Svar: 5 mdr. og taber vægt
Kære Mette
Det er altid frustrerende når ens barn ikke tager på og måske især fordi det jo netop er hvad alle folk spørger om: "Nå hvad vejer hun så nu?". Det er også vigtigt at din datter tager på. Man kan sige at det kan være normalt at vægtøgningen ikke er så stor i den periode, hvor barnet f.eks. overgår til skemad, men der bør være vægtøgning og børn bør ikke tabe sig. Så selvom du er urolig, så lyder det rigtigt at børnelægen ønsker at udrede jeres datter nærmere.
Da jeg ikke kan se jeres datter og da jeg jo heller ikke er læge, så vil jeg ikke gennem en brevkasse begynde at diagnosticere omkring, hvorvidt hun har fordøjelsesproblemer eller ej. Jeg vil dog meget gerne give dig nogle forslag til, hvordan du kan prøve at få noget mere mælk i hende.
Det virker relevant at du skal give hende ekstra grød, men ekstra mælk ville bestemt også være godt. Du skal have i tankerne, at selv om hun ikke virker sulten, så kan hun godt have behov for mere mad. Et eller andet sted har hendes krop jo vænnet sig til mindre mængder end hendes behov nok er.
Du kan godt være mere vedholdende med flasken. Du kan forsøgsvis prøve med udmalket modermælk, da smagen af mælk så vil være det samme. Alternativt kan du prøve at komme en tsk. sukker/100 ml mælk i flasken, for at se om det søde kan lokke hende. Modermælk er jo også meget sødt. Sukkeret skal der efterfølgende trappes ud af igen.
Når hun får flaske, så ...
... prøv at holde så langt nede på flasken at du kan komme til at berøre hendes kinder og prøv at 'klemme' lidt med fingrene, så du hjælper hende til at svøbe om flasken. Prøv samtidig at få flaskesutten til at pege op i ganen, hvor sutte refleksen sidder. Husk at flasken skal ind i munden, det er ikke nok at berøre hendes læber. Det kan være godt at det er far, som giver flasken, da han ikke lugter af mor og amning.
Hvis hun ikke vil flasken, så kan du give hende mælk på en lille sprøjte. Køb et par 10 ml sprøjter på apoteket, lun erstatningen til ca 37 grader, træk erstatningen op i sprøjten og dryp det ind i mundvigene på hende, så hun kan lappe det i sig som en lille killing. Prøv også at holde sprøjten midt for hendes mund og hvis hun har godt med vacuum, vil hun sikkert selv kunne trække stemplet i bund og så er de første 10 ml ekstra givet. Det kræver lidt tålmodighed at finde teknikken, men det er jo vigtigt for hendes trivsel.
Du kan også prøve at give hende mælk på en teske eller af et lille bæger. Hun vil sikkert ikke kunne drikke rigtigt, men vil lappe det i sig. Teknikken er jo for så vidt også ligegyldig, idet det igen er vigtigt at hun får noget.
Når du laver grød og mos til hende, så husk at komme ekstra fedtstof i, også selv om det er de industrielt fremstillede produkter, hvor det normalt ikke er nødvendigt.
Håber meget at det hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








