Svar: 5 måneder og ligge på maven
Kære mor til lille J
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at lægge jeres datter på maven - også selvom hun protesterer og hurtigt bliver træt af det :) Og det er netop rigtig godt, at du forsøger at have hende liggende hen over jeres ben og også lægger hende på maven hen over ammepuden, ligesom det kan hjælpe at I ligger foran hende eller I forsøger at lægge hende foran et spejl, så hun kan se sig selv - fortsæt endelig med det :)
Hun har haft problemer med sin mave og har også haft tendens til at gylpe en del, og det har derfor været meget generende for hende at ligge på maven. Gylp, der kører op og ned i spiserøret eller kommer ud, når hun har ligget på maven, er naturligt generende og det har ikke gjort hendes lyst til at ligge på maven større. Men det er rigtig godt, at du fornemmer, at der er styr på dette nu - og derfor rigtig godt, at I dagligt lægger hende på maven :)
Prøv at gøre det til en vane, når du lægger hende fra dig, at hun altid starter på maven. Selvom hun ikke ligger så længe på maven af gangen, så vil det samlet stadig give lidt tid på maven dagligt.
Når du bærer hende i din favn, så lad hende også gerne ligge på maven i dine arme og I må også meget gerne danse med hende, tumle med hende, dreje hende omkring, svinge hende mellem jer osv. så hun bruger sig selv så meget som muligt motorisk.
Udnyt pusletiden, hvor hun ligger uden tøj på ...
... puslebordet, og lad hende endelig ligge på maven der...
Når du lægger hende på maven, så må du meget gerne hjælpe hende med at ligge på albuerne, så hun kommer væk fra at "ligge i flyvemaskine", og du må meget gerne hjælpe hende med at dreje om sin egen akse, trille omkring, forsøge at krybe lidt fremad osv. ved at støtte hende i disse bevægelser. Så hun stille og roligt finder ud af, at kroppen også kan bruges på denne måde :)
Du kan også købe en drejeskive, som hun kan ligge på - f.eks. har Lamaze lavet en mariehøne til dette formål ... måske kan du finde en brugt.. det er trods alt begrænset, hvor længe hun vil have brug for den :)
Nogle børn kan også have glæde af en sansegynge, hvorpå du kan lægge en madras og så lægge hende på maven. Det, at hun kan blive gynget frem og tilbage, imens hun ligger på maven, kan hun måske godt lide, og det kan godt gøre, at hun så bliver liggende lidt længere og faktisk synes, det er hyggeligt :) Det vil samtidig stimulere hendes balance og bevægesans :)
Vær opmærskom på at minimere brug af f.eks. skråstol og lignende. Det styrker "forsiden" altså mave- og halsmuskler og ikke ryggen og nakken. Jo mere hun ligger på maven, jo stærkere bliver hun "på bagsiden", og jo sjovere bliver det for hende at ligge der.. Og det er fra maveliggende stilling, at hun skal lære at krybe, kravle osv.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








