Svar: Hidsigt temperament - 12 mdr.

---

Kære utålmodige mor

Først bliver jeg nødt til at sige at din beskrivelse af dig selv som utålmodig måske er mere sigende end du tror, da en lille frisk gut, som din søn, netop kræver stor tålmodighed:o)

Din søn er i en rigtig svær alder og det er rigtigt, som du også har læst, at det jo begynder i 1 års alderen og kan vare årene frem. Ikke sådan at forstå at det bliver værre, så nu tager du det roligt:o) - men det er en naturlig udvikling han er igang med og der sker meget fra nu af.

Jeres dreng forstår rigtig meget rent sprogligt og via jeres mimik, også selv om han endnu ikke selv har meget sprog. At forstå noget er dog ikke ensbetydende med at man 'retter sig' efter, hvad der bliver sagt. Han udforskningstrang er stor og selv om han godt ved, at han ikke må f.eks. bide, så er lysten til at prøve større end det lille 'nej' som lyder inde i ham.

Netop det at bide, ser jeg også ofte kan være en kærlighedserklæring, Altså noget i retning af 'du er bare så dejlig at jeg kunne spise dig'. Der er således ikke noget i vejen med barnet, det er bare svært at skelne kærtegn fra bid og derfor kammer det nogle gange over. Når I sidder og kæler og han så pludselig kommer til at bide, så bliver han naturligt forskrækket over jeres reaktion, for det var jo ikke ondt ment.

Når I oplever hans frustrationer og hidsighed, som du skriver, så prøv at sætte de ord på, som han selv mangler. "Blev du bare så ked af det" eller "nu er du bare så vred". Prøv at tage det stille og roligt og sig til jer selv at frustrationer heller ikke kan undgås og at ...

---

---

... han også skal lære at tackle denne følelse.

Du har ret i at man jo nogle gange må holde fast og være konsekvent, hvor man andre gange godt kan overveje, hvorfor man egentlig siger nej, eller om løsningen kunne være noget andet. Kan man måske indgå et kompromis. "Du kan ikke få is, men du kan få et jordbær".

Prøv også at overveje, hvordan I generelt taler til ham. Det er mit indtryk at alt for mange forældre stiller alt for mange spørgsmål: "hov hov, må du godt det der? Hvad laver du nu? Hvad er det vi har snakket om?" osv. Det duer altså ikke. Man er nødt til at beslutte hvad barnet må og ikke må og så sige direkte "Nej - det vil jeg ikke ha´!" og ofte også flytte barnet, da han så vil huske det nemmere.

---

---

Pas også på med ikke at give ham alt for mange valgmuligheder: "vil du have æble eller pære?", han vælger pære, "skal den skæres ud?, ja det vil han gerne, "skal jeg tage skralden af?" ja igen og så får han sin pærer og tænder helt af. Det er alt for mange ting og det kan han slet ikke overskue. Derfor er det dig, som tager beslutning og giver ham en lille skål med frugt og så kan han spise det.

Når han skubber din hånd væk under måltidet, handler det så ikke om at han gerne vil spise selv? Han er jo så gammel nu, at han sagtens kan spise med en gaffel. Ske kræver mere teknik og her skal han være ældre, men prøv at lade ham forsøge sig med en gaffel.

Det er bestemt ikke nemt at være forældre til børn på et år, men det er en spændende udfordring og der vil komme rigtig mange sjove episoder fremover. Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---