vil hjælpe os med dine tanker og gode råd.
Med venlig hilsen
M og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt