Brev:
Mor er min!
Hej Helen,
Vi står med en udfordring i hverdagen, som vi håber, du måske kan kaste lidt lys over:
Vores datter på 2 år (25 måneder) er generelt et glad og smilende barn i tydelig trivsel, men de sidste ca. 9 måneder har hun været meget, meget knyttet til mig (mor). Når vi befinder os i samme hus (hjemme eller ude), er hun meget omklamrende og vil enten holde mig i hånden, sidde på mit skød eller være i min favn. Det lyder måske bedårende, men det giver faktisk store udfordringer i hverdagen.
Fx betyder det, at storebror på 4 år ikke kan sætte sig hen til mor i sofaen, idet lillesøster så begynder at skubbe ham væk eller slå ham. Far må heller ikke give mor et kys eller et kram, uden hun begynder at græde. Når jeg laver mad om aftenen, hænger hun om mit ben, vil op og skriger voldsomt og hysterisk, hvis jeg siger nej. Hvis jeg rejser mig for at gå på toilettet, udvikler det sig ofte til det helt store drama, og jeg kan efterhånden ikke huske, hvornår jeg sidst nåede at skylle al shampoo ud af mit hår.
Min mand prøver at aflaste mig og give mig tid til fx madlavningen, men det ender som regel med, at der går 5 min, så står hun og hiver i mit ben eller min hånd igen. Hun vil også kun have, at det er mig, der skifter hendes ble og børster hendes tænder. Det er vanvittigt upraktisk og enormt trættende for alle, kan du måske forestille dig.
I starten troede jeg, at det var en fase, og hun nok bare havde brug for lidt ekstra kontakt, omsorg og nærhed fra mig. Det fik hun - og det får hun (dagligt og ad libitum i øvrigt). Men det er som om, at det ikke er nok, og ...
... selv når hun sidder på mit skød, eller jeg nusser hende i håret, kan hun finde på at trykke sig hårdt ind til mig, nærmest som om vi helst skal leve i symbiose.
Det er mærkeligt nok ikke et problem at aflevere hende i børnehaven. Her springer hun typisk hen til en voksen, sætter sig på skødet af vedkommende og vinker farvel til mig. Hvis far (eller andre) passer hende, er der heller ingen problemer, så leger hun glad og piver aldrig. Men når jeg kommer hjem, vil hun op på min arm igen, og hvis jeg pludselig er ude af syne, skriger hun højt.
Det skal måske lige siges, at jeg generelt tilbringer meget tid sammen med børnene. De bliver afleveret kl. 8.30 i institution og hentet igen kl. 16 (kl. 15 om fredagen), og eftermiddagene er udelukkende dedikeret til hygge med de dejlige unger. Jeg har aldrig været væk fra hende i længere tid, så jeg tror ikke, hun kan have oplevet et svigt eller lignende, der kan have forårsaget en voldsom seperationsangst.
Kan du mon kaste lys over, hvad der er årsagen til denne adfærd, og hvordan vi bedst håndterer den? Jeg er efterhånden ved at få dårlig samvittighed i forhold til storebror, der jo også gerne vil have nærhed og kropslig kontakt med mor indimellem. Derudover er min mand noget frustreret, idet han føler sig afvist af hende, fordi hun konstant søger mig (selv når han fx forsøger at lege med hende eller underholde hende). Det er kun, når jeg ikke er tilstede, hun søger ham. Hvad stiller vi op? Vi har nu i 9 måneder forsøgt at "ride stormen af", men det lader til, at den fortsætter.
Bedste hilsner,
En lettere udmattet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"