Svar: Opstart af fast føde
Hej med dig
Tak for dit brev og det er rigtig godt du skriver :)
Du nævner, at I har været i Holland, hvor jeres drengs tungebånd er blevet klippet, og at I stadig er igang med efterbehandling, hvor I masserer og strækker hans sår flere gange dagligt... Man anbefaler nogle gange efterbehandling i ca. 4 uger efter, for at forebygge at det vokser forkert sammen - og det betyder, at I må have fået foretaget indgrebet for nylig, hvilket lyder sent, da jeres dreng nu er knap 6 måneder... hvad er årsagen til at I har fået det gjort? :)
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at han kan protesterer mod den fastere føde, fordi hans tungebånd er blevet klippet, eller fordi han nu er vant til, at I flere gange dagligt strækker og masserer ham i munden - hvilket kan godt kan føle sig generet af..
Det kan også være, at han har lidt mundmotoriske udfordringer, som måske skal vurderes. Nogle børn har problemer med følesansen i munden og reagerer på madens temperatur og konsistens. Nogle børn har svært ved at synke og reagerer derfor på den lidt fastere mad, hvor mælk drikkes langt lettere... Nogle børn reagerer meget på madens smag... de har det bedst med at få en helt ren grød eller ren mos uden for mange fødevarer blandet sammen, andre reagerer hvis maden smager for surt eller måske for sødt...
Det lyder som om, at jeres dreng har det bedst med selv at styre maden - når I giver ham mad i hånden, så fører han det til munden og han vil gerne smage, sutte, gnaske, opbløde med spyt osv. Det er super godt, det skal I endelig udnytte :)
Jeg vil derfor anbefale jer, at I starter med at sætte ham i den høje stol og der tilbyder ham mad i hånden. Det vil styrke ham mundmotorisk og samtidig gøre ham opmærksom på, at det er ved at være spisetid - og først derefter så følger I efter med lidt på en ske.
Da han lige nu lyder til at protestere voldsomt over skeen, så vil jeg anbefale jer, at I en overgang bruger ristede rugbrødsbjælker, eller lavet en agurkeske som I kan dyppe i maden og lade ham suge mos og grød fra - og dermed holder lidt pause fra skeen, så han ikke føler sig presset. Og i takt med at han bliver tryg ved skemaden og vænner sig til at spise det og smager mere og mere, så kan I naturligvis introducere en rigtig ske igen.
Det er rigtig godt, at I kører en nogenlunde fast rytme i forhold til hans flasker, og han må gerne få 6 flasker i døgnet, som han tilbydes nu. Men det kan godt være, at han skal have lidt mindre i ...
... hver flaske - i løbet af dagen - så der måske er bedre plads til skemaden og vand af kop. Det kommer også lidt an på hvor meget han vejer, hvad hans væskebehov er - men væskebehovet dækkes også af vand.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og stadig får flaske, før han skal sove. Og hvis han har fået lidt skemad i maven og også har drukket lidt vand, så vil han måske af sig selv nedsætte mælkeindtaget lidt. Du skal derfor være lidt fleksibel her... :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden og du følger efter med lidt øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl 12.30-13 - afhængigt af hvor lang formiddagsluren har været.
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 24: Drømmeflaske
Som du kan se, så indeholder denne plan samme antal flasker, som han er vant til at få og på nogenlunde samme tidspunkt - og der er stadig plads til skemaden 3 gange dagligt. Jo mere fast rytme, jo bedre vil det være :)
Derudover vil det være rigtig godt, at du forsøger at holde hans mave igang. Hvis skemaden ikke gør det alene, så vil det være godt, at du forsøger med en erstatning, som hjl'æper mod træg mave. Det kan f.eks. være Allomin Syrnet SensiPro eller NAN Sensilac... Og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så vil det være godt, at du tilbyder ham laktulose eller taler med lægen om movicol. Jeg ved fra dine tidligere breve, at han har fået movicol tidligere - er I stoppet med det? Fire dage mellem hver afføring er lang tid, og det kan naturligt påvirke hans indtag af rigtig mad.
Det lyder dog som en god idé at I forsøger at undgå Johannesbrødkernemel og ser om ikke dette også kan gøre en forskel hos jer. Hans tendens til at gylpe skulle også gerne blive mindre i tanke med at han nu begynder med fastere føde :)
Jeg håber, at du kan bruge dagsplanen og mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt








