Annonce

Annonce

Svar: Opstart af skemad/overgangskost


23. oktober 2018

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte med skemaden på. Lillebror tager fint imod en halv dl. grød, kan sagtens finde ud af teknikken med at spise af en ske, og det lyder også som om, at hans mave fungerer fint - det er super godt :)

Jeg vil derfor foreslå dig, at du begynder at tilbyde ham skemad to gange dagligt, så han tilbydes ½ dl. til frokost og ½ dl. til aften. Det er bedre, at du giver ham ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. på en gang. Når du giver ham to mindre måltider, så sikrer du, at der stadig er plads til mælk i maven, og derudover har du mulighed for at variere hans indtag, så han både tilbydes grød og grøntsagsmos. Og jeg vil netop anbefale, at du giver ham grød til frokost og grøntsagsmos til aften, så han nu vænnes til at spise begge dele.

Du må meget gerne variere mellem de forskellige grødtyper. Han kan f.eks. få majsgrød, risgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød. De tre sidstnævnte laves af flager, som gør grøden mere "fnugget" i konsistensen. Og du må gerne hen af vejen variere yderligere ved at komme forskellige frugtmos og bærmos på som topping. En grød kan smage meget forskeligt og se meget forskellig ud, alt efter om der er æblemos, sveskemos eller jordbær mos på...

Om aftenen kan du tage udgangspunkt i de grøntsager, som I andre spiser. Det kan være en god idé at starte med f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli - så han starter med de lidt mildere grøntsager, og de skal koges og blendes, så konsistensen bliver cremet.

Der skal tilsættes fedtstof og mme til den hjemmelavede mad, og det vil være rigtig godt, at du sammen med skemaden tilbyder ham vand af en kop, så han også lærer at drikke vand. Det vil også være rigtig godt, at du forsøger at holde fast i spisetiderne hver dag, fordi det er med til at påvirke hans indre ur og fornemmelse for sult/mæthed. Det er således med til at gøre ham ...


Annonce

... parat til at spise, når det er spisetid :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur, måske omkring kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - igen afhænger tidspunktet dog af, hvornår han er stået op fra sin 3. lur

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Midt nat 03: Flaske - denne har de fleste børn stadig behov for, men i 6 måneders alderen kan den ofte trappes ud i takt med at indtaget af skemad og vand af af kop naturligt øges om natten.

Som du kan se, så er min dagsplan lavet sådan, at din dreng tilbydes skemad til frokost og aften, som en helt fast rytme. Flasken tilbydes med ca. 3.5 times mellemrum og indgår altid som en fast del af hans putteritual. Skemaden tilbydes, når han vågner og det betyder, at der ofte går ca 1-1.5 time imellem, at han tilbydes skemad og tilbydes mælk.

Når han bliver 6 måneder, vil det være rigtig fint, at du introducerer en morgengrød for ham, og stille og roligt skal han i den alder også igang med lidt mellemmåltider. Men han vil stadig have brug for sine flasker - det er først i 7 måneders alderen, at mellemmåltiderne kan begynde at erstatte en flaske :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter, og guides igennem fra de første smagsprøver til mad i stykker og familiemaden. Du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvornår og hvordan :) Den nyeste udgave er netop landet i butikkerne. Der står 3. udgave, 1. oplag 2018 i kolofonen :)

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce