Svar: Spørgsmål vedr. Mad og søvn - 10 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev og spørgsmål omkring mad og søvn :)
Det lyder som om, at dine spørgsmål er dukket op, fordi din dreng nu skal starte i vuggestue, og du har derfor lidt svært ved at se, hvordan hans spise- og sovetider skal fungere, ligesom du bliver i tvivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår, og det forstår jeg godt...:)
Der kan dog ske en del ændringer, netop i takt med at han begynder i vuggestue - og derfor er det begrænset, hvor meget du kan lave om og skal ændre på nu. Du må se om ikke hans rytme kommer til at passe rigtig fint med den hverdag, som han forventes at skulle have :) Nogle børn bliver naturligt ekstra trætte og måske vil han derfor have behov for at blive puttet til en tidligere middagslur, end du giver ham lide nu - og så vil dine tanker omkring mellemmåltid før naturligt ikke være relevante :) Det kan også være at han om aftenen bliver ekstra træt og derfor naturligt har behov for at komme i seng en halv time tidligere, hvorfor han puttes det før - eller måske sover han længere middagslur, og det nuværende puttetidspunkt vil passe stadig passe - samlet får han sit søvnbehov rigtig fint dækket. Du er derfor nødt til at se, hvad tiden bringer... :)
Men for at vende tilbage til dine spørgsmål - hvis der går lang tid mellem hans frokost og hans middagslur, så må han gerne blive tilbudt et mellemmåltid før han skal sove. Det kan være en god idé, og det kan f.eks. en en banan og lidt mme af en kop. Det er helt okay, hvis han stadig får lidt mme midt på dagen :) For nogle børn ligger de to flasker før middagslur og aften - de har lettere ved at undvære mælken om natten end om dagen, og det er naturligvis også okay - også her er børn forskellige :)
Du må gerne vække ham om morgenen kl 06, hvis han ikke vågner af sig selv. Det kan du godt forsvare, da han har sovet en god sammenhængende nattesøvn, og I er nødt til at starte dagen tidligt, når du begynder på arbejde, og han skal i vuggestue. Den ekstra søvn, som han så mangler, kan han tage under sine dagslure eller han kan komme lidt tidligere i seng - du må se, hvordan han reagerer, og hvad han viser behov for :)
Komælk af kop tilbydes først fra 12 måneder, og her kan han tilbydes lidt letmælk. Han må dog gerne få lidt sovs om aftenen hvis du laver dette til jeres mad, ligesom der heller ikke sker noget ved, at du kommer mælk i frikadellefarsen :)
A38 og tykmælk er begge surmælksprodukter - men fedtindholdet kan variere. Du bør vælge 3.5% fedtindhold og produktet bør ikke indeholde mere end 3.5 gram protein pr. 100 gram, så længe han er under 12 måneder. Surmælksprodukter kan gives stigende fra 50 ml ved 9 måneders alderen til 100 ml ved 1 års alderen.
Du bør vælge neutrale produkter og kan selv tilsætte frugt og bær. Det kan være fint revet frugt eller frugtmos, bærmos. Det kan være hjemmelavet, eller det kan være mos fra ...
... glas, smoothies eller lignende beregnet til små børn... Surmælksprodukter der fra producentens side indeholder frugt bør begrænses på grund af sukkerindholdet.
Du kan også give ham lidt rugbrødsdrys (helst uden sukker) på et surmælksprodukt eller lidt havegryn kan være en mulighed...
Han bør tilbydes mosede grøntsager, så længe han ikke er i stand til at spise sig mæt i mad, skåret i stykker. Selvom han bliver 1.5 år, så kan han godt have behov for at du moser kartoflerne med lidt sovs og tilbyder ham frikadellen i stykker :) Det kræver stor koncentration at spise selv - både med fingrene og med gaffel, og han vil naturligt kunne blive meget træt, før han egentlig er blevet mæt nok. Derfor er det godt med lidt variation af mad, og hvor du stadig hjælper ham med at spise :)
Samtidig er kogte og bagte grøntsager vigtige for ham - han kan tygge, bearbejde dem på en helt anden måde end han feks. vil kunne med råkost og salat. Så jo længere tid du kan få ham til at spise mad, som er bearbejdet, jo bedre er det faktisk :)
Han må gerne tilbydes alt slags frugt og bær, men det kan stadig være meget svært for ham at spise f.eks. hårde æblebåde - han kan hurtigt få knækket et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen. Vindruer skal du være meget opmærksom på - hele vindruer må han ikke få, da disse også kan sætte sig fast i halsen, så hvis du vil give ham vindruer, så skal du skære dem i halve eller kvarte på den lange led - og ofte også fjerne skrællen og naturligt også kernerne. Hele rå gulerødder er heller ikke godt, dem kan han også få galt i halsen, det samme gælder hele nødder og f.eks. peanuts. Du bør ikke give ham disse fødevarer før 3 års alderen.
Han må gerne få skorpe på rugbrødet - naturligt afhængigt af hvor sej skorpen er. Men han bør ikke få rugbrød med hele kerner, da hans mave- og tarmsystem ikke vil kunne optage dette, og det kan give ham løs mave. Samtidig vil han ikke kunne optage næringen fra det. Vælg derfor brød, som ligger tungt i hånden, men som er uden synlige hele kerner - og gå meget gerne efter nøglehulsmærket, når du vælger brød.
Han må også gerne smage bacon, spegepølse og lignede, men du skal være opmærksom på at færdiglavede pålægsprodukter, brød, konserves mv. ofte har et højt indhold af salt. Og salt skal han så vidt muligt ikke have for meget af. Derfor kan du med fordel også gå efter nøglehulsmærket, når du vælger pålæg. Du kan købe mange forskellige slags nøglehulsmærket pålæg f.eks. kødpølse, kyllingebryst, fiskefrikadeller, torskerogn og lignende, som han godt må spise, og som stadig er lidt mildt i smagen i forhold til, at han ikke er så gammel endnu :) Du kan dog også med fordel give ham rester fra aftensmaden, fordi det ofte også er med til at holde saltindtaget nede :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









