Brev:

Adfærd og trivsel

Kære Helen.

Nu har jeg behov for dine synspunkter i forhold til min yngste søn.

For at sige lidt om ham så har han haft forsinket sprogudviklet- vi begyndte at tænke over det da han var 2 år gammel. Men han har udviklet sig meget på den front og snakker meget mere nu efter at han har haft sprogstøtte i børnehaven.

Han startede i en ny børnehave i august sidste år. Før han skiftede børnehave blev det nævnt i den sagkyndige vurdering at de ikke kunne udelukke om der var andre udfordringer som vores søn havde, som ikke kun gik på sprog. De forklarede dog ikke rigtig dette nærmere.

Her i den nye børnehave er opstarten gået ok den første måned. Men herefter har børnehaven beskrevet en dreng som nogle gange gør mærkelige ting som eksempelvis at kaste 2 bøger ud af et vindue når han er alene med en anden dreng i et rum. Han kan ikke svare på hvorfor han gør de ting.

Han får som udgangspunkt sprogstøtte, men i denne børnehave er hans sprogstøtte en specialpædagog og hun har udtrykt bekymring for at vores søn er træt og ikke kan koncentrere sig om eftermiddagen. Hun og pædagogen har haft et stort fokus på hans negative sider og de har kommunikeret at de gerne vil finde ud af hvorfor at han er som han er. Altså ukoncentreret og lidt spontant handlende til tider. Jeg mærker en subtil bekymring fra deres side og vi tror at de tænker ADHD, men de har ikke nævnt det.

Vi har fortalt dem fra starten at vores søn er en sensitiv dreng. Han har altid været følsom overfor høje lyde, støj, anderledes smagsindtryk med mere. Vi tror at hans sprogforsinkelse også har gjort ham usikker på sig selv og lidt tilbageholdende.

Vi har krævet og fået godkendt udsat skolestart (en stor lettelse!), men han går fortsat i førskolegruppe. Børnehaven ønsker at han skal stoppe og det tænker jeg egentlig er en ok ide. Da jeg hentede ham i sidste uge så jeg en meget ked af det dreng sidde alene, mens de andre børn og pædagogen sad sammen ved et bord og spillede spil. Han var meget ked af det. Vi fik ikke noget af vide fra pædagogen om hvordan det var gået udover generel info.

Særligt den sidste uges tid har vi oplevet en del nedsmeltninger. Det kulminerede den dag han var ked af det i sidste uge da jeg hentede ham. Da råbte han og skreg da han kom hjem over småting og han ville ingenting. Han var helt udmattet og jeg måtte putte ham allerede lidt før kl. 18. Han sov frem til næste dag! Da vi sprugte næste dag om der var sket noget dagen før så sagde de at han havde haft det svært i førskolegruppen og ikke følt at han havde mestret de ting som de andre kan. Finmotorisk har han også lidt vanskeligheder, med at holde blyant og klippe og han kan ikke skrive et eneste bogstav. Vi øver på at skrive hans forbogstav, men det er svært for ham og han vender bogstavet på hovedet og bliver frustreret. Jeg tænker selv at børn er meget forskellige og at det ikke er usædvanligt at nogle børn er som min søn i forhold til bogstaver, tal og skrivning.

Min ældste søn kunne næsten ikke skrive sit navn rigtig da han startede i skole og jeg var meget bekymret for ham, men her i 2. klasse er han blevet en af de stærkeste i klassen til at læse og skrive! Det har personligt givet mig lidt mere ro på. Men tilgengæld anerkender jeg at han har nogle udfordringer som vores ældste ikke har/havde. Sensitiviteten, usikkerheden og den forsinkede sprogforståelse og tale. Men ”desværre” tror jeg at han bliver sammenlignet med de andre 6 i førskolgegruppen som er super flinke til at snakke og løse ...

... opgaverne.

Jeg kunne godt tænke mig et indspil fra din side om denne nedenstående situation (det var faktisk den efterfølgende morgen til den dag han havde haft det svært i børnehaven og sov om aftenen før kl 18):

Vores søn kommer ned og jeg spørger hvad han kunne tænke sig at få til morgenmad. Han beder om youghurt og det får han. Hans storebror vil egentlig bare hjælpe ham og sætter skeen ned i skålen med youghurt. Vores søn begynder at græde og insisterer på at få en ny ren ske fordi at han selv vil putte den den i skålen. Jeg siger pænt til ham at hans storebror bare ville hjælpe ham - men jeg kan ikke nå ind til ham. Han græder og græder. Jeg holder fast i at han må bruge den ske for den fejler ikke noget og jeg prøver at aflede ham - men det virker ikke. Når han er i sådan et humør så vil der bare være en ny ting efterfølgende som han heller ikke vil have. Næsten 30 minutter at morgenen går på dette og det er synd for os alle. Skulle jeg bare have givet ham en ny ske?

Han får ikke disse nedsmeltninger daglig - men her i det sidste har det været kortere imellem dem. Jeg ønsker ikke bare at give ham hans vilje for at få fred. Det er svært at finde en balance. Vi har stor fokus på ikke at råbe eller hæve stemmen. Vi tænker også at når han reagerer som han gør så har han det svært og har brug for os - så vi tilbyder ham ofte et kram når han bliver sur og råber skriger og nogle gange tager han imod det og andre gange vil han ikke. Men han er nogle gange kommet i børnehave uden morgenmad fordi (han får altid morgenmad i børnehave, men han vil helst spise hjemmefra) at vi ikke bare altid vil føje ham på de mindste krav han stiller. Jeg tænker netop at det er her at han måske også har det svært i børnehave i disse situationer.
Er det alderssvarende for ham at reagere som han gør. Er det ikke mere normalt når de er 2-3 år?

Han fortæller aldrig når noget har været svært i børnehaven heller eller hvis der er sket noget. Når jeg spørger ham ind til konkrete situationer bliver han ked af det og siger at han ikke vil tale om det så jeg tænker at det påvirker ham. Jeg skal snart i møde med børnehaven og snakke med dem. Han siger indimellem at han ikke vil i børnehaven om morgenen - at han hellere vil være hjemme. Men når han så kommer afsted så er det ok og han er aldrig sur eller ked af det i afleveringssituationen.

Socialt siger de at han fungerer ok og har venner, men at der er konflikter indimellem. Han har næsten dagligt tisseuheld fordi han ikke når på toilettet. Vi gør ikke et nummer ud af det, men måske er det også medvirkende til at han bliver usikker på sig selv.

Vores søn er også kærlig, elsker at læse i bøger og at lege med sine togbaner/lego. Han kan godt lege selv, men han vil helst have selskab. Han cykler på tohjulet cykel uden støtteben. Han elsker at cykle og være ude.

Har du tips eller tanker om hvordan man som forældre og pædagog kan kommunikere om eftermiddagen om vigtige ting. Jeg vil ikke have at min søn høre om de negative ting fordi han har brug for at blive bygget op og ikke pillet ned. Men vi har jo også behov for at få information eksempelvis den dag da han var ked af det og ikke havde følt at han mestrede aktiviterne. Vi har før haft en bog hvor de mindre gode ting stod i - men det opfattede min søn hurtigt og han spurgte flere gange når vi hentede ham om han har været en god dreng i børnehaven - det sårer mig rigtig meget og dette har jeg sagt til børnehaven. Bogen er nu droppet.

Jeg ser frem til at høre dine tanker.
Mor

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: