Svar: Vil ikke spise hverken skemad eller BLW - kun bryst
Hej med dig
Tak for dit brev :) Tak for din fine beskrivelse og alle dine tanker - og tak for beskrivelsen af jeres dagsrytme...
Der er ingen tvivl om, at jeres datter får alt for meget bryst - og det er naturligt med til at fjerne hendes lyst til og behov for anden mad. Derfor er det meget vigtigt, at du skærer ned for antallet af amninger - også selvom hun tydeligt virker søgende og du ikke er i tvivl om, at det er brystet hun vil have.
Det er vigtigt, at du kommer væk fra tankegangen om, at når hun ikke spiser noget, så må hun ammes, så hun får noget... Hvis du tænker sådan - hvilket jeg sagtens kan forstå - så giver dette hende ikke appetit og lyst til anden mad, og så kommer I ikke rigtig videre. Amningen lyder til at køre rigtig godt, og hun lyder til at være en rigtig brystglad pige - og det er i princippet rigtig godt, at du har ammet hende så meget, for det er faktisk med til at styrke hendes kæbemuskulatur og gøre hende i stand til at spise fastere føde.. men nu skal mælkeindtaget skrues ned :)
Det vil ofte være passende med 5-6 amninger med den alder jeres datter har nu, og når hun bliver 7 måneder vil 4 amninger i døgnet kunne dække hendes behov. De fire amninger anbefaler jeg ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at når hun bliver 7 måneder, så skal amningerne formiddag og eftermiddag fjernes og i stedet erstattes af mellemmåltider og vand af kop.
Lige nu må du gerne amme hende formiddag og eftermiddag, men det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og mad i hånden, når hun vågner - og tilbydes vand af kop - og først ammes, før hun puttes. Når jeg læser din plan og rytme for dagen, så ammes hun f.eks. to gange om morgenen - både efter morgenmaden og før hun puttes til formiddagslur - og det samme sker til frokost - hun ammes efter frokost og igen før hun puttes til middagslur.. her skal fjernes to amninger og stille og roligt skal amningerne om formiddagen som sagt helt væk - netop for at give plads til et mellemmåltid og frokost... :) Ser jeg på antallet af amninger, som du skitserer, så når hun ofte op på 11 amninger i døgnet, og dermed fylder mælken naturligt alt for meget :)
Jeg vil anbefale, at I forsøger at skabe en nogenlunde fast dagsrytme og forsøger at holde nogenlunde faste rutiner omkring spisning. Jo mere faste spisetider og jo mere ens rutinerne er, jo mere parat vil jeres datter være, når det er spisetid :)
Det lyder som om, at du laver rigtig lækker mad - bliv endelig ved med det, og lad også jeres datter smage julemaden. Hun må f.eks. gerne få kartofler (moset) med lidt fint hakket flæskesteg... :)
Start gerne hvert måltid med at sætte hende i den høje stol, tilbyd hende mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på - hvis hun lige nu ikke vil bruge skeen, så lav en agurkeske (skær en ske ud af en agurk) eller brug ristede rugbrødsbjælker eller lignende som ske til grød... Lad hende starte med at sidde og gumle, smage, gnaske - og følg så efter med grød og mos.
Det kan være en god idé, at I tilbyder jeres datter mad lidt før i selv spiser, fordi det giver dig mulighed for at hjælpe hende med at holde koncentrationen omkring maden. Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være med at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt ...
... mad" - åbne munden, ind med skeen, synke - og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om, nemligt at spise.
Det betyder ikke noget lige nu, hvor meget hun spiser - et par skefulde er bedre end ingenting og fokus er rytmen omkring det at spise. Hvis hun får et par skefulde, lidt brødskorper eller lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise, så er I godt på vej. Og så skal mælken skæres ned ...
Lad hende også meget gerne sidde med ved bordet, når I spiser, så hun også der sidder med lidt mad, får lov til at smage, gumle, sutte osv. og også gerne smage fra jeres tallerken - så det at spise bliver noget fælles og så hun igen kan spejle sig i jer. Og lad hende så komme ned på gulvet og lege, tumle og bruge sig selv, når hun ikke kan koncentrere sig mere ved bordet :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre. Forsøg så vidt muligt at undgå, at hun ligger med brystet i munden fra kl 04.30-06.30 - hun ammes og sover videre uden mulighed for at ligge og hyggesutte i længere tid. Der skal være tale om et reelt måltid - hvilket der måske også er, men vil lige nævne det :)
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. (evt. starte med bløde frugtbåde i hånden)
Formiddag 9: Friske bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes fra et bryst og puttes til formiddagslur (denne amning trappes ud i 7 måneders alderen)
Frokost 12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være en middagsret fra glas, som passer til hendes alder. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 14.... Hvis hun før puttetidspunktet her virker brystsøgende og dermed tørstig, så tilbyd hende lidt vand og lidt mad i hånden at gumle på selv....
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes lidt nu lidt frugtmos og vand af kop. Fra 7 måneders alderen gives et større mellemmåltid her - f.eks. flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Og amningen trappes ud...
Aften 18: Grøntagsmos med kød eller fisk, og suppleres også her med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop. Når og hvis hun en halvt til en time efter aftensmad virker brystsøgende, så tilbyd mad i hånden og vand af kop igen...
Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca 19.30...
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Jeg er helt med på, at det kan være rigtig svært at få skruet amningerne ned, især når hun er så bevidst som hun er, og du tydeligt kan fornemme, at det netop er brystet, som hun signalerer behov for - det er naturligt svært at sige nej, når du slet ikke er i tvivl om, hvad det er hun vil... Men du er nødt til at forsøge og aflede hende med leg, underholdning, mad i hånden, vand af kop....
Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre - rigtig god jul til jeres lille familie - og rigtig god appetit fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.