Svar: Utryghed og angst
Kære Mor og Far
Først vil jeg lige sige at det er nogle rigtigt fine overvejelser I har gjort jer og det er godt at I er opmærksomme på den støtte jeres dreng lyder til at have brug for.
Vi er jo alle forskellige og det er børn jo også. Nogen er mere følsomme end andre, nogen stiller sig fredigt op i forsamlinger 'se-mig' typer, andre holder sig på afstand, skal lige se tingene an inden de siger noget osv. Ofte ligner børn jo deres forældre og derfor får jeg lyst til at sige 'hvordan er I?'
I skal være opmærksomme på, hvordan I selv virker som forældre. Jeres søn læser jer som et spejl og han fornemmer helt sikkert, hvis I selv bliver forlegne eller utrygge ved situationer. Hvordan har I det med at f.eks. at aflevere ham i dagplejen? Hvis han fornemmer at I er utrygge ved det (nu bliver han ked af det igen følelsen) ja så bliver han utryg og ked af det.
Vær også opmærksom på ikke at kalde ham genert eller andre ord, som beskriver hvordan I oplever ham. Ofte er vi tilbøjelige til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'nu skal du ikke være så bange, pjevset eller lignende'. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte, den bange, den pjevsede'.
Lad også være med at sammenligne ham med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd.
Når jeg læser jeres brev så får jeg helt klart en fornemmelse af, at I godt ved, hvad det er for ...
... situationer som er svære for ham. Hjælp ham derfor der, hvor I ved at han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så I hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' I fortæller hvad han hedder og siger 'ik os´' til jeres dreng, så han er med i samtalen, oplever at I træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.
Hjælp jeres dreng til at være social. Når I kan se at han vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at I godt kan forstå at han er utryg, men nu vil I gå med ham og så tager du/I ham i hånden og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.
Det kan være en god idé at tage på biblioteket og låne bøger som handler om børn som er generte, bange osv. Jeg tænker både på faglitterære bøger som f.eks. beskriver børns forskellige udviklingstrin, men jeg tænker også på børnebøger, som I kan læse højt sammen med jeres dreng.
Derudover kan det være en god idé at I tager kontakt til jeres egen sundhedsplejerske i kommunen. Hun kan f.eks. henvise jer videre til pædagogisk psykologisk rådgivning, eller foreslå andre ting, som kan være relevante hvor I bor. I kan også kontakte den tilsynsførende pædagog for dagplejen og tale med hende om hvordan de oplever jeres dreng i dagplejen og hvordan alle kan støtte ham bedst.
Rigtig meget held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer










