Annonce

Annonce

Svar: Mad baby 8 mdr


27. juli 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål, som jo et eller andet sted handler om balancen mellem skemad og amning - en balance, der nogle gange kan være svær at finde :)

Lad mig lige starte med at sige, at når din datter har øreproblemer og venter på at få lagt dræn, så er situationen lidt speciel, og det er helt naturligt, at hun søger brystet ekstra, hvilket hun skal have lov til. Det er som du skriver, trygt at blive ammet og det giver hende en ro, når hun har ondt - hun forstår jo ikke hvorfor hun har smerter fra ørerne og hvad der sker. Samtidig så hjælper det at die hos dig, fordi det letter på trykket i mellemøret, når hun dier, og dermed letter det på smerten. Så børn med øreproblemer vil naturligt have tendens til at søge brystet lidt ekstra, og det skal du naturligvis tage hensyn til. Det er ikke en skrøne, at det at sutte hjælper på øresmerter og hun er jo bare en lille pige :)

Når det så er sagt, så vil det som udgangspunkt vil være rigtig godt, hvis du ammer din datter 3 gange i døgnet, nu hvor hun er 8 måneder. Og jeg anbefaler, at disse 3 amninger ligger før middagslur, aften og sen aften.

Det er vigtigt, at du tilbyder din datter skemad og flere måltider dagligt - samt vand af kop. Netop skemad og vand skal erstatte nogle af amningerne nu, så hun får mere og mere rigtig mad og mindre og mindre mælk. Din datter har ikke brug for mælk efter hvert måltid længere, men kan få slukket tørsten i vand. Du har naturligvis ret i, at hun godt kan have behov for trygheden, men den kan hun få på alle mulige andre måder end ved brystet, og du må naturligvis gerne sidde med hende, holde hende, kærtegne, kysse, kramme, lege osv. så hun mærker, at du stadig er der for hende, selvom du ikke ammer hende helt så meget.

En dagsplan for et barn på 8-9 måneder ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur (skal ikke ammes før lur, mellemmåltidet erstatter amning)

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være lidt mos fra glas, som passer til alderen. Vand af kop.

Ammes - og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, ...


Annonce

... frisk frugt. Frugtmos og vand af kop

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er det I andre spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad til hånden, mad med mere bid og tyggemodstand, men også stadig mos, som gives med en ske. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, vand eller mme af kop - får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød :)

Som du kan se, så indgår der mange små måltider hele dagen igennem og det er bedre, at du tilbyder hende lidt og tit end få og store måltider. Det er vigtigt, at hun spiser en mængde, som giver hende mæthed og ro - og som hun kan holde i sig - fremfor at hun overspiser og ender med at gylpe det op. Hvis hun har svært ved selv at fornemme mæthed og sult, så må du derfor stadig styre det l lidt for hende ud fra, hvad du tænker hun vil kunne trives bedst med :)

Hun kan på grund af sine øreproblemer lige nu godt have behov for ekstra amning, men du skal her være opmærksom på, om du nogle gange lægger hende til, fordi det er hyggeligt og blevet jeres rutine - mere end det måske er hendes behov. Hvis hun har ondt i ørerne og tydligt har brug for brystet, så må du naturligvis give hende det, men hvis hun kan afledes og i stedet finde ro med kærtegn osv. så vil det være godt at gøre det sådan.

Hvis du ammer rigtig meget - så kan det godt være en idé at du lige nu tilbyder hende en ekstra amning tidlig morgen, så hun ammes 4 gange i døgnet. Det kan give dig brystbetændelse, hvis du fjerner halvdelen af amningerne på en gang, derfor er det en god idé at erstatte en amning af gangen med noget andet.

Da hun har øreproblemer, vil det også være godt, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en pude, eller et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under hendes madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Hun er for lille til hovedpude :) Det kan også være nødvendigt med smertestillende i en periode - det kan du tale med lægen om.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce