Annonce

Annonce

Svar: 2 årig vil ikke spise aftensmad


12. marts 2019

Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sabine

Tak for dit brev :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres dreng aldrig har spist særlig meget, og det er naturligt okay at være småtspisende, han lyder jo til at tage på og trives fint, men han har naturligt brug for mad i maven om aftenen - slet ikke at spise, går naturligt ikke :)

Du nævner, at I om eftermiddagen tilbyder ham Digestive kiks og rosiner. Da han er småtspisende, kan dette faktisk godt tage pladsen op for den egentlige mad og være med til at gøre, at hans lyst til aftensmaden bliver mindre. Du skriver, at I ikke giver ham smoothies og figenstænger, og det lyder som om, at I gør jer nogle overvejelser omkring sammensætningen af hans mad, hvilket er rigtig godt - men kiks og rosiner er meget sødt, så smoothies og frisk frugt kan faktisk nogle gange være bedre, samtidig med at frugt og bær naturligt giver ham visse vitaminer....:)

Med hensyn til tørret frugt som feks. figenstænger og rosiner, så skriver Fødevarestyrelsen f.eks. at "Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og andre søde sager, men bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Tørret frugt kan ikke erstatte den friske frugt i små børns mad." Se altomkost.dk.

Jeg anbefale dig, at du om eftermiddagen forsøger at servere et sundt mellemmåltid. Det kan f.eks. være en fintrevet gulerodssalat, hvor du river gulerod sammen med æble, måske kommer lidt appelsinsaft og appelsinstykker i.. og en gang imellem måske drysser med lidt rosiner.

I stedet for figenpålæg og rosiner, kan du også tilbyde ham frisk frugt og bær om eftermiddagen og i stedet for kiks, vil det være bedre med et stykke rugbrød eller en bolle - f.eks. havregrynsbolle elle grahamsbolle...

Du skriver, at I har forsøgt at rykke spisetidspunktet om aftenen frem og tilbage og det er vigtigt, at I forsøger at have så fast en dagsrytme som muligt. Uanset om det er hverdag eller weekend, er det vigtigt, at I forsøger at holde fast i spisetider - jo mere ens hans spisetid ligger, jo mere vil han føle sig parat til at spise, når han sætter sig til bordet. Hans indre ur vil indstille sig på, at det er spisetid :)

Det er vigtigt, at du tilbyder ham mad, når han siger, at han er sulten og viser sig parat. Også selvom der måske er kort tid til I skal spise aftensmad. Hvis du siger "Nu må du lige vente lidt" eller ikke tilbyder ham eftermiddagsmad, fordi du gerne vil skabe bedre plads i maven til aftensmaden, så kan det hurtigt virke mod hensigten - så når I sætter jer til bordet, så er han ikke længere sulten og spiser derfor ikke. Han skal derfor tilbydes mad, sund mad, når han giver udtryk for gerne at ...


Annonce

... ville spise. Og hvis det altid er en time før aftensmaden er klar, så skal I måske ændre på jeres spisetider, eller tilbyde ham et større mellemmåltid om eftermiddagen...

Mit forslag til en dagsplan kan se således ud:

Morgen 7: Havregryn med letmælk, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne rester fra aftensmaden med, stykker af agurk, rød peberfrugt, hårdkogt æg... Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 14-14.30: Yoghurt med rugbrød, frisk frugt og bær, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen eftermiddag 16: Tilbydes f.eks. en råkost med gulerod, æble, appelsin...

Aften 18: Som nu frikadeller, medister, kødsovs, lasagne, fisk osv. Letmælk af kop.

Puttes til natten ca kl 19.30-20 - afhængigt af, hvor lang hans middagslur er... Han behøver ikke nødvendigvis et godnatmåltid, men I må gerne give ham rester fra aftensmaden sammen med et stykke rugbrød, hvis han vil have det...

Det er vigtigt, at han selv sætter sig til bordet, når det er spisetid, så det er vigtigt, at han selv kan kravle op på sin stol, og sætte sig parat. Det er også rigtig godt, at I lader ham selv øse op, og at han kan spise med både bestik og med fingrene. Vær opmærksom på at alle måltider bør foregå ved bordet - og at han ikke løber rundt med mad, eller lege imens han spiser. Det gælder også mellemmåltiderne om eftermiddagen. Når det er spisetid, eller hvis han giver udtryk for at være sulten, så siger I "sæt du dig på din stol, så får du noget at spise", så dette bliver en naturlig del af måltidet, og den rutine han har :)

Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan begynde at inddrage ham i både madlavning og borddækning. Det har stor betydning for hans lyst til at spise, at han er med i hvad der foregår, kan smage og spise lidt undervejs - og måske være ham der kalder på resten af familien, når det er spisetid...

Jeg tror ikke, at jeres dreng er ved at udvikle allergi - og af den grund ikke spiser. Hvis han har en fødevare allergi, så vil dette ofte vise sig ved problemer med maven, opkast og dårlig trivsel og symptomerne vil ofte komme få minutter til 1-2 timer efter at barnet har spist det, som barnet ikke tåler. Hvis I mistænker, at der er visse fødevarer, som jeres dreng ikke tåler, så er det vigtigt, at I får ham tjekket via egen læge.

Jeg har i dag netop udsendt artiklen "Forebyg Kræsenhed" med mit nyhedsbrev. Måske er der her nogle ting du kan bruge, og som jeg ikke har nævnt i nuværende og tidligere breve. Artiklen ligger også på hjemmesiden :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce