Svar: Spørgsmål omkring langsynet datter på 6 år
Kære Diana
Da jeg er sundhedsplejerske er det svært for mig at vurdere hvorvidt din datter skal have briller eller ej. Mit umiddelbare råd er derfor at I bør følge det øjenlægen siger, da man må gå ud fra at han er den bedst kvalificerede til at rådgive i denne forbindelse.
Det jeg dog tænker på er, om din datter lider af hovedpine. Er det ved en almindelig kontrol at hun har fået det konstateret eller er det blevet konstateret som følge af at hun havde problemer?
Hvis hun har problemer, må jeg sige at min personlige holdning er, at hun bør have briller. Jeg ser ikke noget til hindring for at hun bruger briller, når hun sidder i klassen og skal ...
... se op på tavlen, men ikke bruger dem i frikvarteret, når hun er ude at lege. Men som sagt er jeg ikke læge.
Desuden tænker jeg om I som familie bruger briller? Ofte er det jo arveligt.
I øvrigt anbefaler man omkring valg af briller til børn at de vælges omhyggeligt. De skal sidde godt og barnet vil ikke bruge dem, hvis de ikke er pæne og lette. De skal også kunne tåle en tur på gulvet uden at gå i stykker og derfor er briller af titanium et godt bud på en børnebrille. De er lidt dyrere men holder også bedre. Desuden anbefaler man plastikglas i børnebriller, selvom brilleglassene så lettere ridses.
Jeg håber at I finder ud af det. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor








