Brev:
Hjælp til søvnfrustrerede forældre
Hej Helen.
Skriver til dig i håb om at du kan hjælpe vores lille familie, som efterhånden er så pressede på søvn at vi er ved at løbe tør for overskud.
Vi har en søn på 10 mdr og en datter på 4 år.
Vores datter på 4 år lærte hurtigt at sove igennem og fandt sin rytme allerede da hun var omkring et halv år. Hun hun vågnede der kun e gang om natten, men vågnede så til gengæld omkring kl.5. Det har rykket sig lidt, og de fleste dage vågner hun omkring kl.6. Med mindre lillebror har larmet omkring kl.5 og dermed vækket hende, så er hun nemlig ikke til at få til at sove igen.
Lillebror havde en hård start på livet og blev født med mellemgulvsbrok, og havde rigtig svært ved at trække vejret. Vi vidste ikke det på forhånd, så både min mand og jeg var meget forskrækkede og bange da lillebror var meget lilla da han kom ud, grundet manglende luft og plads til den ene lunge. Han efterfølgende kom i respirator og skulle hasteopereres. Operationen gik heldigvis rigtig godt og han har det fint idag, hvorfor vi kun går til kontrol en gang imellem. Ham og jeg var indlagt på hospitalet i 19 dage, hvilket var hårdt for alle, men som vi klarede igennem.
Efter vi kom hjem fra hospitalet og indtil han blev omkring 6 mdr havde han svært ved at finde ro og trøst hos sin far, men skreg og blev panisk hos ham, og ville kun være ved mig, hans mor. Jeg har ladet mig fortælle, at det måske skyldes hans start på livet, og at jeg var mest ved ham de første 19 dage af hans liv og også efterfølgende, da min mands barsel så var opbrugt.
Lillebror har nu fundet mere tryghed og glæde ved sin far, og det er rigtig dejligt for os alle i familie. Men ingen tvivl om, at han nogle gange har mest brug for sin mor og trygheden i mine arme frem for andres.
L har siden han blev født sovet rigtig dårligt og vågnet flere gange om natten. Han har haft få nætter, hvor han har sovet 4 timer i stræk, ellers har det i gennemsnit været 2-3 timer af gangen. Til gengæld sover han rigtig fint i hans barnevogn i løbet af dagen.
Men vi er ret trætte!!
Han dag/rytme er som følgende:
Står op omkring kl.5-5:30.
Morgenmad - havregrød omkring kl.6-6:30.
Følger storesøster afsted i børnehave omkring kl.8. Han falder derfor i søvn i barnevognen omkring kl.8:30 og tager hans formiddagslur.
Er for nyligt stoppet med at amme ham inden vi går, men giver ham i stedet lidt vand at sove på. (Ofte er han allerede så fyldt af morgenmad, så han kommer til at gylpe/kaste lidt op når han kravler rundt eller når han bliver sat i barnevognen - både da jeg ammede ham og nu her hvor han får en tår vand).
Vågner fra hans formiddagslur omkring kl.10. nogle gang lidt før.
Frokost med rugbrødsmadder omkring kl.10:30-11, afhængig af hvornår han er vågnet og om han virker sulten/sur.
Ammes og puttes til middagslur omkring ...
... kl.12:30-13.
Sover til ca. kl. 14:30.
Får bolle og lidt frugt omkring kl.15-16:00 (igen afhængig af hvornår han vågner og humør).
Spiser aftensmad- vores mad omkring kl.17:30-18. Nogle gange er vi først færdige ved bordet omkring kl.18:20, hvor han stadig sidder og gnasker lidt med.
Ammes og puttes til at sove omkring kl.19:15-19:30.
Jeg prøver at tage brystet ud af munden på ham inden han falder i søvn, men han falder næsten altid lidt i søvn med brystet i munden. Derefter skynder jeg mig så at tage sutten i hans mund og lægge ham op i seng, mens han stadig er lidt vågen og lidt sovende.
Han vågner derefter nogle gange efter en time, hvor han har brug for at blive taget op for at falde til ro, og andre gange kan det lykekdes med bare at give ham sutten og nusse ham lidt.
Omkring kl.21-22 vågner han op og vi giver ham der en flaske modermækserstatning(efter anbefaling) fra sundhedsplejerksen), hvor han så sover videre.
Han vågner så igen omkring kl1, kl.3 og igen mellem 4-5. Nogle gange også ved en 24 tiden. Mellem kl.4-5 tager jeg ham op og ammer ham i håb om at han kan sove lidt videre. Nogle gange tager han en time mere og andre gange 30 min. I gennemsnit sover han nok kun til omkring kl. 5 – nogle gange 5:30.
Jeg prøver at lade være med at amme ham mellem flasken ved en 22 tiden og amningen ved en 4-5 tiden, men nogle nætter græder han så meget omkring kl.1, at jeg giver ham alligevel.
Vi har prøvet samsovning og at lade ham sove i egen seng, og der er ingen forskel. Nogle dage kunne han tage 4 timer i stræk i min arm i vores seng, andre nætter vågnede han efter 1 time og kunne ikke finde ro. Vi ved derfor ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Nogle har sagt til os, at vi skal rykke ham på eget værelse, da vi nok vækker ham, men det er desværre ikke en mulighed vi har. Vores datter på 4 og ham skulle gerne snart dele værelse, men når han vågner så mange gange synes vi det er synd, his hun skal vækkes af ham.
Mine spørgsmål er derfor:
Hvordan får vi ham til at vågne færre gange om natten? Er det os, der gør noget forkert? Skal vi give ham mere mad om aftenen? Skal vi stoppe natamningen helt? Skal vi prøve at rykke ham i et andet værelse i en periode for at se (og så tage storesøster indtil os)?
Eller skal jeg tilføje mere mad i løbet af dagen?
Og lige til sidst, hvordan ved jeg om jeg har nok mælk/næring i mine bryster?
Vores liv de sidste par måned har nemlig været hårde, og jeg kunne godt frygte, at det måske er fordi min mælk er ved at løbe tør eller at der ikke er nok næring i det.
Ligenu venter vi på vuggestueplads, og håber på at der kommer noget inden jeg starter på job om en måned. Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig, at vi i den sidste måned fik styr på og lidt mere ro på natten inden jobstart.
Håber derfor at du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen
Michelle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.