Svar: Et længere kvad med spørgsmål om mad :-)

---

Kære A´s mor

Tak for dit brev og din søde hensynstagen med latte og tid til at læse alle dine spørgsmål ;) Jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de stilles :)

Med hensyn til salt, så anbefales det at begrænse saltindtagelsen og det anbefales, at saltindholdet i børns kost de første år ikke ligger over 0.5 g/MJ. I overgangskosten bør salt undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med slat. Derudover anbefales det, at i begrænser de mest saltholdige, industrielt forarbejde produkter. De største kilder til salt er ost, pølser, brød, konserves og så den salt vi tilsætter madlavningen og ved bordet.

9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder 7-8 gram salt dagligt og mænd 9-11 gram salt dagligt. Anbefalingen for voksne er 5-6 gram salt om dagen. Jo mere I kan skære ned i jeres saltforbrug, jo mindre salt vil jeres dreng naturligt også få.

For børn under 2 år bør indtagelse af salt ikke overstige 0.5 gram/MJ
For børn mellem 2-10 år bør indtagelsen være begrænset til 3-4 gram pr. dag.
For børn mellem 12-23 måneder bør indtagelsen ikke overstige 2.1 gram salt per dag (0.8 g natrium). Det svarer til ca ½ teskefuld groft salt og ⅓ fint salt.

Det anbefales, at I kikker efter nøglehulsmærket, når I køber brød, pålæg, konserves osv. til jer selv og jeres dreng. Når I vælger produkter, der er mærket med nøglehullet, så sikrer det, at produktet indeholder mindre fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. For brød med nøglehulsmærket gælder f.eks. at saltindholdet ikke må overstige 0.5 gram pr 100 gram.

I må gerne spise grøntsagssuppe med bacontern en gang imellem, og jeres dreng må gerne spise samme mad som jer - det lyder rigtig lækkert! Og han må også gerne få lidt spegepølse, eller kødpålæg. Men rådet er, at du kikker efter nøglehulsmærket, når du køber de færdige produkter - du kan dog sagtens få både pølser, hamburgerryg, kylling, leverpostej, makrel, laksepate osv. med nøglehulsmærket, der er masser af muligheder.

Hvorvidt jeres ret bliver for salt, hvis I både bruger suppeterning, bacon osv. tør jeg ikke sige - det kræver en særlig beregning at kunne svare på dette. Men rådet er generelt, at I skal forsøge at salte mindre - fordi vi har tendens til at spise for meget salt.

Med hensyn til nitrat, så er dette især et problem for børn under 1 år. Små børn vokser og udvikler sig meget det første år og spiser en relativt stor mængde mad i forhold til deres vægt - og de kan meget hurtigt få for meget nitrat, hvis grøntsager med nitrat udgør for stor en del af deres mos eller mad. Efter 1 års alderen kan man være lidt mindre striks.

Alle grøntsager indeholder nitrat, men enkelte grøntsager indeholder meget nitrat. Det gælder især spinat, rødbede, fennikel, selleri, salat og rabarber. Grøntsager er ernæringsmæssigt vigtige og det anbefales, at I spiser så varieret som muligt og også giver jeres dreng så stor en variation som muligt. Han må gerne få spinatsovs, spinatpandekager og rødbedeboller, som del af en varieret kost, og med den alder han har nu, så burde det ikke være nødvendigt at bekymre sig så meget omkring hans indtag, når blot du sikrer ham varierede fødevarer :)

Med hensyn til kerner, så vil de fleste børn omkring 18 måneders alderen og opefter være så gode til at tygge og bearbejde disse i munden, at de kan spise dem uden problemer. Du skal dog især stadig være opmærksom på hele nødder, peanuts og lignende, som hos børn under 3 år kan komme galt i halsen og være farlige. Disse vil jeg derfor knuse, hvis han skal have det. Speltkerner, perlebyg osv må han gerne få.

Med hensyn til kerner og fordøjelse, så skal du være opmærksom på, at hvis han får mange kerner, så kan det give løs mave - men er det tilfældet, så må du skrue lidt ned for indtaget :) Læg mærke til, hvorvidt kernerne kommer hele ud i bleen. Hvis bleen er fyldt med hele kerner, så får han ikke glæde af næringstofferne i dem...

Med hensyn til arsen og ris, så gælder generelt, at ris (og pasta) indeholder færre vitaminer og mineraler og flere kalorier end kartofler - det er derfor en god idé at spise flere kartofler eller spise ris og pasta sammen med forskellige grøntsager, ligesom det er en god idé at vælge fuldkornspasta og fuldkornsris.

Ris indeholder grundstoffet arsen, der kan være kræftfremkaldende. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men da børn spiser mere i forhold til deres lille vægt, så kan deres indtag af arsen blive relativt stort. Samtidig har der været en tendens til at give små børn riskiks og risdrik, og det bør de ikke få. Man skal også være opmærksom på at fuldkornsgrød, speltgrød og lignende godt kan indeholde ris, så barnet får mere ris, end man lige umiddelbart tænker.

Mængden af arsen i ris vil afhænge helt af jordforholdende, og det kan svinge meget efter, hvor risene kommer fra og årstiden. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Derfor er anbefalingen, at I lader ris være en naturlig del af en varieret kost. Man kan desværre ikke sige "max x gange om ugen" eller lignende...

Selektiv spisning hører alderen til. Man taler om, at børn i 18-24 måneders alderen ofte vil være naturligt selektive overfor visse fødevarer - det kaldes fødevareneofobi. Evolutionært kan man sige, at børn fra denne alder har kunne finde md i naturen og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altid været og er stadig naturligt tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og med den alder jeres dreng har nu, så kan det derfor være svært at få ham til at smage og spise nye retter, nye fødevarer...

Samtidig har han også en alder, hvor han naturligt er igang med at udvikle mere selvstændighed og egen vilje, og hvor han naturligt forsøger at finde ud af, hvad det ...

---

---

... han gør, gør ved andre. Det er f.eks. spændende at undersøge, hvad det gør ved jer, når han afviser maden, skubber tallerkenen væk eller kun spiser et par bidder og så vil ned på gulvet og lege... Han er stille og roligt ved at komme i "kan selv, vil selv, alderen" og en del af dette er også at spise det han vil, i den rækkefølge han vil og på den måde han vil - og lade visse ting ligge på tallerkenen...

Det vigtigste er, at han er glad for mad og forbinder det at spise med noget dejligt og rart. hvis I sørger for, at der er forskellige fødevarer at vælge imellem til alle måltider, så sker der ikke noget ved, hvis der glider mere kød ned til det ene måltid og flere grøntsager til et andet. I er nødt til at se på hans samlede indtag over flere måltider og sikre jer, at han spiser lidt fra alle fødevaregrupper :)

Det er rigtig fint, at I nogle gange "gemmer" den mad I ved, at han helst vil have, til lidt senere, så han spiser mere varieret - på den måde kan I godt snyde ham lidt med den alder han har, men han vil naturligt hurtigt finde ud af, hvad der foregår, så det er ikke sikkert, at I kan fortsætte denne model :) Der sker dog heller ikke noget ved, at I f.eks. sætter ord på, hvad der sker og hvad I forventer, så hvis han f.eks. har fået frikadelle og beder om mere, så kan I godt sige "du må gerne få mere frikadelle, men du skal lige spise lidt kartoffel først", så I på den måde lytter og anerkender, ved at han er glad for frikadelle, men samtidig også holder fast i at lidt af den anden mad også skal spises. Igen på en måde, hvor det stadig er hyggeligt at spise og det forbindes med noget rart.

Med hensyn til mæthedsfornemmelse og madindtag, så kommer mæthedsfornemmelse langsomt - og derfor er det et eller andet sted vigtigt, at I prioriterer måltiderne, bruger tid på at sidde ved bordet og hygger lidt om maden, taler sammen. Der går lidt tid fra maden ligger i maven og til han mærker mæthed - så hvis mange måltider går hurtigt og er fortravlede, så vil der være en risiko for, at han overspiser. Bruger I derimod tid omkring måltidet, så vil han naturligt begynde at føle lidt mæthed.

Mæthed består af forskellige faser, og der sker en gradvis fornemmelse af mæthed, når vi spiser. Vores fornemmelse for mæthed påvirkes af mange forskellige fysiologiske faktorer, og også af hvilken type mad vi indtager.

Når vi sætter os til bords, og det er spisetid, så føler vi naturligt sult og vi spiser. Men i takt med at vi spiser, så forsvinder sultfornemmelsen, og vi bliver mere og mere mætte. Både følelsen af sult og følelsen af mæthed styres af vores hjerne - i området hypothalamus sidder både et sultcenter og et mæthedscenter. Når vi føler os mætte, så holder vi normalt op med at spise, og man kalder denne fase for 'indtrædende mæthed'.

Efter ca. 1 time går man ind i 'den tidlige mæthedsfase', hvor de simple kulhydrater optages i vores blod, men fedt og protein først optages, når de påvirkes af forskellige hormoner i mave og tarm. I tolvfingertarmen har vi et hormon der hedder Cholecystokinin, der bombarderer vores hjerne med signalet mæthed.

---

---

I takt med at næringsstofferne bliver optaget fra tarmen til blodet, så begynder 'den senere mæthedsfase', hvor vi får en mere langsigtet mæthedsfølelse. Flere næringsstoffer passerer vores lever, og den sender igen sult- og mæthedssignaler til hjernen.

I takt med at alle næringsstoffer bliver nedbrudt, så sendes der atter nye signaler om behov for mad og sulten melder sig igen. Det er et uhyre komplekst system, hvor der indgår rigtig mange hormoner og også peptider (proteinstoffer), der alle har betydning for, hvornår vi føler os sultne, og hvornår vi føler os mætte.

Da små børn vokser meget, og da deres mavesæk ikke kan rumme ret store mængder mad af gangen, så har de brug for mange små og hyppige måltider - og det har jeres dreng stadig. Det er samtidig vigtigt, at maden er fiberholdig - fordi netop fibre er med til at sende mæthedssignaler til hjernen. Når du skriver, at I f.eks. har givet ham havregrød om aftenen før sengetid, så er det netop en god idé, fordi det har været med til at give ekstra mæthed til natten, ligesom indtaget af fødevarer og sammensætningen af hans kost nu, naturligt også påvirker hans mæthedsfornemmelse.

Nogle børn har svært ved at fornemme mæthed, og det kan naturligvis ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem "eftermadning" helt fra starten og hele det forløb barnet (og forældrene) har været igennem. Der er dog ingen grund til at tro, at du har gjort noget forkert - tværtimod. Du har gjort det, som har været nødvendigt for at jeres dreng tog på og fik sit behov dækket, så han netop kunne vokse, trives og udvikle sig så godt, som han har - og der er ingen grund til at du går og tror, at du skulle have gjort noget anderledes. Hverken i starten, eller da han var 9 måneder :)

Hvis jeres dreng er sulten og beder om mad, så skal I naturligvis give ham mad. Men I må gerne sammensætte maden, så han sikres mad, der mætter ham ved f.eks. at medtænke, at fibre skal indgå i kosten. I må også gerne give ham mad, som kræver lidt koncentration og dermed tid at spise - så maden ikke bare "skovles ind", men så der netop er tid til, at han kan fornemme gradvis mæthed undervejs i måltidet... Frikadellen kan måske gnaves i stedet for at være moset sammen med kartofler og sovs... Samtidig med, at hans lyst til at spise jo ikke skal ødelægges - det kan også være for svært og kræve for stort overskud, og det går jo heller ikke. Han er jo stadig bare kun 20 måneder og har naturligt derfor stadig brug for hjælp - især sidst på dagen efter en lang dag i vuggestue... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at jeg er kommet nogenlunde omkring det hele - og som du skriver, mon ikke andre også kan have glæde af at læse dit kvad om mad ;)

Rigtig meget held og lykke fortsat - knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---