Svar: Salt i maden - kan vi ikke bruge tal?
Kære Najas far
Tak for dit brev og fine spørgsmål om salt til børn :)
Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen retningslinjer, og de kostråd jeg giver er derfor deres anbefalinger. Disse kostråd er lavet med udgangspunkt i De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), og de bliver jævnligt opdateret. I 2013 kom de 10 kostråd, som vi alle anbefales at spise efter - herunder er et af dem "spis mad med mindre salt".
Salt er vigtigt i forhold til vores væskebalance og muskelfunktion, og saltmangel er normalt ikke et problem hos sunde og raske børn (og voksne), faktisk har vi en tendens til at spise for meget salt. For meget salt kan hos små børn give øget salt i blodet (hypernatriæmi) og små børn - især spædbørn - har meget svært ved at udskiller salt.
Når barnet begynder at spise skemad og får mere og mere af familiens mad, så kan det ikke undgås, at barnet også får lidt salt. Men det er vigtigt, at barnet ikke får for meget. Man ved at der hos voksne er en sammenhæng mellem vores saltindtag og vores blodtryk og noget tyder på, at en stigning i blodtrykket kan starte tidligt i barndommen.
Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet: "De største kilder til natrium er saltholdige, industrielt forarbejdede produkter som ost, pølser, brød, konserves m.m. samt salt, der tilsættes ved madlavning og ved bordet. Det anbefales at begrænse saltindtagelsen allerede fra de tidlige år, således at saltindholdet i børns kost ikke bør ligge over 0,5 g/MJ. I overgangskosten bør aktiv saltning undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med salt. De mest saltholdige, industrielt forarbejdede produkter bør begrænses eller undgås, og forældrene vejledes om nøglehulsmærket" (Citat Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST. 2019).
Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, som skal hjælpe os med at finde de sunde og mindre sunde fødevarer, når vi handler ind. Fødevarer der er mærket med Nøglehulsmærket indeholder mindre fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. Du kan læse mere på nøglehullet.dk :)
Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 danskere spiser for ...
... meget salt. I gennemsnit spiser mænd 9-11 gram salt og kvinder 7-8 gram salt om dagen, og det anbefales, at voksne spiser max 5-6 gram salt om dagen. For at sikre, at vores mindste børn ikke spiser for meget salt, så anbefales følgende:
- Spar på saltet i familiens mad. Barnets nyrer er ikke fuldt udviklet, og samtidig er det godt at vænne barnet til, at maden ikke behøver smage salt.
- Undlad at tilsætte salt til den første mad, som barnet får. I takt med at barnet kan spise med af familiens mad, så salt kun lidt - og har de voksne behov for mere salt, så brug bordsalt ved middagsbordet i stedet. Prøv dog at undgå saltbøtten ved bordet, hvis det betyder, at du af gammel vane spiser for meget salt...
- I takt med at barnet spiser det samme som resten af familien, vil det naturligt få sit saltbehov dækket via produkter som brød, kødpålæg, ost, færdigretter og lignende.
- Køb fødevarer med lavt saltindhold og kik gerne efter nøglehulsmærket.
- Skær generelt ned på brugen af salt i madlavningen - smag på maden, før du tilsætter salt, som måske ikke er nødvendigt...
- Brug gerne rester fra aftensmaden som pålæg, fordi det ofte er med til at nedsætte saltindtaget i forhold til at bruge færdiglavede pålægsprodukter.
- Når hele familien spiser mindre salt, så forebygges hjerte-kar-sygdomme.. :)
Selvom du er god til matematik og godt kan lide, når der er tal, man kan regne på, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du/I forsøger at minimere behovet for at udregne hvert eneste måltid - generelt gælder, at I skal forsøge at spise så varieret som muligt og også give jeres datter en varieret kost. Det bliver pludselig meget komplekst, hvis du vil til at udregne mængden af forskellige mineraler, vitaminer, fedtsyrer, proteiner, fiberindhold osv. :) Det kan naturligvis godt lade sig gøre, men du skal jo ikke være diætist eller ernæringsekspert, men blot være far :) - Og det lyder som om, at Naja og familien stortrives og spiser ret lækre retter, måske kan der nogle gange krydres og skabes smag med andet end salt... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit til hele familien!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







