Brev:
Mange opvågninger - 2 år, 2 mdr.

Kære Helen
Endnu engang har vi spørgsmål til lillebrors søvn, og vi håber meget, du kan hjælpe os videre i vores overvejelser.
Lillebror sover stadig dårligt med mange opvågninger. Han har lige været syg og hoster fortsat i løbet af natten – dog primært fordi han snotter.
Men, han vågner og græder mange gange i løbet af natten, og han lader sig ikke trøste liggende i sin seng. Han vil enten op i armen eller ind og ligge sammen med far.
Vi putter ham stadig ved at læse og synge for ham siddende på vores skød i en stor og magelig lænestol, der står på hans værelse.
Når ritualet er slut, lægger han sig selv ned i vores favn og lukker øjnene.
Desværre er han tit op mod en time om at falde i søvn. Han falder tit hen ret hurtigt og lader til at sove, men det er som, han vågner for at tjekke, at vi stadig er der.
Derfor går der gerne 30-60 minutter, før vi kan lægge ham i hans seng. Hvis han ikke sover ordentligt, skriger han hjerteskærende, og så er det forfra.
Til din information ligger han i en af de der klassiske Junoseng, og vi har taget den ene side af, så han er letter at løfte ud af sengen.
Han lægger ikke an til hverken at kravl op i sengen eller ud af den igen. Så det er primært for vores skyld – og der ligger stadig en sengerand langs kanten, så jeg tror ikke, han tænker over det.
Når han sover, lægger vi ham i sengen, og her sover han, som regel, uden en lyd frem til midnat. Herefter vågner han af flere omgange, og min mand ender typisk med at tage ham ind til sig, (desværre) på sofaen.
Min mand og jeg sov sammen de første måneder, vi boede i vores nye hus. Men det blev for kaotisk om natten, når storesøster kaldte på mig, ...
... og lillebror græd flere gange.
Så vågnede vi begge, hver gang et af børnene havde brug for hjælp.
Derfor sover jeg nu i dobbeltsengen i forældresoveværelset, så jeg kan hjælpe storesøster. Hendes værelse er lige ved siden af, og vi har efterhånden fundet en god rytme.
Hun er lige ved at komme sig oven på sygdom med feber og snot, så hun hoster også om natten. Men typisk kalder hun 2-3 gange i løbet af en nat, og så får hun enten en tår vand eller bliver puttet godt med dynen, og så går jeg, og hun falder selv i søvn igen. Det går så godt, at min mand og jeg ikke har villet pille ved den konstellation. Hun er tidligere blevet meget ked af det, hvis det var far, der kom.
Det betyder samtidig, at min mand har vores søn hver nat. Og det er selvsagt både hårdt (fordi han vågner og græder mange gange – op imod 15 gange på en nat) og træls at sove på sofaen.
Det er uholdbart for min mand at sove så lidt og dårligt, som han gør og har gjort de sidste måneder.
Mit spørgsmål går på, om vi skal anerkende, at lillebror har brug for tryghed og dermed indrette det anderledes på hans værelse?
Vi kunne droppe hans tremmeseng, og stille en dobbeltseng derind i stedet for?
Eller er det nu, vi skal indføre en ny putterutine? Tror du, han vågner, fordi han ikke vil ligge selv og dermed skal lære, at han skal falde i søvn i egen seng?
Min svigerinde har en dreng på nøjagtig samme alder, og hun sagde for nyligt, at det tog op mod to måneder at lære deres dreng at falde i søvn på egen hånd.
Og jeg ved ikke, om vi har overskud til at gennemføre sådan et projekt lige nu – så hvad søren gør vi?
Jeg håber meget, du kan hjælpe os på vej.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









