Annonce

Annonce

Brev:

Kræsen pige på 5 år


18. marts 2019

Alder:
5 år

Kræsen pige på 5 år

Kære Helen.

Tak for dit gode svar ang. vores datter (C., som lige er fyldt 5 år) og det, at sige godmorgen/hej/farvel. Dine råd har hjulpet os rigtig meget på rette vej.

Jeg glæder mig til at høre dine tanker omkring følgende:

C. er ekstrem kræsen. Hun spiser stort set kun brød! Af grønt kan vi kun få hende til at spise jordbær, agurker og en sjælden gang et par bidder af et æble. Er vi heldige, spiser hun lidt pasta (kun dem, der er formet som dyr og desværre kun hvid pasta) og røde pølser.

Havregryn kan også en sjælden gang ryge ned. Ellers kun usunde madvarer som de små sukkerfyldte frugtyoughurt, ostehaps og kiks. Og selvfølgelig slik, is og kager, dog er hun også temmelig kræsen her, og spiser fx kun vingummier. Vi begrænser selvfølgelig de usunde madvarer og slik er kun om fredagen.

Hendes morgenmad består oftest af et stykke grovtoast med skrabet nutella og et glas mælk.

Hendes madpakke er temmelig kedelig og begrænser sig til fire halve stykker rugbrød med enten spegepølse, leverpostej, æg eller pålægschokolade. Dertil lidt frugt som agurk/jordbær. Alt andet kommer urørt hjem igen. Ikke engang figenstænger/rosiner vil hun spise.

Til frugt får hun æble, jordbær, en lille yoghurt og som regel lidt brød med.

C. er næsten altid sulten, når hun kommer hjem fra børnehaven og her får hun oftest resten af hendes madpakke/frugt fra børnehaven.
Det bevirker så, at hun næsten aldrig er sulten, når vi andre spiser aftensmad, men jeg er lidt af den holdning, at hun skal have mad, når hun er sulten. Mener, jeg har læst noget tekst fra dig, hvor du netop beskriver, at børn i hendes alder ikke kan "gemme" deres sult til aftensmadstid, og det derfor er vigtigt, at de får mad, når de er sultne?

Vi har dog prøvet at spise rigtig tidligt for at se, om det kunne lokke hende med til aftensmaden, men hun nægter fortsat at spise almindeligt aftensmad.

Vi synes, vi har prøvet rigtig meget. Vi har prøvet at inddrage hende i madlavningen, hvilket hun egentlig er glad for, men det ændrer ikke hendes lyst til at spise vores mad.
Vi har prøvet at gøre det spændende, ved fx at skære grønsagerne ud i spiraler, lave dem til ansigter osv.
Vi har også forsøgt at have al maden i små skåle, så man selv skulle øse op.
Vi har forsøgt med rigtig meget forskelligt mad, og prøvet at gøre det så børnevenligt som muligt (mild i smagen, flotte ...


Annonce

... farver osv.)

C. nægter oftest også at sidde til bords med os. Hun vil sidde i vores sofa (hvilket vi også har givet hende lov til, da hun ellers slet ikke får spist noget). Jeg savner dog, at kunne give hende det familienærvær, det er at sidde samlet og spise sammen. Men det er svært, nu hvor hun indtil videre har fået lov til at sidde i sofaen.

Dog har jeg nogle gange haft succes med, at vi har skulle forkæle far, og lave mad og dække flot op til ham. Så deltager hun med stor lyst og sidder med til bords (dog uden at spise noget, men for at hælde op til far). Hun er meget omsorgsfuld og elsker, når vi sammen gør noget ekstra for hinanden.

Vi har også leget restaurant nogle gange, hvilket også får hende til at deltage, men igen uden selv at spise ved bordet (når restauranten er lukket, som hun siger, sætter hun sig i sofaen og spiser).

Når der er dage, hvor der er fælles spisning i børnehaven, fx laver de ofte bålmad og spiser dette i stedet for madpakke, er det en rigtig svær dag for C., for hun nægter at spise maden. Ofte fornemmer jeg, at pædagogerne presser meget på, for at få hende til at smage, men hun nægter oftest total og må ikke få hendes madpakke (før alle har spist færdigt). Hvis C. ved, at der er fælles spisning i børnehaven, er hun rigtig ked af det om morgenen og vil absolut helst blive hjemme, og hun elsker ellers at komme i børnehave. Hun får selvfølgelig ikke lov til at blive hjemme, og vi prøver at snakke meget med hende om, at det er godt at prøve at smage maden, for ofte bliver man glædeligt overrasket og kan godt lide maden osv.

Jeg er bekymret for, om den meget begrænsede variation af mad er nok til at dække hendes behov? (Hun får børnevitaminpille hver dag). Hun er en robust bygget pige, ligger i normal vægt i forhold til alder/højde, dog i den høje ende af normal-feltet, så jeg er ikke bekymret for, om hun får nok, men mere om hun på sigt bliver for rund, når hun ikke spiser mere grønt/varieret mad?

Har du nogle gode idéer til, hvordan vi kan få hende til at spise mere varieret/sund mad?
Flere i vores omgangskreds anbefaler mig, at hun ikke bliver tilbudt andet end det, vi spiser, og så skal hun nok spise, når hun bliver sulten nok, men det er virkelig ikke en metode, jeg bryder mig om, men måske er jeg for ”god om hjertet” og netop derfor, at hun nu er blevet et meget kræsent barn?

Hilsen C.´s mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce