Svar: 15 måneder og ammestop
Kære Louise
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan godt forstå, at du gene vil stoppe amning - det er naturligt svært for både dig, jeres dreng og også far - når jeres dreng ammes så meget som han gør - I har alle brug for sammenhængende søvn og det vil være dejligt, hvis far også kan berolige og trøste...
Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at gå "all-in" og tanken om, at der sandsynligvis var tale om en fase - det har også være rigtig fint, at du har ammet ham to gange - ved putning og igen tidlig morgen. Det har fungeret i en længere periode, men det er naturligt uhensigtsmæssigt, at jeres dreng nu har brug for brystet hver 2-3 time. Selvom han dier kortvarigt og ofte kun ligger med brystet i munden og bruger dig som sut, så får han stadig en del mælk fra dig på denne måde og samtidig gør det ham naturligt uhensigtsmæssigt afhængig af dig.
Når hans behov for brystet er øget de sidste par måneder, så skyldes det naturligt sygdom, start i vuggestue - og også alder og udvikling. Netop i 13-15 måneders alderen gennemgår børn en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han godt kan søge din nærhed og dermed brystet ekstra, og det har været med til at skabe den situation, som I er i nu...
Du kan ikke regne med, at han selv vil sige fra overfor brystet. Med den alder han har, så er det en beslutning som du skal tage - og som du skal have det godt med. For det vil ikke ske uden protester. Han har naturligt en alder nu, hvor han er meget bevidst og naturligt vil søge dit bryst igen og igen - og når du pludselig ikke tilbyder dette, så bliver han naturligt frustreret og ked af det. Han forstår jo ikke, hvorfor han pludselig ikke må, når han altid har kunne søge og få brystet, når han havde behov for det...
Det kan være en god idé med nedtrapning - det kan være rart for ham, at amningen ikke stopper fuldstændig fra den ene dag til den anden, ligesom det kan være nødvendigt for dig - hvis du vælger at stoppe amning uden nedtrapning, så kan du risikere, at du får en brystbetændelse, fordi han normalt stimulerer dig så meget som han gør.
Udfordringen er, at jeres dreng jo ikke kender klokken. Han ved derfor ikke, hvorfor han nogle gange kan få lov til at die og andre gange ikke kan - og det kan godt gøre ham ekstra ked af det. Jeg tænker dog, at du måske skulle forsøge at trappe ud af amningerne om natten - evt. amme ham aften og sen aften og efter midnat kan far så tage over og du sove i et andet rum.
Det er samtidig vigtigt at sikre sig, at han ikke er sulten, når han kommer i seng, så det vil være rigtig godt, hvis han kan tilbydes en godnatgrød om aftenen, som mætter ham lidt ekstra. En aftenrytme kunne f.eks. se således ud:
Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med ...
... kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og kartofler må stadig gerne moses med sovs... Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 - det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Vand af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten c.a kl 20
Sen aften - eller når han vågner op og virker brystsøgende - ammes x en - hvorefter far så tager over og mor sover et andet sted...
Det vil være rigtig godt, hvis I kan introducere en substitut for brystet. Sutten er god - evt. koblet sammen med en putteklud eller lignende. Det kan også være en bamse, slaskedukke, en aflagt t-shirt eller lignende som dufter af mor.. og som han lige nu har fast sammen med amning og putning, og som så tager mere og mere over i takt med at amningerne fjernes. Der skal altså sættes noget nyt ind, som en fast del af hans putteritual og som følger ham hele dagen - som han også har med i vuggestue. Og gradvist skal dette tage over og erstatte mor og bryst.
Du må naturligvis gerne vælge at blive hos ham om natten, hvis I fornemmer, at det er for svært for ham både at undvære bryst og mor. Det er okay - når blot du så tager en t-shirt på og søger for, at han ikke selv kan finde brystet i søvne. Det er dig, som styrer, hvornår han nu kan ammes. Nogle gange fungerer det bedst, at mor stadig er der om natten, så han ikke skal undvære byde mor og bryst. Andre gange er det bedre at mor slet ikke er der, fordi det forvirrer ham mindre - I må forsøge at vurdere, hvad der vil fungere bedst hos jer.
Hvis I vælger at far skal tage over, så husk at far kan give ham al den omsorg, nærhed og kontakt som jeres dreng har brug for. De to kan sove sammen og jeres dreng kan mærke far helt tæt på, hvis han har brug for det, Far kan kærtegne ham osv. Far kan det hele, blot ikke amme - og nogle gange er det den allerbedste løsning. Andre gange går det ikke, så vil jeres dreng blive alt for ked af det, og så kan det være bedre, at mor stadig er der - uden at brystet er der :)
Mit forslag er umiddelbart, at du/I starter med at introducere et nyt ritual (bamse, putteklud eller lignende) som på sigt skal overtage brystets rolle - og et ritual, som kan fungere for jer alle. Det vil sige - ikke trille ture i barnevognen eller hoppe på pilatesbold eller lignende :) Og så forsøger at komme tilbage til to amninger i døgnet, derefter en og derefter helt stoppe. Og så må I prøve at vurdere, om det vil være bedst, at det er mor som stadig er der eller om far er nødt til at tage over om natten i en periode :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











