Svar: Farsyg dreng - 2 år

---

Kære Mor

Det er et langt og meget uddybende og beskrivende spørgsmål du har sendt og jeg kan godt forstå at du kan føle dig frustreret og måske også ked af det i perioder.

Jeg er jo desværre ikke børnepsykolog og jeg tænker at du umiddelbart kunne have brug for at tale med en sådan, da de kan råde dig mere præcist end jeg. Jeg vil dog gerne fortælle dig lidt om hvad jeg lige umiddelbart tænker.

For det første er det jo en stor glæde at jeres søn er så glad og knyttet til sin far som han er. Som dreng har han stor brug for netop Far, fordi han spejler sig i fars rolle. Selvom det er hårdt, så tror jeg det er vigtigt at du prøver at se det gode og det positive i at far nogle gange foretrækkes, fordi det jo egentlig er et sundhedstegn hos jeres dreng. Børn vil naturligt i deres udvikling i perioder være mere til enten mor eller far. Det er ikke nemt at være forældre og det er aldrig rart at være den der bliver 'afvist', men som forældre er det vigtigt at man prøver at rumme barnets følelser.

At kunne rumme hans følelser betyder at du skal kunne bære det hele, bære hans frustration, hans smerte, hans glæde, hans gråd, men også hans afvisning og du skal vide at det er en naturlig følelsesmæssig udvikling han er igang med. Det er således vigtigt at du kan klare hans følelsesmæssige udvikling uden at tage det personligt.

Jeg kan fornemme at du et eller andet sted har en lille skyldfølelse liggende, fordi du tænker at du måske har gjort noget forkert allerede da han var lille og ubevidst selv har skubbet ham fra dig - prøv at lægge den tanke lidt væk. Jeg ved godt at du til dels kan have ret, og at vi jo præger vores børn fra de er ganske små og jeg kender jer jo ikke. Men er der ikke tidspunkter hvor det er dig der dur. Hvad hvis I er alene, hvad med tiden hvor han var helt lille - kunne du trøste ham, fandt han ro hos dig? Det gjorde han sikkert, hvis du tænker efter?!

Både piger og drenge finder ofte deres far mere interessant end moderen fordi faderens måde at omgås barnet på, ofte er præget af leg. Når barnet er helt lille er ...

---

---

... det i form af lege med pludselige lyde, "svingture" der kilder i maven og hos de lidt større børn er mænd særligt interessante, fordi de opmuntrer til at løse motoriske og intellektuelle udfordringer. Fædre og børn løber efter hinanden, fanger hinanden, driller og provokerer for sjov. Forholdet er præget af overmod og opdagelser.

Som mor er lege sjældent præget af overmod, men derimod reagerer vi ofte med ængstelse,- "pas nu på", "ikke for voldsomt", "hids ham nu ikke sådan op" osv. Det er normalt at drenge, når de bliver klar over deres køn, begynder at idealisere deres far og dermed også begynder at adskille sig fra deres mor. Det er et led i deres udvikling at finde ud af at "jeg er en dreng – mor er en kvinde". For din søn er far altså specielt interessant, men dermed er du IKKE ligegyldig, du har bare en anden rolle.

Sålænge jeres dreng ikke er ældre en han er, er det svært at forklare og lave aftaler. Ved større børn kan man bedre sige "Jeg ved godt at du gerne vil have at det er mig (far) der putter dig, men mor vil også gerne, og så putter jeg dig imorgen". Sådanne aftaler kan I nok ikke lave nu.

---

---

Men det er en svær balance at finde ud af, hvor meget I kan kræve at han skal være hos dig og et eller andet sted bliver I måske nødt til at prøve jer lidt frem, for at se hvordan han reagerer. F.eks. eksemplet du giver med at far flytter ham tilbage til dig, prøv og se hvad der sker.

Tilsidst vil jeg lige sige at det måske var en god idé at du ringede til pædagogisk psykologisk rådgivning og bad om at komme til at tale med en børnepsykolog. Jeg ved de har travlt, men der sker aldrig noget ved at spørge, og måske kan I klare det over telefonen.

Jeg ved tilfældigvis også at sundhedsplejerskerne i kommunen hvor du bor tilbyder åbenthus, hvor der plejer at være tema på engang imellem. Her har en af psykologerne bl.a. været og fortalt om børn, selvstændighedsalder osv. Måske kan du gå den vej. Du kan også ringe til sundhedsplejerskerne og få en snak med dem.

Håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker. Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---